Turen går hjemad


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Massachusetts » Boston
July 27th 2011
Published: July 30th 2011
Edit Blog Post

Der er pakket og vi skal hjem efter mere end to ugers ferie her med masser af indtryk og oplevelser. Vi har hygget os sammen, fået snakket og grinet meget :-)

På vej til lufthavnen tager vi en tur forbi Salem ved kysten. Salem er kendt for deres hekse, og man må sige, at der var masser af dem. Hanne følte sig helt hjemme :-).

Frokosten i Salem var ikke noget hit. Vi ventede en evighed på vores burgere som bare var en burgerbolle med et stykke salat, tomat og en bøf, og sodavanden var flad. Det må nok siges, at være vores dårligste måltid på hele turen.

Bilen blev afleveret uden problemer. Det eneste problem vi havde var at finde den rigtige vej til Hertz. GPS'en svigtede os og ledte os den forkerte vej, så vi måtte en stor omvej inden vi omsider kom på rette vej.

Flyet var en time forsinket, så vi havde god tid i lufthavnen. Og heldigvis var der frit internet over det hele, så der blev checket nyheder og chattet med vennerne.

Det bliver rart at komme hjem til vores egen madder, køligere vejr og ikke mindst vores egne senge
Ventetid i Logan AirportVentetid i Logan AirportVentetid i Logan Airport

Der bliver læst, chattet og nyhederne bliver checket.
og dyner. Det er altså ikke det samme med et lagen og tæppe.

Sidste gang vi var på vestkysten, var det 'star tour' (de kendte), denne gang på østkysten er det USA's historie og deres præsidenter. Det er to vidt forskellige ture, hvor denne del af USA er meget engelskpræget.

De 6 stater vi har været igennem under vores tur:
Massachussets
New York
Pensylvania
District of Colombia
New Jersey
Connecticut

Det er ikke sidste gang vi er i USA. Der er stadig Florida og den nordvestlige del af USA, og det ville da ikke gøre noget med en tur til Californien igen. Morten har også en drøm om at køre tværs over USA i autocamper - Hanne foretrækker Mustangen...



Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement



Tot: 0.068s; Tpl: 0.009s; cc: 12; qc: 49; dbt: 0.0301s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb