In Santiago!

---

English: sorry, no translation today - pictures instead of...

Deutsch: keine Zeit mehr für Übersetzung, ich habe statt dessen die Bilder klar gemacht... Wir gehen erst nächstes Jahr via die Nordroute nach Cap Finisterra und fahren morgen mit dem Zug nach Biarritz um unser Auto abzuholen. Dann via Frankreich, Norditalien und Österreich (Gratwein) nach Deutschland (Tostedt) und dann nach Hause. So in 10 - 14 Tagen...

Kaere venner, saa har vi naaet maalet - eller delmaalet - vi havde jo til hensigt at gaa videre til Cape Finisterra og maaske videre via Camino Norte (langs med Atlanterhavet, se evt. linken "Annette Ravnsbjerg" nederst paa El Camino). Undervejs har vi dog aendret mening, der er ikke den samme glaede at gaa ud fra Santiago som det er at komme til Santiago efter en lang vandring, hvor man har laert saa mange at kende - moedtes, spist sammen, sovet "sammen" og vandret sammen over timer/dage, kommet fra hinanden og til sidst oplevet den store glaede at vaere sammen i Santiago igen. Det kan ikke beskrives og sikkert heller ikke til at forstaa for udeforstaaende. Vi moedte naesten hele "familien" ved ankomsten og havde mulighed for at snakke om faelles oplevelser - FANTASTISK oplevelse, 807,7 km.
Der var ogsaa en del overvejelser om vi skulle tage ud til Cape Finisterre, Peter hhv, jeg havde jo hver dag spurgt hinanden om han/jeg ville gaa med til verden ende? betaenkligheden var, at Peter havde ondt i laegmuskeln som mirakuloest forsvand i det oejeblik da vi gik ind i katedralen i Santiago. Jeg havde jo ikke haft nogle problem paa hele vejen, saa hvad goer man for at faa lidt opmaerksomhed? man falder over en lille sten, med et ekstra skub i ryggen af egen rygsaek, saa falder man med et brag - mine ribben har det ikke godt, saa Finnisterre tager vi paa turen naeste aar, hvor den ogsaa ligger paa routen.

Helt generellt har vi haft en fantastisk tur, hvor der i begyndelsen blev brugt megen tid paa, hvor faar vi noget at spise p.g.a. de spanske aabnings tider. Vi er jo vant til hjemmefra at spise morgenmad og pludseligt kunne man ikke faa noget foer omkring 0830/0900 tiden (vi var jo oppe omkring 0530/0600 og spoergsmaalet var jo afstanden til naeste by, var det en by i det hele taget (med en gennemsnitsfart paa 4 km/tim, hvornaar var det saa noget i naerheden til frokost eller var der en "supermercado" saa man kunne koebe noget med, tit intet... Hen ad vejen fandt vi trods alt ud af det med det resultat at man spiste i tid og utid, just in case man ikke kunne faa noget laengre frem.
Laar og numse er nok bleven mer fast, men med tre/fire retters menuer og en flaske vin og broed i lange baner (flutes), nu traette af den slags, saa er der ikke nogen slankekur at vandre. En vegetar maa nok soerge for sin egen mad Joergen, naar man ved hvor mange af de danske groensager der kommer fra Spanien er det chockerende at opleve den samme salat dag efter dag; iceberg salat, et par skiver tomat, loeg, et par oliver og daase- asparges, hvis man bestiller groensager saa er de udkogte og har farven af et ophold i en daase paa et par aar.
Vi har spist Italiensk hvor der fandtes, det var super - den spanske mad bliver ikke min livret.
Vi har sovet i en seng hvor madrassen lukkede sig om vores oere, hvor der lugtede kattep... (Peter syntes jeg skulle taenke paa andet, det var umuligt), i en lade á la jesu-krybbe hvor der ingen vand eller toilett fandtes (kun i det frie), hvor man holdte ritualer ved at klaede sig ud som ridder og bede til de forskellige guder, ved faelles spisning blev der holdt tale/sang paa forskellige sprog, hvor der blev spillet og sunget og saa sovet sammen med rasslende plastikpose/lynlaase/snorken og nogle der bare blev ved med at snakke/grine/larme (speciellt spanjolerne det lyder som om de skaelder hinanden ud hele tiden, ja selv om der bliver grint ind i mellem og saa snakker de ogsaa i munden paa hinanden, vi forstaar det ikke).
Men det er bare noget der hoerer til, turen har vaeret med overvejende positive oplevelser sammen med alle faelles peregrinos eller "kun" Peter og jeg sammen og den fanastiske natur - vi glaeder os til vandringen paa Camino Norte naeste aar, dog er der kun 470 km..........
Der er saa meget jeg/vi har taenkt paa, at vi skal dele med os med jer men naar man sidder og skriver paa Internet kaffeet saa er der stress og alt for mange tanker/oplevelser i hovedet, det maa komme efterhaande hvis nogen gidder hoere paa oss.

I morgen tager vi toget til den Spansk/Franske graense (ca 11 timer) og saa videre til Sct. Jean de Port for at hente vores bil. Derfra via Nord-Italien, Oestrig (for at besoege familie) og saa via Tyskland hvor vi skal besoege Peters mor, saa om 10-14 dage er vi vel hjemme.
Tak for alle soede mails, som naevnt tidligere er det dejligt at vide at vi har mange der taenker paa os derhjemme og vi glaeder os til at invitere jer paa lidt spansk mad og vin (maaske skal vi overveje at tage lidt med fra Frankrig?).
PS. Galicien (hvor vi er nu) har forresten meget seefood, saa det skal vi ud og nyde i aften, vi har passeret fisketorvet i dag, saa mon ikke.
Stort knus til jer alle!
Carina og Peter

---