Endeligt fremme I Phoenix


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Arizona » Gilbert
June 30th 2013
Published: July 1st 2013
Edit Blog Post

Så kom vi endelig frem til Phoenix, dog med lidt uplanlagte destinationer på grund af naturens luner. Den første del af turen til Newark gik godt, så begyndte det at blive sjovt. Vi havde nøje planlagt hjemmefra og endda betalt ekstra for at ikke have for lange transit tider, så vi skulle skynde os igennem immigration og told, da vi kun havde 2 timer til det næste fly. Det klarede vi faktisk, men uheldigvis var flyet ikke helt så heldig med at nå frem til tiden. Det skulle komme fra Charlotte men kunne ikke lette på grund af regn, så i stedet for at være klar til at lette kl. 17.00 var vi først klar til at lette kl. 21.00. Da vi så kom til Phoenix havde de som velkomst planlagt en ”dust storm” rundt om Phoenix lufthavn. Piloten prøvede to gange at sætte flyet ned og vi kunne se lufthavnen, men i sidste øjeblik fik den fuld gas og nærmest hev den op igen, jeg har aldrig prøvet at stige så brat med et rutefly før. Efter andet forsøg blev vi nød til at flyve til Tucson for at få lidt fuel på, det var kun 20 min. flyvning væk – egentlig ok, men der var 7 andre fly der allerede havde fået den ide, så vi måtte vente 2 timer på at kunne komme hen og få fuel på, hvorefter vi endelig kunne vende tilbage til Phoenix med otte timers forsinkelse.

Bob hentede os i lufthavnen, nogenlunde ligeså klatøjet som os efter at have ventet 8 timer i lufthavnen, så vi endelig kunne komme hjem og få lidt søvn. Varmen her er imponerende, da vi satte os ind i bilen var temperaturen 103 F. hvilket er noget i retningen af 40 C klokken 3 om morgenen. I morgen kommer den sikkert til at stå på pool på et eller andet tidspunkt på dagen.

Advertisement



Tot: 0.2s; Tpl: 0.009s; cc: 11; qc: 64; dbt: 0.0942s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb