Advertisement
Published: April 12th 2007
The Farm
Mmm - friskplukkede blodappelsiner. Det kan vi li'! Saa er det vist ogsaa paa tide, at jeg rapporterer nyt fra Guds eget land. Jeg er netop ankommet hos Ron og Karen, der har vaeret gode venner af familien gennem de sidste ti aar, og som i hoej grad kvalificerer sig indenfor kategorien 'bedsteforaeldre', med tryk paa 'bedste'.
De har baade computer og internet, som jeg maa bruge alt det, jeg vil, og hermed har jeg muligheden for at faa taget mig af nogle travelblog-haengepartier, saasom Lauries og mit besoeg paa en gaard, mine sidste dage i Los Angeles, samt mit gensyn med San Francisco.
The Farm Jeg maa aerligt talt indroemme, at jeg var ret spaendt paa, hvordan mit og Lauries gaard-ophold ville forloebe; Dels var det lang tid siden, jeg sidst havde vaeret privat indlogeret hos mennesker, jeg ikke kendte, dels havde jeg ingen ide om, hvad jeg kunne forvente af opholdet paa gaarden. Laurie og jeg havde faaet gejlet os selv op til turen, bl.a. pga. Troy's historier om, hvordan folk, der bor paa landet, godt kunne vaere smaaskoere....
Saa da vi, efter at vaere ankommet kl 21.30 paa Ventura's greyhoundstation, blev moedt gaardens ejer Gordon, var vi ret nervoese. At Gordon er en
The Farm
Laurie, der goer sig klar til dagens arbejde i vores lille trailer hoej, tynd mand med et ansigt uden ansigtsudtryk, og et haandtryk, der er lige saa slattent som en femaarig piges, gjorde ikke ligefrem sagen bedre. Lige saa snart vi var steget ind i hans bil for at koere hen til gaarden, kastede han sig ud i nogle mere eller mindre hidsige, politiske monologer omkring Bush, og hvordan USA var gaaet fra at vaere fantastisk til forfaerdeligt, mens Laurie og jeg mere eller mindre bare sad og nikkede, da ingen os turde sige ham imod. Paa koereturen fik vi desuden at vide, at vi ville komme til at sove i enten traileren eller laden, naar vi ankom, hvilket ikke rigtig begejstrede nogle af os vitterligt (Husk paa, at vi her taler om to piger, der har vaeret vant til West Hollywoods luksus i et stykke tid, og som ikke rigtig aner, hvad de har begivet sig ud i).
Da vi ankom, endte vi med at blive indlogeret i traileren, der viste sig at vaere helt rar og hyggelig; eget sovevaerelse (med koejesenge), et koekken og en lille stue med et fjernsyn og en imponerende samling VHSbaand med film fra 60'erne til fri afbenyttelse.
Klokken syv naeste morgen (hvilket i
The Farm
Smugrygning - naesten ligesom dengang, man var 14 aar. oevrigt gjaldt for alle dage) var vi klar til at gaa i gang med dagen arbejde. Da der ikke var saa meget frugt, der skulle plukkes, mens vi var der, bestod meget af arbejdet i at luge jorden omkring frugtraerne, saa traernes roedder ville vaere i stand til at optage vandet i jorden. Arbejdet blev fordelt mellem Laurie, mig, Gordon, hans trofaste hjaelper Cody, samt to unge, amerikanske maend, Nico og David, der ogsaa hjalp til paa farmen mod et gratis ophold.
Vi lugede fra klokken syv til klokken halv ti hver dag, mens vi diskuterede amerikansk inden-og udenrigspolitik (ikke lige mit staerkeste omraade, isaer naar jeg knap havde faaet oejne), film og musik fra 60'erne, der viste sig at vaere Gordons og Codys yndlingsaarti, og saa blev der ogsaa snakket en del om Danmark: Alle (undtagen Laurie, der har boet der, og som kender landet) var meget interesseret i at hoere om det danske uddannelsessystem, drikkekulturen (altsaa, at der ikke, dengang jeg var teenager, var nogen aldersbegraensning for, hvor gammel man skulle vaere for at koebe alkohol, ligesom laererne serverede oel for eleverne til gymnasiefester), hvordan stoerstedelen af Koebenhavns befolkning cykler eller tager offentlige transportmidler i stedet for at
The Farm
Vores kort, der hjalp os ind til Ojai by. koere i bil, den gratis sygesikring, Christiania etc. Og foer vi vidste af det, var dagens arbejde overstaaet, og Laurie og jeg kunne goere lige hvad vi havde lyst til.
Gordon havde meget staerke, politiske foelelser omkring indtagning af koed, alkohol og tobak, hvoraf ingen af delene var tilladt paa gaarden (paa koeleskabet i vores koekken var der fx en tegning af en mand, der bliver aedt op af en cigaret med taender), saa efter vi var faerdige med at luge, cyklede vi ind til byen, der laa en halv time vaek, hvor vi baade roeg cigaretter og spiste koed, og saa tullede vi ellers bare rundt og hyggede.
Aftenerne gik med at laese boeger og se videoer, bl.a. den dansk/amerikanske 60'er film "Reptilicus' om et Loch Nesslignende uhyre, der er under observation i Danmarks Akvarium, men saa lige pludselig slipper fri og indtager hele Koebenhavn ved at spise Boersen og draebe nogle stakkels mennesker paa Langebro ved at spye gult og orange pap paa dem (det er meningen, det skal vaere ild).
Den sidste aften var Laurie og jeg rigtig smarte og saa baade Hitchcocks 'Pscyho' & 'Ondskabens oejne' - to i forvejen ret uhyggelige film,
The Farm
Laurie, der har fundet en kat at lege med i den dejligste udendoers butik med brugte boeger. der ikke bliver mindre skraemmende af at blive set midt ude i ingenting, i en lillebitte trailer, hvor vi var helt alene.
David og Nico synes selv, de var ret saa kvikke, da de tilboed, at 'vi kunne da bare komme hen i deres trailer, hvis vi blev bange og ville passes paa'. Jo tak, drenge, det paent af jer- men
saa interessante er I altsaa heller ikke...
De sidste dage i LA Efter fire dage paa gaarden tog vi tilbage til LA, hvor Troy ventede. De sidste dage gik bl.a. med at sige farvel til Jeppe, koebe noget toej i The Beverly Mall og faa pedicure paa en meget fancy skoenhedsklinik.
Troy var desuden saa soed at tage Laurie og jeg med paa tur til Compton, en del af LA, hvor hans foraeldre har boet i en aarraekke, og hvor Troy selv har boet, til han var fire aar.
Paa overfladen ser Compton relativt fredelig ud, men den er imidlertid udnaevnt til at vaere den 'farligste' by i USA og den 4.farligste by i verden. Byen er beboet af sorte og mexicanere, og den virker meget fredelig, men bliver styret af to bander, Bloods og Crips,
The Farm
Neeej, se hvad jeg fandt! 'Amerikanske billeder' i den engelske version, som jeg koebte og foraerede til Troy, da vi kom hjem. der hele tiden kaemper mod hinanden. Bydelen huser ca. 100.000 mennesker, og sidste aar blev 72 draebt pga bandekrig. Det er en gammel fejde, der har koert siden 50erne, men det handler ogsaa om territorier, altsaa hvem der har retten til at saelge stoffer hvor. Laurie virkede meget skraemt over at vaere der, da der overhovedet ingen hvide mennesker er ( overhovedet!), saa vi blev inde i bilen, mens vi koerte rundt i omraadet. Jeg havde lidt svaert ved at tage faren serioest, da alt det med bandekrige etc. er saa anderledes fra Danmark og Koebenhavn, saa jeg syntes da klart, at vi skulle stige ud af bilen og gaa en tur i stedet, hvortil Troy nedlagde veto. Flere gange ville Laurie og jeg bede Troy om at saenke farten, saa vi kunne se nogle bestemte huse, men det er aabenbart en rigtig skidt ide at koere langsomt i biler i Compton, da de fleste, der koerer langsomt rundt i biler er bander, der skal til myrde medlemmer fra den anden bande; saakaldte 'Drive by shootings'.
Det er altsaa ikke pis, det der med, at det er farligt, og jeg er rigtig glad for at have set det. Troy har
The Farm
Paa vej hjem til gaarden ikke boet der i mange aar og er slet ikke inde i 'gadesproget' mere, men nogle udtryk har han da laert fra sig, som jeg nu kan brilliere med, bl.a. 'Ain't no puzzle, cuz' (det er ikke noget problem) og 'Don't trip, crip!', (slap dog af, eller som jeg ynder at sige; 'Take a relax').
Tirsdag i sidste uge tog jeg saa tilbage til San Franciso, hvor Marcos ventede paa mig, saa vi kunne tage et smut til Lake Tahoe i et par dage. Dagen efter jeg ankom blev han imidlertid ringet op af et af de firmaer, han arbejder for, med et tilbud om en 30 dages kontrakt paa et skib med afgang samme soendag. Marcos synes selv, at han skulle sige nej til kontrakten, men da jeg vidste, at han allerede havde sagt nej til en anden kontrakt for at vaere sammen med mig, ville jeg have det daarligt, hvis han ogsaa ville sige nej til den her. Saa efter en lang overtalelsesproces fik jeg ham til at sige ja, hvilket betoed, at vi kun havde 5 dage sammen, som vi besluttede at bruge i San Francisco. Tiden gik med at gaa paa museer, loebe praktiske aerinder,
The Farm
Fra da vi var paa hike med (fra venstre) Cody, Nico, Gordon og David gaa ture og have det sjovt sammen med nogle af de andre mennesker, som vi boede paa hostel med. Den sidste aften inviterede vi 'inderkredsen' af hostel'et til spansk/dansk middag, hvor vi brugte det meste af eftermiddagen paa at lave mad til 10 personer og det meste af aftenen paa at spise den.
Naar man er i godt selskab, er det nemt at glemme tiden. Derfor naaede Marcos ikke sit fly fra San Franciscos lufthavn soendag formiddag, hvilket betoed, at han kunne foelge mig til busstationen, hvor jeg havde en 28 timers tur foran mig til Colorado. Vi fik sagt farvel og evt. paa snarligt gensyn i enten Mexico eller Danmark (det er skidesmart med de soemaend, de betaler ikke en dyt for at sejle verden rundt, og derfor kan de lige komme og besoege een), og saa steg jeg ellers paa bussen og ankom i Denver, Colorado mere end et doegn senere.
Busturen gik fint - der var ikke flere underlige mennesker ombord end der plejer at vaere, saa underholdningen var sikret, hvis jeg skulle loebe toer for laesestof eller batterier i min iPod.
Og nu bor jeg hos Ron og Karen, hvilket jeg nyder i fulde
drag. Jeg faar oplevet en masse, men venter med at skrive om mine oplevelser i Colorado, indtil jeg tager videre om en uges tid.
Jeg haaber, alt er vel derhjemme - skriver forhabentligt snart igen.
Kaerlig hilsen Mona
Advertisement
Tot: 0.093s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 49; dbt: 0.0379s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
cæcilie
non-member comment
spænende
det lyder som om du får oplevet så meget men den der by hvor troy to dig hen skulle jo være sindsyg farlig!!! Er du kærester med ham der sømanden? da du var i LA så du da malibu beach, santa monica og the groove? Det var nok de steder jeg mest var.. The beverly center syntes jeg var afskyeligt..Fede udtryk fra ham Troy:) Hvornår kommer du egentlig hjem igen? knus knus C