Advertisement
Published: September 26th 2016
Edit Blog Post
2016-09-25-a
Et villakvarter i Twentynine Palmes eller som de skriver mange steder 29-Palmes i tidlig morgensol. Lige nu er klokken lidt over syv, solen gik ned for en lille halv time siden, udenfor er temperaturen lige nu 36˚C, aircon’en kører på fuld og Karen og Kurt er ude for at sondere byen Brawley, som vi overnatter i. Det ligger syd for Salton Lake og ca. 30 km nord for den mexikanske grænse, så vi er kommet godt sydpå.
Dagen startede, efter at vi alle havde sovet godt, med flot sol og for mit vedkommende med en lille gåtur i Twentynine Palms inden morgenmaden. Jeg så nogle fine kaktussmutter i et udtørret flodleje, hvor de piskede rundt efter føde. Rigtig flot drosselstor fugl. Der var ikke mange fugle at se, haverne er jo også det rene sand med en meget sparsom vegetation, men noget må blomster, for jeg så en enkelt kolibri også. Karen og Kurt var på vej til morgenmad da jeg kom tilbage, så vi fik hvad dr hører sig til: pølser, røræg, nylavede vafler med sirup, toast med marmelade og en god kop kaffe. Så er man ligesom klar til at træde ud i verden og opleve noget. Hurtigt blev bilen pakket og vi begav os til Joshua Tree National Park, hvor det meste
2016-09-25-l
Kaktussmutte i et udtørret flodleje. Der var 4-5 stykker og de var meget livlige. af dagen er gået.
Vi kørte først op til Fortynine Palm Oasis som man kun kan nå fra nordsiden, dvs. bysiden af nationalparken. Vi gik en rigtig dejlig tur, ca. 300 fod opad og nær toppen kun vi se ned til oasen, men der så ikke ud til at være en dråbe vand, så vi vendte om og gik tilbage til bilen. Men det var en meget flot gåtur, termometeret stod på 80˚F da vi startede og 87˚F da vi var nede igen (26˚C og 31˚C). Her så vi for første gang nogle flotte røde kaktus som vi ikke har navn på.
Så gik turen ind i selve nationalparken og endnu engang sparede vi 30$ ved indgangen. Kort efter indgangen kom vi til de første spændende klippeformationer ved Scul Rocks, fine afrundede, nærmest polerede klipper. Vi ville ind til Bakers Dam i det naive håb, at her var der lidt vand og dermed lidt fugleliv. Fin tur, delvis ad en grus/sandvej – Bighorn Pass Road – til P-pladsen ved Bakers Dam, men vi var ikke de eneste der ville besøge dette sted en søndag eftermiddag. Der var dog ikke så tæt trafik på stien som vi oplevede i
2016-09-25-b
Det var i dette flodleje kaktussmutterne smuttede omkring - de er tæt beslægtede med gærdesmutter, men betydelig større. Zion. Søen var selvfølgelig udtørret, vi så en del firben og nogle smukke klippemalerier og da vi næsten var tilbage ved P-pladsen fik Karen øje på en prærieulv, der lige så stille luskede forbi.
Inden vi kørte ned mod Cottenwood Visitor Center i den sydlige del af parken, var vi et smut ude ved Keys View, hvor der er en fantastisk udsigt og hvor man kan se hvor stort et landområde Palm Springs dækker. Et opslag viser at byens 44.500 indbyggere bebor 240 km
2, dvs. over ½ ha pr. mand! Men på den anden side, der er jo jord nok. Der blæste en kraftig vind indefra højdedraget og ud over dalen, man skulle passe på at hatten ikke blæste væk. Så kørte vi tilbage, spiste en dejlig frokost ved Jumbo Rocks, hvor vi fandt lidt skygge inden vi fortsatte sydpå. Ved Cactus Garden var vi ude og gå en lille tur, her dominerede en enkelt kaktusart (Cholla Cactus,
Opuntia imbricata) et meget stort område, det var ret flot, planterne er tæt besat med lyse pigge; det gav dem nærmest et lysende skær set i modlys.
(Senere - vi skulle jo også have noget noget mad, og er nu
2016-09-25-s
På vej tilbage fra Fortynine Palms Oasis turen, som vi kun gjorde halvejs. retur):
Vi nåede lige besøgscenteret et kvarter før de lukkede, der var fyldt med dejlige bøger om nationalparken, dyrene, fuglene, kaktuserne – den købte Kurt til Karen i fødselsdagsgave, man kunne nemt bruge en kvart formue på bøger, men så meget plads er der jo heller ikke i kufferten, når vi skal hjemad. Jeg nøjedes med et lille hæfte om kolibrier. Fra Joshua og ned til den nordligste ende af Salton Lake, kørte vi gennem et meget anderledes landskab, det gik ned af bakke hele vejen (vi skulle jo ned i havniveau, Salton Sea ligger faktisk under havniveau), en stor del af tiden i bunden af en udtørret flodseng (sådan så det i alt fald ud), men meget smukt. Det var ret underligt at komme ned til søen, her var grønt og frodigt med vinmarker og frugtplantager, men kun, hvor der blev vandet ellers var der knasende tør ørken. Vi blev modtaget af sølvhejrer, brune pelikaner, rovterner med mere og især på turen langs den sydøstlige ende af søen var der hundredvis af rødvingede stærlinger. En nærmest bizar oplevelse var det, at køre forbi et opsamlingssted for kreaturer (de skulle formodentlig med tog til et slagteri), for her gik
2016-09-25-t
Den meget smukke kaktus med de røde pigge, de største var vel knap en meter høje. mindst 50.000 stykker kvæg. De gik eller stod nærmest skulder ved skulder, jeg har aldrig set så mange kreaturer samlet på et sted.
Vi fandt hurtigt motellet, fik pakket ud og installeret os. Da Karen og Kurt kom tilbage fra deres bytur, lokkede poolen, men da lufttemperaturen er så høj som den er, synes Kurt vandet var for koldt (jeg var ikke i, havde travlt med at skrive). Endnu en aften måtte vi ty til fast food, denne gang blev det på KFC, så nu har vi givet hinanden håndslag på, at vi skal spise på en rigtig restaurant i morgen aften i San Diego.
Advertisement
Tot: 0.209s; Tpl: 0.014s; cc: 12; qc: 56; dbt: 0.0909s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb