Eksplorative studier i Spanien og Portugal - 2011; kapitel 2


Advertisement
Spain's flag
Europe » Spain » Galicia » Arteixo
September 16th 2011
Published: September 16th 2011
Edit Blog Post

Kapitel 2:
Jeg sidder i en lejlighed med havudsigt i Santander, hvor jeg bor til leje – mere om det senere... Efter at have couchsurfet i Suances nogle dage, måtte jeg tilbage på farten. Jeg blev hængende en ekstra dag i Suances, hvor jeg fik surfet lidt, og snakket lidt med nogle unge tyskere, som holdt på den samme p-plads som mig, ved stranden/surfspottet; ”Los locos”. Det hedder det, fordi det var der man luftede de sindssyge, for mange år siden (tror og håber jeg). Man havde dårlig erfaring med patienter der flygtede, når man slap dem løs på almindelige strande. Los locos er således svært tilgængelig (og frakommelig), også i dag. Men det er et rigtig godt spot, som jeg nok lige skal tilbage til engang igen. Inden jeg tog derfra, var jeg ret sikker på, at jeg skulle tilbage og bo i en lejlighed hele september – i Suances. For faderen (fra Couchsurf-familien) havde været med mig ude at kigge, og vi fandt et lille sted, en lille lejlighed som var en del af en form for et hostel...Men der er sket meget siden da, så det virker helt underligt, at DET engang var min plan?... Og det er
Soveklar i bilenSoveklar i bilenSoveklar i bilen

Faktisk har jeg omarrangeret det nogle gange efterhånden, og har nu fundet en indretning som lader sig gøre på 10 min, og som er rigtig behagelig!:)
faktisk ikke mere end et par uger siden. Uden at komme med hele tids-smøren, er det altså vildt hvordan tiden på én måde går hurtigt når man rejser, mens man samtidig kan føle, at oplevelser og planer man havde for blot er par uger siden, nærmest virker som var de fra en helt anden rejse, når jeg tænker på det i dag!? Det er virkelig rigtigt! Men det er også fordi tingene hele tiden har skiftet helt vildt for mig, både rejseform, steder og mennesker skifter hele tiden! Det ene øjeblik bor jeg på en campingplads, det næste i en lille landsby i bjergene, så nogle dage i bilen, så en skrænt et sted, og endelig en stor spansk familie, hvor jeg pludselig føler mig som en del af familien. Og nu sidder jeg fx i en 3-4 v lejlighed i Santander, som jeg har haft for mig selv nogle dage.

Nå, tilbage til kronologien. Jeg tog fra Suances til et sted der hedder San Vicente – det er blot 40 km mod øst, langs kysten. Det virkede som et rigtig dejligt sted, faktisk. Jeg var på det tidspunkt stadig fast besluttet på at finde en lejlighed, hvor jeg kunne bo hele september. Jeg fandt noget, men det var ret dyrt, og måske ville det også blive lidt stenet at bo alene i en måned – selvom det var et fedt sted, lige ved stranden (og tilmed et rigtig godt spot). Jeg havde allerede halvvejs sagt til mig selv, at jeg havde råd til det (det var ikke mere end 5000 kr.), og så kunne jeg også invitere venner og familie på besøg, og der var endda plads til bleskifte og alt det der...?!😊 Undskyld, det er nok næsten ikke nødvendigt længere. Men så da i det mindste værelser hvor man kan lukke små børn inde, når man ikke gider at høre på dem...jeg bliver en god far. Men i hvert fald, der var plads, og det var et lækkert sted. Men, så fandt jeg en side på nettet; easypiso; piso betyder lejlighed. Der fandt jeg dele-lejligheder i hele landet, hvor man kunne bo meget billigere. Jeg fandt en lejlighed i Santander, og ringede til ham gutten; A, og det er så her jeg er nu. Lejligheden er ret lækker, med to terrasser og havudsigt. Jeg har så fået det største værelse, med adgang til den største terrasse ,
Phil (Canada) og Floriant (Frankrig)Phil (Canada) og Floriant (Frankrig)Phil (Canada) og Floriant (Frankrig)

Et par fine gutter som boede i lejligheden i Santander, da jeg kom. Vi nåede at hænge ud nogle dage, i Santander (Phil surfede også), inden de begge skulle hjem til deres respektløse lande
stor nok til en mindre fest, med spisebord og sofa og alt det der😊 Jeg har mødt ret mange mennesker allerede, her i Santander, og haft det rigtig godt og sjovt! Ok, ham der bor her normalt er lidt sær, og det samme er hans fucked-up kat! Ham kan jeg lige fortælle om lige om lidt. Nå, men den første aften mødte jeg et par andre gutter som også boede her – ja, det er en stor lejlighed. En franskmand (Floriant) og en Canadier (Phil). De var godt nok begge på vej hjem til deres respektive lande, men vi havde lige 4-5 dage sammen. Phil surfede også, så vi hang rigtig meget ud. En aften tog vi ud i byen, med nogle af Phils kolleger (han er ingeniør, og arbejder med et eller med hvordan man sikrer huse mod jordskælv og flodbølger). Det blev en fuld og god aften, og vi endte op på et af de der alt for smarte diskoteker, hvor det er forbudt at smile!😊 Men vi faldt i snak med et par tøser, hvor den ene af dem lignede den spanske udgave af barbie-girl (videoen) – helt gejlet, med matchende lys-grøn habit, lys-grøn top + nederdel,
Klam stodder i køkkenet i SantanderKlam stodder i køkkenet i SantanderKlam stodder i køkkenet i Santander

Jeg laver burgere og kartofler med løg, på panden, mens jeg jeg synger og danser i køkkenet..en go aften alene hjemme i lejligheden
lyserød læbestift og HELT LIGE pandehår! Men, de viste sig faktisk at være helt nede på jorden. Så vi endte med at udveksle numre, og jeg har senere mødtes med hende nogle gange, til bl.a. jazz-koncert og salsa-lektioner. Og i aften skal vi måske se på byen igen. Efter jazzkoncerten, som hun inviterede mig med til, skulle hun hjem. Men hendes veninde, en meget usikker type, og jeg, ville lige drikke et par øl, inden vi gik hjem. Det viste sig, at baren var ”pumpin” spanish style – boogie woogie and what not. Så der røg da hurtigt lige en ekstra knap fra min skjorte og en ekstra gin y (spansk for og) tonic ned – og her ved nogle måske, at spanske drinks er 50/50 gin og tonic = alko tip i Spanien, sprut er billigere end øl. Men, jeg var imidlertid pludselig en del af en danse-cirkel – i ved, den slags hvor man står og klapper og skiftes til at lave frække moves!😊 Det viste sig at være en teatergruppe, som havde en workshop i Santander, ugen ud. Så de kendte faktisk heller ikke hinanden. Men det var virkelig en fantastisk flok = 3-4 bøsser og samme
Min onde tvilling på terrasen i SantanderMin onde tvilling på terrasen i SantanderMin onde tvilling på terrasen i Santander

Jeg ser overrasket ud, og reaktionen er 4 REAL, for psyko-katten (Álvaros kat) er lige ved at vælte kameraet
antal meget udtryksfulde piger/kvinder! Jeg kom mega-sent hjem, igen, efter endnu en helt uforventet positiv oplevelse! Dagen efter dansede jeg salsa med Rebeca, den spanske barbie. Og dagen derefter, festede jeg igen med teatergruppen. Jeg fandt sammen med en sød pige fra gruppen - fra Madrid; Elena. Så de næste par dage hang vi ud sammen, tog til stranden osv. Men i forgårs tog de alle hjem, så det var lidt trist. Men sådan er vilkårene, når man rejser sådan her. Man knytter hurtigt bånd med folk, måske fordi man har et behov. Det skaber en meget ærlig og intim relation, og man lærer hinanden at kende hurtigt. Så det var lidt trist da Phil skred og det samme med Elena og teatergruppen😞 Men måske jeg vil besøge hende i Madrid på et tidspunkt? Nok ikke lige nu, og vi skal heller ikke være kærester eller sådan noget – hun er bare skæg at være sammen med.

Så lige nu sidder jeg som sagt i lejligheden i Santander og prøver at samle mine tanker. Jeg har fået bilen fikset – jeg ved ikke om i kan huske det, men jeg sagde på et tidspunkt, at den bil bliver et
bedømmer forholdenebedømmer forholdenebedømmer forholdene

bølgerne var store den dag, og for meget vind...
kapitel for sig. Den var helt fucked, før jeg fik den fikset. Koblingen var helt fucked, så den var gået hen og blevet en ”head-turner” af larm, hver gang jeg skulle skifte gear! Det var ufedt, så jeg tog den til mekaniker. Mekanikeren var heldigvis virkelig fin, og jeg tror han fiksede det godt, og tilmed gav mig en fair pris (i forhold til hvad jeg har kunnet læse på internettet, om hvor meget det bør koste at skifte koblingen i en bil – i Spanien). Nu kører den fint. Men så pludselig, mens Elena og jeg var på vej hjem fra stranden, flipper speedometret ud, og det samme gør benzinmåleren. Vi kører alt fra 0-240 km/t og tanken svinger konstant mellem halv-fuld og HELT tom (konstant biplyd)! Og så er der stadig en gul lampe der lyser, det har den gjort siden jeg kørte fra DK. Alt det må jeg hellere få kigget på. Var faktisk forbi min mekanier (ven) i dag, men han havde vanvittig travlt, så han havde ikke tid. Og i morgen er værkstedet lukket, fordi; mañana hay fiesta = i morgen er der fest!😊 Det er der virkelig tit hernede, og så lukker alt bare ned hele dagen – på hverdage (ikke noget at sige til at økonomien skrænter)....

Men tilbage til mine nuværende rejseplaner. Min plan var egentlig at blive her lidt længere, men nu har jeg fået lyst til at tage videre. Ham jeg bor sammen med, er som sagt lidt underlig. Som de fleste spaniere, kan han godt lide at være skæv ret tit. Han er vanvittig til at spille klaver, men arbejder med helt ”basic” musikundervisning i folkeskolen. Han klager over, at børn er for dårligt opdraget i dag, og ikke sætter pris på hans undervisning. Så siger han, at den eneste måde han kan tackle det på, er at ryge en ordentlig bønne inden han skal undervise, for så er han ret ligeglad med at børnene ikke hører efter eller lærer noget😊 HOV FORRESTEN, jeg kommer lige i tanke om, at jeg skal passe på hvad jeg skriver. For sidste gang skrev jeg noget om hende pigen fra Paris, og hun brugte Google translate til at se hvad jeg havde skrevet om hende – Og den oversætter desværre ikke så ringe?! Nå, fuck det...Jeg er alligevel flyttet før jeg sender denne mail😊 Og så slem er jeg heller ikke. Den anden dag spurgte jeg, om jeg skulle fylde kattens vandskål op. Han sagde; Nej nej, katten drikker altid fra hanen. Uhhhmmm! Jeg har godt nok set, at den altid slikker vandhanerne.... Sååå, det er i hvert fald ikke noget han forsøger at få den til at holde op med?!😊 Ja, jeg drikker mest købe-vand her i lejligheden.

Ahh, nu kom jeg jo væk fra mine nuværende rejseplaner – jeg prøver igen. På den der side; easypiso, har jeg fundet et andet sted som lyder rigtig godt. Det er et hus syd for A Coruña, hvor jeg skal bo sammen med en kvinde på 34-35. Jeg har snakket med hende i telefonen, og hun lyder rigtig sød. Og så bor der vist også en anden gut der, men hun siger han aldrig er hjemme, og hun tror det er fordi han har fundet en kæreste, som skal holdes hemmelig, fordi de er arbejdskolleger. Ja, hun virker meget åben allerede, det kan jeg godt lide😊 Hun taler godt nok ret godt engelsk, hvilket risikerer at kompromittere mit spanske. Men hva fanden, jeg kan jo måske bare svare igen på spansk, eller finde nogle nye venner som taler spansk!😊 Men der
Elena fra MadridElena fra MadridElena fra Madrid

En pige fra gøgler-workshop-gruppen i Santander. Vi hang ud nogle dage sammen, og havde det rigtig skægt og rart sammen....
skal jeg altså hen d.14 september, og så minimum en 2-3 uger. Så det er der ca. 2 uger til. Så har jeg skrevet til en ny couchsurf-vært, som faktisk allerede tidligere har sagt, at jeg godt kan komme og bo hos ham. Han har vist sådan en campervan, så det bliver lidt andre forhold!😊 Men det synes jeg er rigtig fedt, at opleve så mange forskellige steder, mennesker og måder at bo på! Så der satser jeg på at være nogle dage, før jeg kører videre langs kysten. Mht. steder at bo, må jeg nok indrømme, at jeg ikke synes det er SÅ fedt at bo i bilen. Den er sgu ret lille. Jeg sover ok, men det er sådan lidt klaustrofobisk. Men jeg tror godt jeg kan klare nogle dage i bilen, når jeg ved jeg skal hen og bo i et hus igen en uge senere – det går nok. Og hvem ved, måske ender jeg med at bo et eller andet fedt sted i mellemtiden – med et rejsende cirkus eller noget?! Jeg har været lidt misundelig på alle de lækre vans jeg har set, med en herlig seng. Og så rejser de altid i par...så kan man godt føle sig lidt alene...Men jeg kan jo ikke klage, og det gør jeg heller ikke. Grunden til jeg købte en stationcar var jo netop, at det kunne lade sig gøre at sove i den, men at jeg hellere ville opsøge steder hvor jeg kunne bo med lokale. Der er for mange tyskere i vans, og jeg gider helt ærligt ikke at snakke tysk, eller hænge ud med tyskere. Det lyder lidt hårdt, men hvis jeg hænger ud med tyskere, kunne jeg lige så godt have kørt til vesterhavet. Og desuden er det ude af turistsæsonen fra og med nu, og det betyder 2 ting; der er ikke flere vans at parkere sammen med, og jeg gider ikke at holde alene på en klippe flere dage i træk. Og, det betyder formentlig (ret sikkert) at priserne for at bo på camping eller hostels osv. falder ret meget. Så alt i alt, er det faktisk en ok størrelse bil jeg har, hvis bare den kan køre ordenligt!

Surf er et kapitel for sig. Det går rigtig godt! Jeg er glad for mit board, og jeg fanger masser af bølger! Dog er der stadig ret mange mennesker i vandet altid. Men nu slutter ferien for spanierne, så jeg håber på at jeg kan få nogle gode menneske-tomme morgen sessions på vandet! På den anden side, skal jeg nok ikke sætte min lid alt for meget til, at ferien slutter. Jeg mener, de har en ungdomsarbejdsløshed i nærheden af 50 %. Så man kunne godt forestille sig at der stadig bliver kamp om bølgerne – med de spanske ni-ni´s = Det man kalder den store gruppe af unge, som hverken studerer eller arbejder, og som bruger en stor del tid på nettet, mens de får serveret suppe og tortillas af bedsteforældrene og klager over, at de ikke har mere rent tøj! (Ni = hverken – NI estudiando NI trabajando). Men nok om dem, nu tilbage til mig – mig, mig, mig! Jeg bliver stærkere og stærkere – det er næsten det sejeste ved at surfe. Det er så vanvittigt hårdt at padle ud, at man efterhånden bliver ret pumpet – jeg kan lige sende jer nogle billeder, af mig, (mig, mig, mig😊

dårlige og dejlige mennesker:
Sidst jeg skrev var d.29 august, i dag er det d.7 september. Og der er sket rigtig meget, på rigtig kort tid! Ham
En kæmpe i Picos de EuropaEn kæmpe i Picos de EuropaEn kæmpe i Picos de Europa

Er det ikke rigtigt? Han ligner en kæmpe, men han er i virkeligheden ikke særlig stor:)
jeg boede hos i Santander, viste sig at være et sørgeligt menneske! Jeg havde hele tiden på fornemmelsen, at der var noget galt med ham (socialt + andet ). Fx kan jeg huske den første aften, hvor Phil (Canadieren) havde lavet pizza. Der var 6 stykker, vi var 3 om at dele. Jeg havde fået et stykke, der var et tilbage – hvilket selvfølgelig var mit. Phil spørger Álvaro om han har fået 2? A siger; ”nej, men det er ok, i må godt tage det”. ??Der tænkte jeg; ”Det er fandme underligt at lyve om et stykke pizza”! Og da Phil tog afsted, efter have boet der langt over et halvt år, sagde ham og A ikke farvel – Og det samme med franskmanden; Floriant. Nå, men han havde ikke været hjemme så meget mens jeg var der, så det var bare fedt at have en stor lejlighed. Sidst jeg skrev, (29 august) var der flyttet en amerikaner ind i lejligheden – Curtis fra upstate New York. Han var rigtig rigtig fin. Så en dag på stranden besluttede vi os for at tage ud at vandre sammen, i Picos de Europa. Vi ville afsted fredag, hvor jeg så efterfølgende ville rejse videre. Den næste dag, onsdag, snakkede jeg med A, om at blive til fredag. Han sagde at det var helt fint, ingen problemer. MEN, da vi så skulle snakke husleje, brød helvede løs! I annoncen (på nettet) stod der 250 euro + 30 i strøm pr. måned. Den dag jeg kom spurgte jeg ham, om det var ok jeg kun blev en halv måned, og betalte halv husleje. Det sagde han var fint, og det passede jo også godt med, at der flyttede nye folk ind fra september, som skulle være der hele året. Jeg tænkte; ”280/2 = 140”. Den aftalte var åbenbart helt forsvundet fra hans forstyrrede sind, så han foreslog i stedet 15 euro pr. dag!? Det ville så svare til omkring 450 euro om måneden. Jeg begyndte at koge indeni. Jeg er meget tolerant, og vil altid helst snakke om tingene. Men folk som ham forstår jeg simpelthen ikke! Jeg skulle måske have lugtet løgner-lunten ved pizza-løgnen? Jeg blev så vred at jeg bare skulle ud og væk hurtigst muligt! Det var onsdag ved middagstid, og jeg ville gerne have ventet indtil Curtis kom hjem, så jeg kunne sige, at jeg stadig gerne ville vandre med ham, men at jeg ikke kunne være i samme rum som A! Han gav mig også lige en lang smøre, at jeg var det mest egoistiske menneske han nogensinde havde mødt! Og for 1000 gang ville han gerne lige pointere, hvor meget jeg svinede, om man virkelig ikke rydder op eller gør rent i DK (efter som det åbenbart var noget som jeg aldrig havde lært). Bl.a. glemte jeg altid at hænge et håndklæde op på plads, efter jeg havde været i bad! Og det er HELT rigtigt, på det punkt har jeg været et forfærdeligt dårligt menneske, som fortjener en frygtelig medfart!!😊? Og så påstod han, at da jeg kom, var alt skinnende rent, mens det mindre end en uge senere åbenbart lignede en krigszone! Hvordan det skulle være muligt ved jeg ikke? Ingen af os havde rigtig været hjemme, jeg havde været ude hver dag, aften og nat, så jeg havde stort set bare sovet i lejligheden. Da vi gjorde hovedrent, en uge tidligere (helt fair, når jeg kun skulle være der et par uger...øh?), bandede jeg ham langt væk for alle hans latterlige kommentarer, om hvordan han vil have en ren lejlighed, når fx hans mikroovn
Vores telt stod et helt vanvittigt stedVores telt stod et helt vanvittigt stedVores telt stod et helt vanvittigt sted

Der var kun LIGE plads til teltet, på den eneste plet græs i kilometers afstand, som vi fandt helt tilfældigt, hvor det var ved at blive faretruende mørkt!
åbenlyst ikke havde set en klud i et halvt år! Nå, men jeg lod ham bare tale færdig (på spansk), om alle de ting der var galt med mig. Da han så var færdig sagde jeg, at vi ikke kunne tale sammen mere, og at jeg ville tage af sted med det samme! Jeg gav ham 150 euro, for den halve måned – hvilket jeg synes var fair, smed alle mine ting tilfældigt ind i bilen, og overskred fartgrænsen i min iver for at komme langt væk fra den fu.... klovn!!

Da jeg havde kørt næsten 100 km, fandt jeg ud af, at jeg havde glemt min cykel i Santander😞! Men det var en detalje, for jeg havde alligevel overvejet at hente Curtis et par dage senere, og køre sammen til Picos de Europa. Der var ingen bølger lige for tiden, så jeg fandt bare en lækker strand, hvor jeg snorklede lidt og ryddede op i bilen. Jeg havde imidlertid også fundet et nyt couchsurf-sted, hvor jeg kunne tage hen efter turen til Picos – med Curtis. Den næste dag hentede jeg Curtis i Santander, hvilket viste sig at blive en sær og intens halv time i mit liv.
Pastor, Juan Carlos og jeg på cykeltur i AvilésPastor, Juan Carlos og jeg på cykeltur i AvilésPastor, Juan Carlos og jeg på cykeltur i Avilés

Pastor var min CS vært 8 dage i Avilés. Vi tog på stranden, kastede frisbee, spillede bold, grillede, tog på ture til andre strande, drak cider og øl...en skøn uge!
Det startede da jeg skulle parkere bilen. Jeg skulle parallelparkere, hvilket jeg godt kan finde ud af, men jeg bliver altid lidt stresset, når der holder biler og venter. Jeg havde parkeret på den gade før, og bilerne svinger normalt bare udenom, men man parkerer. Men nu holdt der en kø bagved mig, som ikke kørte forbi? Jeg ventede på at de ville køre forbi, men de holdt bare der. Så dyttede bilen bagved, hvilket jeg ikke hvad betød? Så for at kommunikere bedre, stak jeg hovedet ud af bilen og signalerede, at de bare skulle køre forbi. Men ham bagved, i en hvid varevogn, med langt lyst hår og mørkt skæg og solbriller – en surfdude, blev rasende, og kørte pludselig hurtigt forbi mens han råbte et eller andet. Da jeg så havde parkeret, kom han gående op imod mig, meget truende. Han kom helt tæt på mig, og skældte mig ud på Spengelsk (spansk/engelsk = gebrokkent engelsk, som dog alligevel er langt bedre end gennemsnittet i Spanien. Så han bliver nok rost for at tale fint engelsk hernede....og jo jo, jeg forstod ham da også godt, da han ”overfaldt” mig med de få fraser han havde lært😊 Jeg havde heldigvis så meget situationsfornemmelse, at jeg ikke rettede hans grammatiske fejl, idet han forsøgte at skælde mig ud😊 Where u from, where u from hu?! I from here man, I know how to parc! Mig; ”I am sorry I am sorry, I thought you wanted to pass me, like people normally do on this street. I am sorry I am sorry etc.” Det er en af de der situationer hvor man bare giver klovnen ret! Jeg fatter ikke hvorfor/hvordan folk bliver så sure på hinanden så let? Hvordan kan ens første tanke være, at den anden person gjorde hvad han/hun gjorde for at irritere mig? Hvorfor går man ikke per automatik ud fra, at der er tale om en misforståelse//dårlig kommunikation? - måske skulle det med i min opgave? Sammen med mine konfrontationer med A – shit det er avanceret spansk, når man får skældud, og samtidig også gerne selv vil sige noget til ham! Man vil gerne sige det hurtigt, og helst ikke lave grammatiske fejl! Forestil jer, at diskutere/skændes med nogle på dansk, som laver vildt mange grammatiske fejl, og som leder efter ordene hele tiden, eller spørger dig om man godt kan sige en sætning som man gjorde!?😊 ”Siger til mig var mere rent da jeg kom. Hvordan muligt at gøre beskidt på mindre end en uge, når ingen har været her”! Måske lød det sådan, da jeg forsøgte at forsvare mig selv, da han sagde jeg var det mest egoistiske menneske han nogensinde havde mødt! Det tror jeg nu ikke, for så dårligt er mit spanske ikke. Nå, tilbage til nutiden. Efter overhalingen fra parkeringen, håbede jeg på en let afhentning af cykel og Curtis. Men, til min overraskelse, er cyklen væk! Jeg vender mig om og tænker; Det her bliver en af de dage/øjeblikke hvor alt der kan gå galt går galt! Og selvfølgelig, lige efter jeg ser at cyklen er væk, kommer A kørende ind på parkeringspladsen i sin grønne BMW, med en ny ”extranjero” i bilen (extranjero = udlænding, som skal bo til leje hos ham). Fuck mand, de tanker der går igennem mit hoved! Jeg var lidt splittet ifht. Hvad jeg skulle gøre. Mest af alt var jeg pissevred på idioten! Han skal kraftedeme ikke tage min cykel, det kan han godt glemme! Så da han kommer gående, må jeg havde set ret truende ud! Jeg sagde; ”Jeg skal have min
Efteråret kommer snigende i AsturiasEfteråret kommer snigende i AsturiasEfteråret kommer snigende i Asturias

Pastor gemmer sig bag et træ, i en park i Gijon - en turistdag.
cykel”. Han sagde; ”nåhr, du er vel kommet efter din cykel”. Ja, pisfjæs, hvad tror du?! - at jeg kommet for lige at sige hej, nar! Jeg siger til Curtis at han bare kan gå ud til bilen når han er klar. Jeg går op og finder cyklen i lejligheden, uden at sige et ord. Han siger noget til mig, i retningen af; Ja, det er sgu noget lort hva”. Jeg svarer ham ikke og ser ikke på ham en eneste gang. Jeg kører befriet derfra, og læsser al min frustration af på Curtis. Jeg ved det er lidt farligt at gøre, for Curtis skal formentlig bo hos A de næste 10 måneder. Men jeg har bare så meget at sige, at jeg ikke kan holde det tilbage! Curtis sagde, at A havde sagt, at han havde taget min cykel i pant, fordi jeg ikke havde betalt husleje. Han er et sørgeligt menneske, og jeg ved at Curtis helt sikkert tror på hvad jeg siger, ikke A. Jeg finder også senere ud af, at han har lukket min telefon-konto, som jeg allerede havde betalt for – det er fandme lavt! Jeg havde glemt mit pas da jeg oprettede abonnementet, så
sorte svaner - dårligt tegn eller hvad, H.C. Andersen...?sorte svaner - dårligt tegn eller hvad, H.C. Andersen...?sorte svaner - dårligt tegn eller hvad, H.C. Andersen...?

Her vil jeg være ærlig; jeg havde aldrig set sorte svaner før?
den stod i hans navn. Der var sådan 150 kr. tilbage på den, som han så bare har taget – kæmpe-nar. Stakkels mand, mest af alt!

Men, nok om ham. Curtis og jeg tager til Picos de Europa, og vi har en fantastisk tur sammen. Han er rigtig behagelig at være sammen med, og vi får os en masse gode filosofiske snakke i bjergene. Han er kristen og jeg er agnostisker. Vi er begge meget åbne for hinandens perspektiver, og vi har det bare generelt rigtig fint sammen. Den første nat viste sig dog at blive temmelig held i uheld. Vi ville have sovet ved et nedlagt refugio/hytte, fordi jeg havde mit telt (som kun vejer 1 kilo, det er megafedt!), så vi havde bare brug for vand, som man stadig skulle kunne få der. Men, vi misser det selvfølgelig fuldstændig, og er pludselig 400 meter højere oppe end vi troede. Og så begyndte det meget hurtigt at blive køligere og mørkt. Det var rigtig rart at være to denne gang. Ikke at jeg ville have gået i panik alene, men alligevel. Det er efterhånden blevet pande-lampe mørkt på stejle sten, så vi begynder at tale om, at vi trods alt har både mad, vand og hinandens selskab, så vi nok skal overleve. Så pludselig, ud af ingenting, kommer vi til en lillebitte højderyg, med den eneste plet græs vi har set over en time. En plet græs der er lige præcis stor nok til at sætte mit telt op, da vi lige får fjernet de værste sten. Det var eddermame heldigt! Så vi sætter teltet op, spiser noget mad, og falder til ro! Om det var hans bønner til gud eller mit evige held (7-9-13 og alt det der) der gav os den plet græs, er svært at sige....

Det var lidt sørgeligt at sige farvel, men det er efterhånden noget jeg har vænnet mig til. Vi snakkede om, at han kunne komme og hænge ud i Valencia, når jeg er i det område. Så måske ser jeg ham alligevel igen?

Vi sagde farvel i søndags, i dag er det onsdag. Jeg sidder lige nu i en dejlig lejlighed, med mit eget værelse, i en by der hedder Avilés. Det er i regionen Asturias, hvor man hælder cider fra oppe over hovedet og ned i et glas, uden at blinke😊 Jeg couchsurfer hos en gut der
lidt oprydning i bilenlidt oprydning i bilenlidt oprydning i bilen

Ellers en ok surfdag, men jeg var tvunget i sygeleje, pga. smerter i brystet - det lyder voldsomt, ikk? Og det var det...
hedder Pastór – Ja, det er et lidt underligt navn, det han også godt selv😊 Jeg elsker virkelig couchsurfing! Det er på alle måder fantastisk, og vildt at det overhovedet kan lade sig gøre. At jeg kører fra Picos og hertil, med en meget speciel følelse i maven, af uvished over hvem jeg skal bo hos. Og så viser det sig igen at være et helt fantastisk sted, med en masse dejlige mennesker! De seneste par dage, har jeg fx drukket cider og spist tapas med Pastór venner og familie. Han har 32 fætre og kusiner, og de hænger meget ud sammen😊 Og så er det ydermere et fedt sted at surfe – altså bølger. Jeg bor 5-10 min i bil fra en rigtig god strand – Salinas, hvor jeg har været ude at surfe i 2 m bølger de sidste par dage😊 Men i dag tager jeg den dog med ro, for jeg har pludselig fået smerter i mit højre bryst?! Det føles lidt som konstant sidestik, og det virker ikke til at gå væk så let? Indtil videre tager jeg den bare med ro. Måske har jeg fået et slag fra mit board og en bølge eller noget? Måske er det fordi jeg ikke trækker vejret ordenligt i min våddragt, når jeg hele tiden skal dukke under kæmpe bølger? - no lo se? Men ligegyldig hvad, har jeg det rigtig fint her, og jeg er ret sikker på at Pastór og hans fætre synes jeg er fin😊 I aften skal vi vist nok feste, så det glæder jeg mig meget til...

Åh ja. Jeg skal vel også så småt i gang med at læse til skole😊 Jeg skal vel have sendt et kompendium herned og følge noterne/powerpoints fra forelæsning....Men det kan vel ikke være svært. Jeg finder på noget...Jeg har i hvert fald rigeligt med indtryk fra møder med mennesker, på tværs af kultur, sprog, måder at leve på og alt muligt andet. Min paln er at bruge den her blog som noter, fra hvad jeg har oplevet, og så prøve at gøre det akademisk på en eller anden måde. Nu har jeg efterhånden også en del erfaring med Couchsurfing, og der kunne jeg jo fx stille nogle spørgsmål til dem jeg allerede har couchsurfet hos...? Bare en idé? Jeg har taget lidt hul på teori – mentaliseringsteori, som jeg synes lyder rigtig spændende! Så alt i alt, er jeg både glad for rejsen, og der bliver også spændende at skrive opgaven. Eller...spændende...Jeg synes altid det er mest spændende at læse spændende ting, og tale med andre om det. Det er mere stressende når man skal finde ud af hvordan man skal bygge opgaven op? Men det må jeg jo lige snakke med min vejleder om...😊

Så gik der lige en uges tid igen, så jeg må lige tilføje det sidste, og så skal jeg nok sende den. Jeg kørte fra min couchsurf-vært i mandags, tidligt om morgenen – ved 7.30 tiden (i dag er det fredag), i håbet om at nå at stemme til folketingsvalget, som jeg så på net-tv hernede i går. Jeg tog på konsulatet i A Coruña, hvor en ældre spansk herre tog imod mig på engelsk, i en lille lejlighed på 2.sal, fyldt med skandinaviske flag og kongefamilier. Og noget tyder på han nåede det, for det gik ganske fint for mit parti....Jeg ved i er enormt nysgerrige efter at vide hvem JEG har stemt på, men det må i selv ligge og gætte på, derhjemme i stuerne.

Jeg kan ikke lige huske om jeg har sagt det, men jeg var jo lige et smut på hospitalet hernede, fordi jeg åbenbart havde fået et slag eller noget i brystet, fra mit surfboard og/eller en bølge? Jeg ignorerede det selvfølgelig de første par dage, selvom det gjorde ret ondt. Så jeg var på vandet igen, kastede og hoppede efter frisbeen, tævede rundt og spillede fodbold, med Pastor og gutterne. Så kom straffen, hvor det vitterligt gjorde nas at trække vejret. Jeg blev lidt nervøs, så jeg fik lavet en scanning på hospitalet. Intet brækket, bare et slag. Så jeg har siden taget den med ro og spist smertestillende – bortset fra i går, hvor jeg var ude at surfe 3 gange...Det var måske ikke det smarteste, men jeg kunne bare ikke lade være. Lidt intime detaljer er, at jeg i går havde både ondt i brystet, ondt i et øje og tynd mave😊 brystet har jeg forklaret, maven ved jeg ikke hvorfor, men det har varet nogle dage, og øjet var en sær og meget ubehagelig fornemmelse! Jeg var på vej op fra vandet, da en bølge rammer mig hårdt i ansigtet. Det må næsten have været et sandkorn som har ramt mig direkte på øjeæblet..? Jeg kan stadig mærke det i dag, og renser det engang imellem, selvom jeg ikke tror det gør nogen forskel. Men jeg var i hvert fald midlertidig nærmest blind på det ene øje, stadig lettere smerter i brystet og en mave som ikke var til at stole på, mens jeg lå og padlede rundt med et par lokale Gallere (Fra Galicien), på en strand ved byen/landsbyen Malpica, som ligner en bygd fra Færøerne (hedder det også bygder der?) Ja, det er virkelig et sejt landskab, som er noget jeg aldrig har set før. Det er sådan en blanding mellem Hanstholm (vestkysten) og Færøerne – blandingen mellem en masse smukke lange strande og store bare klippeformationer, kontrolleret af kæmpe måger. I går gik jeg ned for at hente mine sandaler – 50 m, hvor jeg nær trådte på 2 døde kæmpemåger og en due der ikke havde langt igen!😊

Jeg havde et par dage i bilen, med dårlig mave – det er ikke sjovt!! Men nu er jeg heldigvis flyttet ind hos María i Arteixo, som ligger lige ved et par gode surfpots. Byen er grim, men María er meget sød. Det er ikke couchsurfing, men leje, fundet gennem easypiso.com. Jeg elsker couchsurfing, men det gode ved at bo til leje et par uger er, at jeg får lidt mere ro. Couchsurfing er fantatisk, men man føler sig også lidt forpligtet til at give meget af sig selv. Nu har jeg et par uger her, hvor jeg forhåbentlig får tid til at studere lidt og tage den med ro. Jeg bor som sagt sammen med María og så en gut der hedder Bruno (fra Portugal) Jeg kender dem ikke så godt endnu, men de virker begge fine...det kan jeg jo lige skrive mere om i næste kapitel, især hvis de laver en Àlvaro (fjolset fra Santander)!

Hasta ahora, Knus – Globerotten.

Advertisement



Tot: 0.174s; Tpl: 0.026s; cc: 11; qc: 60; dbt: 0.1192s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.3mb