Danvers


Advertisement
Published: July 26th 2011
Edit Blog Post

I dag gik det videre til Danvers nord for Boston, hvor vi havde booket de to sidste nætter på Comfort Inn. Vi trængte til afveksling fra Super 8 motellerne. Dog skulle vi lige først omkring det lokale supermarked for at aflevere vores lejefilm til 1 USD stykket!! På vej nordpå var temperaturen mere "normal" end tidligere - omkring 25 C er meget passende samtidig med lidt skyer, så man ikke bliver alt for "svedet". Som altid skal vi lige forbi noget, vi har hørt om, men aldrig set; denne gang var det historiske Harvard Universitet, som havde rødder tilbage fra 1600-tallet. At der er lidt historisk over det kunne ses på de arkæologisk lignende udgravninger de studerende havde lavet i "Old Yard". Vi måtte også lige fotografere gamle John Hovard, som havde grundlagt det fine universitet. Drengene kunne godt tænke sig et semester her, men forældrene synes det ligger lidt for langt væk (og er vist ikke i den billige ende) :- ). At der også findes andre originaler end studerende kan ses af vedlagte "tusindkunstner", som stod i den gamle bydel. Vi fik som vanligt en god frokost, inden vi kørte til endnu et spændende stormagasin med alle de velkendte mærker. Der er dog 2 som ikke kan undvære at gå dem igennem for gode tilbud :-). Dagens forfatter fandt dog en god bog, ligesom yngste søn, som er vild med Beatles og måtte eje en bog om alle deres sanges tilblivelse. På vej til hotellet sidst på dagen blev det et ufatteligt regnvejr, som vi kan forstå, der også er i Danmark. Men vi skal jo også til at vænne os til det........ Men det går nok, når vi nu bor på et lækkert hotel med fitnescenter og indendørs svimmingpool. En lille tur til Appelbee's, som nu er kåret til den bedste restaurant på turen. De er heldigvis på mange gadehjørner.


Additional photos below
Photos: 5, Displayed: 5


Advertisement

VejarbejdeVejarbejde
Vejarbejde

Der er ansat en betjent ved hvert vejarbejde til at overvåge trafikken


Tot: 0.058s; Tpl: 0.013s; cc: 13; qc: 36; dbt: 0.0343s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb