Rigtig roadtripping, våde dage og masser af storbyer!


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Illinois » Chicago
September 5th 2012
Published: September 5th 2012
Edit Blog Post

Total Distance: 0 miles / 0 kmMouse: 0,0


BostonBostonBoston

The Boston Tea Party - startskuddet til den amerikanske revolution - bliver gengivet i Boston havn.
Hej Danmark!

Så er der nyt fra staterne, som vi nu har rundet 24 af. Næsten halvdelen på lidt over 2 måneder - det er det glade vanvid!

Vi har kunnet mærke efterårets komme, med nogle gråvejrsdage og en del regn de sidste par dage, og var begyndt at vænne os til tanken om efterår. Men efter en frygteligt varm dag i Chicago, har vi vist ikke set det sidste til den amerikanske sommer endnu. Og eftersom vi snart vender snuden mod syd, tror jeg vi har meget mere varme i vente, så jeg sender gerne en varm tanke hjem til de knapt så heldige.

Sidste indlæg blev skrevet lige før Boston. En pæn og hyggelig by, proppet til bristepunktet med historie. Historie er ikke min stærke side, men sjovt var det at se bl.a. der hvor den amerikanske revolution symbolsk startede, ved at folket smed kasser med te i havnen, for at protestere mod de høje engelske skatter. Desuden gjorde Boston anledning til hurtige kig på det berømte Harvard University, det legendariske baseball-stadion Fenway Park, der huser Boston Red Sox, samt det lokale bryggeri Samuel Adams, som vi også fik smagt lidt på. - Fantastisk øl!
Niagara Falls og jegNiagara Falls og jegNiagara Falls og jeg

Begejstringen lyser ud af mit ansigt!

Turen fra Boston til Buffalo, som vi tog i ét stykke, blev den længste tur vi hidtil har kørt, og måske en af de længste vi kommer til at køre. Intet mindre end 13 timer tog det at køre gennem 4 stater og en masse flotte landskaber, bl.a. Vermont's grønne bjerge. Ankomsten efter mørkets frembrud betød, at vi ikke fik set meget af Buffalo by, eftersom den efterfølgende dag stod på en tur til Niagara Falls og endnu en god køretur til Cleveland.

Niagara Falls var fabelagtigt! En masse vand, som falder rigtigt langt ned, rigtigt hurtigt - endda set fra en båd i canadisk farvand. Super smuk og super VÅD oplevelse.

Cleveland - ikke så meget at sige om den by. Det blev til et kort visit, og ellers afslapning på hotellet.

Navnet Sandusky siger Jer nok ikke noget, men det er hjembyen til verdens bedste forlystelsespark - 14 år i træk! - med intet mindre end 15 rutsjebaner! Vi havde sat os selv op til en helt tosset dag, men tosserierne måtte lade vente på sig, eftersom regnen silede ned lige fra morgenstunden. Vi var dog fast besluttede på, at de forudbetalte billetter ikke skulle
Niagara FallsNiagara FallsNiagara Falls

Utroligt smukke vandfald, som fremkalder et væld af regnbuer. I baggrunden ses Canada!
gå til spilde, så vi iførte os vores mindst regntætte tøj og begav os afsted. Det viste sig desværre at de fleste af forlystelserne lukkede pga. regnen, så det meste af dagen måtte vi nøjes med et par mindre forlystelser. Men som eftermiddagen rendt ud, klarede himlen op og rutsjebanerne åbnede én for én. Det blev en vildt aften! - Verdens bedste rutsjebane og en af verdens hurtigste og højeste rutsjebaner, samt mange flere, var på menuen og vi fik i den grad tilfredsstillet vores lyster.

Da vi næste dag havde fået tørret vores tøj og sko, satte vi sejl mod Motor City. Motown - Detroit!

Detroit bød på et besøg i det berømte Motown Studio, hvor adskillige kunstnere i især 60'erne og 70'erne indspillede et utal af kendte hits. Kunstnere som Marvin Gaye, The Temptations, Jackson 5, Michael Jackson og Stevie Wonder har indspillet deres musik i det studie.

Et besøg på det knapt så kendte Ford Piquette Avenue Plant blev det også til. Den lille fabrik udgjorde i starten af 1900-tallet scenen for Henry Fords industrielle revolution, hvor han masseproducerede den berømte Ford Model T. Vi fik en personlig guidet tur rundt på fabrikken, der
MotownMotownMotown

I disse beskedne bygninger er nogle af 60'ernes største hits produceret.
nu huser en masse fine biler fra dengang fabrikken stadig producerede biler. Vores guide var en frivillig pensionist ved navn Jack, som var utroligt engageret i at give os en helt speciel oplevelse - og det fik vi. Han kunne et hav af historier helt ned til mindste detalje, og han fik den flere timer lange tur til at føles som en smuttur.

Detroit blev starten på 5 dage med 5 forskellige storbyer, eftersom de følgende 4 dage bød på besøg i Columbus, Cincinnati, Indianapolis og Chicago. De første tre blev korte besøg, som mest bare gav os en idé af USA's mangfoldighed af storbyer i forskellige former og farver, så at sige.

Nu er vi så havnet her i Chicago, og hvilken smuk... Naah, det må I vente med at høre om til næste gang. Vi har stadig 4 dage tilbage her i byen.

De næste par uger kommer til at byde på en køretur ad Route 66 sydpå til St. Louis, inden vi fortsætter vestpå mod Kansas og Colorado. Vi har bl.a. arrangeret et besøg på Siemens Wind Power's amerikanske fabrik i Kansas, hvor vi skal møde nogle af vores tidligere kollegaer, som vi endnu
Motor CityMotor CityMotor City

Vores utroligt entusiastiske guide foran en af de flotte biler.
ikke har mødt i person.

Vi glæder os til at begive os mod det vilde vesten, men lige nu nyder vi livet i Chicago. Håber i nyder livet i Danmark og har det godt!

Varme hilsner herfra!


Additional photos below
Photos: 10, Displayed: 10


Advertisement

Ford Piquette Avenue PlantFord Piquette Avenue Plant
Ford Piquette Avenue Plant

Masser af flotte biler, hvoraf mange var produceret på selvsamme fabrik.
Roadtripping igennem Downtown ColumbusRoadtripping igennem Downtown Columbus
Roadtripping igennem Downtown Columbus

Vi har nu rundet 11.000 kilometer og Faxe er stadig godt kørende.
CincinnatiCincinnati
Cincinnati

Syns som dette har vi set en del af på det seneste.
Der bliver kørt mange kilometer ud ad lange lige landeveje.Der bliver kørt mange kilometer ud ad lange lige landeveje.
Der bliver kørt mange kilometer ud ad lange lige landeveje.

Lige i øjeblikket ser vi rigtigt mange marker med korn der er klar til at blive høstet. USA er i den grad et enormt landbrugsland.
ChicagoChicago
Chicago

Lige et lille smugkig - resten får i næste gang.


Tot: 0.079s; Tpl: 0.012s; cc: 10; qc: 51; dbt: 0.054s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb