Eksplorative studier i Spanien og Portugal - 2011; Kapitel 1

---

2 år senere, tilbage i Spanien.

Jeg har det virkelig godt! Og dem som kender mig ved, at jeg kun ville skrive det, hvis det passede.

Jeg sidder og skriver fra en meget lille bjerglandsby i Nordspanien, som hedder Aulesti. Her bor jeg hos Humberto, en mand midt i fyrrerne. Jeg ankom i fredags, og i dag er det tirsdag, tror jeg nok. Det er en landsby i Baskerland, og det er efterhånden gået op for mig, at det ikke er noget, man spøger med. Da jeg ankom i fredags, mødte jeg Humberto foran kirken, hvor de lokale var ved at tilberede en gris. Der skulle være fest, og pengene skulle gå til fængslede ETA-medlemmer. Så var det ligesom på plads. Siden er jeg et par gange kommet til at sige, at jeg virkelig godt kan lide Spanien. Det er ikke så populært at sige i Baskerlandet. Nu har jeg lært at sige, at jeg rigtig godt kan lide País Basco, men at jeg også har tænkt mig at rejse i Spanien, for at få et indtryk af ”begge” lande😊 De er ekstremt venlige her, alle snakker til mig og giver mig hele tiden øl og drinks. Jeg kan ikke stå på gaden i 30 sekunder, før en eller anden fremmed lokal siger; Que quieres = hvad vil du have. Og så har jeg pludselig en øl eller noget lokalt sprøjt i hånden. Men må jeg nogensinde betale for noget af det? Ikke endnu i hvert fald. Det lykkedes mig dog at betale i går, da Humberto og jeg var ude at handle, fordi der manglede pris på en baguette. Jeg så mit snit til at skynde mig at give damen penge. Hun kiggede lidt underligt på mig, og jeg blev et kort øjeblik bange for, at hun ikke ville tage imod dem. Til sidst tog hun dem. Da Humberto kom tilbage og fandt ud af, at jeg havde betalt, så han lidt misbilligende på mig og sagde, at jeg skulle beholde bonen, så han kunne betale mig tilbage. I går var jeg ude at gå en lang tur, fra min landsby mod havet, hvor jeg skulle mødes med Humberto senere. Jeg stoppede i en lille landsby (100 indbyggere ca.), for at købe noget mad på den lokale taberna. Da jeg trådte ind, kiggede folk lidt væk, og jeg kiggede meget forvirret rundt. Da de fandt ud af, at jeg talte spansk, og havde underlige idéer om ikke at spise inde i ”kantinen” i det lækre vejr, og at jeg ikke havde lyst til dagens menu, som bl.a. var suppe (suppe i 35 grader og høj sol, nej tak.), faldt jeg i snak med den lokale bager. Han hjalp mig med at bestille noget andet og sidde et andet sted. Jeg faldt i snak med ham og hans kone (og deres datter) – det var rigtig hyggeligt. Da jeg var færdig, skulle jeg lige på toilettet. Da jeg kom tilbage, og ville betale, havde bageren selvfølgelig betalt for mig – ca. 100 kr. (både middag, cola og kaffe). Jeg insisterede selvfølgelig på, at det var for galt, men det vandt intet gehør – det gør det ligesom aldrig her?. Hver gang man smider penge på bordet, skynder de sig at samle dem op og smide dem tilbage i ens hånd. Nå, men vi udvekslede telefon og emails, og de tilbød mig et lift til stranden. Jeg takkede nej, og gik storsmilende derfra – ud i det det dejlige vejr, et sjovt nyt bekendskab og endnu ikke én krone fattigere...



Jeg går lige lidt tilbage i tiden:

Jeg har været afsted i 2,5 uge nu, og meget lidt er gået efter planen. Men det er så også fordi min
plan egentlig ikke rakte meget længere end til Amsterdam, som var mit første stop. Her havde jeg skrevet til en Couchsurfer ved navn ”Rugiero”, som sagde jeg var velkommen. Det var første gang jeg prøvede couchsurfing, så det var lidt spændende...Couchsurfing.org er et ”community” på nettet, hvor folk som har ekstra plads kan kommunikere med rejsende (typisk), og tilbyde dem en sofa eller en seng i deres lejlighed/hus i nogle dage. Den rejsende bor gratis, og kan fx tilbyde at lave noget mad (fx dansk mad) eller noget andet symbolsk, som tak for hjælpen. Begge parter får spændende indblik i andre kulturer og fremmede mennesker, på en langt mere intim måde, end man gør på fx hostels. Når jeg kommer hjem, vil jeg forsøge at finde et sted med nok plads til at være vært.

Nå, men inden jeg tog afsted, var jeg lige omkring et andet site; gomore.dk, hvor man kan tilbyde folk lift. Dagen inden jeg skulle afsted, ringede først en gut der hedder Toke, og sent på aftenen en amerikaner som måske hed Dave? Jeg havde sagt ja til Toke, og ville forsøge at lave plads til Dave. Efter at have lavet fint plads til ham, ombestemte han sig. Ja ja. Jeg havde en hyggelig aften i Århus, med Signe og Thomas, og tog rimeligt tidligt afsted om morgenen. Toke var en hyggelig fyr på min alder. Sådan en kunstnertype som (hvis jeg tør sige det), godt kunne have kastet en enkelt sten på Nørrebro?😊 Men hyggelig var han helt bestemt, og det var egentlig rart at have nogen at snakke med på den lange vej til Amsterdam. Vi kom frem ud på aftenen, og det regnede temmelig
meget. Jeg kørte Toke hen til nogle han skulle mødes med, og derefter hen til Rugiero. Jeg har lånt mine forældres GPS, og den er egentlig meget rar at have i større byer😊 Dog har jeg en regel om ikke at bruge den i Spanien, for jeg skal glo på kort, fare vild og spørge folk om vej – det har bestemt sin charme. Rugiero havde to andre couchsurfere boende; Dave (selvfølgelig😊) fra Canada og Chris fra Mexico/USA. Det var lidt svært med så mange folk, for jeg var træt efter turen. De var alle rigtig fine, men ikke særlig gode lyttere, faktisk. Det er noget jeg, inden for de senere år, er begyndt at lægge rigtig meget mærke til, når folk ikke lytter særlig godt...Nu ved jeg ikke om nogle af jer synes jeg er en dårlig lytter, men det er i hvert fald noget jeg ofte tænker over, og forsøger ikke at være. Men det var nok også sådan noget; ”at imponere ham den nye, noget” De faldt i hvert fald mere til ro i løbet af aftenen. Jeg blev i Amsterdam et par dage. Om dagen cyklede jeg rundt på min elskede foldecykel – hold kæft hvor er jeg glad for at have den med! Om aftenen jammede vi guitar, violin og sang. Det var rigtig hyggeligt. Og på trods af, at de virkede lidt hårde i filten i starten, viste de sig at være gutter man godt turde synge falcet med😊 Især kunne jeg godt lide Chris fra Mexico/USA, han var meget sympatisk. Han ville gerne have været med videre sydpå, men han havde åbenbart et eller andet med noget udslæt el. noget som han gerne ville have kigget på på hospitalet i Amsterdam? Jeg kørte videre alene. Skruede hele tiden op og ned for radioen, for at lytte efter mislyde fra bilen...?typisk mig – Jeg arbejder med mine neuroser, men.....ja ja. Der var en konstant lyd fra taget, men det er fordi jeg har pillet nogle tagbøjler af, for at bruge mindre benzin. Jeg har dog sat dem på igen, fordi jeg foretrækker at bruge 1 % mere i benzin, frem for hele tiden at høre på ”holderne” rasle! Nå, men mit første stop på en fransk tankstation skulle blive et spændende et af slagsen, Jeg sad i fred og ro og nød en kop kaffe, da et par unge damer kom og satte sig, med nogle spørgeskemaer i hånden. De spurgte gebrokkent (på engelsk), om de måtte stille mig nogle spørgsmål. Ja ja, det må i da gerne. Hvilken baguette kunne jeg bedst lide, hvilket pålæg kunne jeg bedst lide, hvad var vigtigst for mig; smag, udseende, pris osv. Igen, for dem som kender mig lidt, ved hvor ekstremt ubeslutsom jeg kan være, og hvordan jeg elsker at sige; ”det kommer så sandelig an på så mange ting”!😊 Jeg endte med at sige noget i retningen af, at jeg helst vil have rugbrød, og det er noget som alle mulige andre lande (bl.a. Frankrig burde lære noget af) – Jeg ved ikke hvorfor jeg altid gør det? Jeg kommer altid til at holde foredrag om rugbrød, og min uforståenhed over, at man ikke spiser det i andre lande?! Måske skulle jeg tage et kæmpe lager med på min næste rejse, og forsøge at udbrede det? Men ok, de her piger gik sådan lidt forvirrede væk, men sagde dog tak alligevel – det gør man jo. Men så fandme og ikke de kom tilbage igen, denne gang på en langt mere direkte måde. Den ene af dem satte sig lige foran mig, kiggede på mig, og spurgte hvilke planer jeg havde i dag, hvor jeg skulle hen? Jeg sagde, at det vidste jeg da ikke lige, hvorfor? Hun var fra Paris, men arbejdede med de der baguette spørgsmål lige for tiden, for en eller anden restaurantkæde. Hun havde et hotelværelse i Bruxelles, som var stort nok til to, så hun spurgte om jeg havde lyst til at se Bruxelles? Ha!😊 Jeg tænkte; fedt, fuck det er skægt, selvfølgelig vil jeg det!😊 30 min senere holdt vi foran hendes hotel; Hende (July) og en pige fra Egypten (hende den anden), hvis navn jeg har glemt – Men jeg har selvfølgelig hendes navn, nummer, mail og adresse et eller andet sted, og blev inviteret til Cairo, hvor hun har hus og bil. Så det kunne da være en lille vintertur til Cairo kunne være spændende😊 Nå, men fint hotel – Jeg tænkte lidt, hvad personalet mon tænkte? Jeg kom vadende ind i shorts, wifebeater og solbriller, og skulle pludselig have udleveret nøgle...fedt😊 Men vi tog på bar, snakkede og blev lidt småfulde. Egypteren tog hjem, for hun var bange for at komme ALT for fuld hjem til værtsfamilien...July og jeg gik videre på barer; drak alle varianter af Leffe (fuck der er mange, egentlig), belgiske vafler med nutella, a man who can piss – eller hvad han nu hedder, muslinger og fritter, min paraply på alle billeder – Ja, hun tog hele tiden billeder. Hun var fuldere end mig, da vi endelig tog hjem – men lækker aften (og nat😊) så så....

Hun inviterede mig til Paris, jeg takkede ja. På vejen samlede jeg et par flamske gutter op fra en tankstation. Jeg var egentlig blevet lidt syg – Nok fordi jeg havde gået rundt i ret lidt tøj i ret silende regn i Amsterdam? Så jeg havde egentlig ikke så meget lyst til blaffere. Men hva fanden. Desuden stod de lige foran min bil, da jeg skulle tanke et sted i Belgien. Det tæskregnede det meste af vejen. Fuck mand, jeg tror virkelig det er rigtigt det der med det mere og mere ekstreme vejr. Flere gange på turen har jeg oplevet ekstreme skybrud, hvor man egentlig burde holde ind til siden og håbe på, at bilen ikke bliver skyllet væk! Og apro pro regn, havde jeg mit første ”uheld” ca. 70 km uden for Paris. I den silende regn, fløj den ene vinduesvisker (den i førersiden selvfølgelig) pludselig om på sideruden. Alt var kaos! Jeg kunne slet ikke se noget, og måtte satse på at nødsporet var hvor det plejer at være😊 Ok, jeg er nødt til at berolige min mor og far, frem for at overdrive historien...så farligt var det heller ikke, men det var da lidt ubehageligt. Jeg kunne ikke lige finde ud af hvad jeg skulle gøre, for det regnede sindssygt meget. I samråd med flammerne, besluttede jeg mig for at læne mig over på passagersiden, og holde mig bag den samme lastbil resten af vejen. Det gik ok. Men da vi kom til Paris må jeg da indrømme, at det stressede mig lidt at skulle skifte spor, holde øje med trafik og adlyde GPS fra passagersiden😊?! Men fandme om ikke min skytsengel igen vågnede op og stoppede regnen, lige præcis som vi skulle til at ind i noget rigtig tung trafik og snørklede gader😊 Vi kom frem og sagde pænt farvel. Jeg smilede bredt mens jeg gik fra bilen og ned mod en eller anden lejlighed i Paris, hos en eller anden pige jeg lige havde mødt, på en tankstation i Belgien😊!

Jeg tror jeg var i Paris 3 eller 4 hele dage, er ikke helt sikker? Hun skulle arbejde om dagen, så jeg fræsede naturligvis bare rundt på min foldecykel og så mig omkring. Jeg cyklede til Sacre Ceur – kirken, og fik en mægtig udsigt over Paris. Jeg tog på Louvre – Så Mona Lisa fra ca. 100 m afstand, sammen med tusindvis af prustende fede amerikanere! Jeg så også Napoleon Bon aparte´s lejlighed – Det var faktisk ret spændende at se! Jeg blev fornærmet over en tjener på en retaurant, som hele tiden spurgte om jeg var færdig. For dem som kender mig, betød det selvfølgelig at de sidste brødkrummer fik særlig stor og langvarig opmærksomhed. Og jeg havde lyst til kaffe, men fandme om den arrogante frøæder skulle få lov at servere den for mig! Jeg tog i stedet på en anden café, hvor jeg snakkede med en hyggelig mand som havde et navn der var umuligt at sige. Hans største ønske var at købe en bil i Tyskland. Vi er selvfølgelig facebook-venner i dag😊 Om aftenerne hang July og jeg ud. Vi tog ind for at se eiffeltårnet lyse op kl.23, vi så en virkelig dårlig film, vi gik på restauranter, spiste snegle og frøer – hvilket jeg egentlig ikke brød mig synderligt om!

Efter nogle dage i Paris, følte jeg det var på tide at tage af sted. Vi havde haft det rigtig hyggeligt, men nu ville jeg gerne videre. Jeg forsøgte at fikse vinduesviskeren med noget superlim, hvilket faktisk holdt i nogle dage med regn – opfølgning følger. Jeg tog ned igennem Frankrig, uden noget særligt mål, andet end at jeg ikke ville betale for vejene. Jeg fandt noget gratis motorvej, et langt stykke som var ret direkte. Og ved 23 tiden gad jeg ikke køre mere. Så fandt jeg en parkeringsplads uden for noget familecamping, som virkede roligt. Spiste lidt mad, rykkede rundt på nogle ting, trak de forskelligt-farvede gardiner for (rød/hvid-ternet, lys grå og blå - billeder følger), lagde et tæppe, liggeunderlag, sovepose og hovedpude klar, og var spændt på den første nat i bilen. Jeg vågnede
veludhvilet op – en dejlig nat.

Jeg havde fået handlet noget dijon sennep, mayo, syltede agurker, fransk emmentaler og spansk chorizo den anden dag, og så havde jeg stadig noget rugbrød tilbage. Jeg fandt en hyggelig landevejscafé, bestilte en kop kaffe og spurgte om det var ok jeg spiste min medbragte mad ved et af bordene udenfor. De forstod selvfølgelig ikke hvad jeg sagde, hvilket gjorde, at jeg virkelig begyndte at glæde mig til at komme til Spanien! Der var dog en gut som forstod spansk, og han sagde det var fint. Det var den perfekte start på dagen, og jeg sad og spiste og smilede i solen – som for første gang på turen kiggede forbi – skønt! Så kørte jeg videre, med fuld musik (der er nogle virkelig gode højtalere i slæden) - Jeg tror jeg hørte U2, alle klassikerne.Senere den aften skete der igen noget uforventet og spændende....

Jeg må have været 40-50 km fra den spanske grænse, men allerede et godt stykke inde i Baskerlandet, da jeg pludselig kører igennem en lille by hvor alle er klædt i rødt og hvidt – Som man er ved tyreløbet i Pamplona. Jeg træder automatisk på bremsen, smider bilen ind til siden, slår nødlyset til og løber over til et hvidt telt hvor en masse unge står og snakker. Jeg finder en pige som taler spansk. Hun forklarer mig hvad der foregår – byfest, selvfølgelig! Jeg har allerede besluttet mig for at blive her natten over, men mangler bare lige noget parkering. Jeg ser der står 4 unge ved en hvid VW transporter et stykke væk som jeg går over til. De er franskmænd, men taler ret godt engelsk. De to unge mænd hed Francois og Batiste, kan ikke huske hvad de to piger hed? Jeg skifter hurtigt tøj – vikler bl.a. et gardin om livet (i rød/hvide tern), så det ligner jeg har nederdel på. Den sidder rigtig dårligt, og viste sig da også at blive frygtelig irriterende at gå rundt med, og en eller anden pige sagde, at jeg så dum ud.....ok....Men det var en rigtig hyggelig aften/nat. Jeg snakkede især rigtig meget med Francois, som var virkelig sympatisk! Vi drak, dansede, gik forvirrede rundt (så anderledes er deres byfester heller ikke😊) Jeg blev lidt, efter de andre var gået i seng og festen stadig sparkede! Jeg stod og nød et eller andet band som spillede en masse engelske sange, og jeg sang så højt jeg kunne, mens jeg tænkte på alle de fede ting der allerede var sket for mig!😊

Den næste morgen nåede jeg lige at sige farvel til Francois og co. før de kørte. SÅ var der en kæmpe kø på vej ud af byen. Det regnede og vinduesviskeren gik pludselig i stykker igen. Men jeg kom ud af det, ind på en café og drikke en kop kaffe. Så fiksede jeg igen viskeren, og denne gang tror jeg det holder. Jeg brugte igen superlim, men denne gang også et par kraftige strips, som jeg tror viser sig at være en holdbar løsning?! 7-9-13-18-25 osv.

Da jeg krydsede grænsen til Spanien blev jeg ramt af en meget stor og positiv følelse! Det genkendelige landskab – smukke bakker, bjerge og dale med frodigt græs og eventyragtige træer overalt! Den første tankstation jeg stoppede ved, blev jeg nærmest skuffet, fordi de havde en kaffemaskine, så jeg ikke behøvede at tale med nogen, for at få min kaffe. Jeg ville så gerne tale spansk - efter at have været i Frankrig i nogle dage var jeg særligt tændt! Mit første stop var Zarautz, hvor Henrik og jeg i sin tid købte surfboards og hang ud nogle dage. Det gentog jeg mere eller mindre. Men i første omgang ”scoutede” jeg selvfølgelig lige hele området fra min foldecykel! Jeg brugte en stor del af dagen på at kigge på brugte surfboards i de forskellige butikker. Jeg fandt et board jeg rigtig godt kunne lide, fik smidt en våddragt, nogle boardshorts osv. oveni, og jeg var rigtig godt tilfreds😊 Bilen – Den hedder egentlig piv, fordi benzinpumpen piver. Men jeg har sgu sådan lidt svært ved at være sådan navne-intim med en bil? Altså jeg kan godt lide den, og vi bruger jo en del tid sammen, så jeg klapper den da også en gang imellem på rattet og karrossoriet, og prøver at lade være med at skælde for meget ud! Det skal nok vise sig at blive et kapitel for sig. Den var imidlertid pludselig ikke så glad for bakgearet. Ligegyldig hvor hårdt jeg trykkede koblingen ned, og hvor enten hårdt eller delikat – fra alle mulige vinkler – jeg forsøgte at få den til at makke ret, lød jeg stadig som den ringeste bilist (krrrrrrr - - grrrrrr – sagde det) Jeg besluttede mig for ikke at bekymre mig for meget om det, for jeg var træt, og ville gerne finde noget camping – et bad, mit telt, noget mad)

De næste par dage var jeg ude at padle rundt, men der var ikke så mange bølger, og vildt mange mennesker. Men jeg er nu rigtig glad for mit board, jeg tror det er perfekt til mig. Det er ret kort men rimelig bredt og tykt, med en god fish-tail, så det bør være nemmere at fange og dreje på bølgen. Altså jeg ved ikke noget, det er bare hvad de kloge siger? Men det var lidt specielt at være tilbage, hvor Henrik og jeg var for 7 år siden, tror jeg – i vores WV transporter. Nu er jeg voksen og alene😊 Det var rigtig skod vejr, men det var dejligt at padle rundt i vandet og komme op at spise og læse i min Uhtred-bog. Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg læser et bind i serien, når jeg er i Spanien. Ok, sidste bind jeg læste var i hvert fald for 2 år siden, i nærheden at Somo, på min første solo-tur.



Men jeg blev selvfølgelig også neurotisk omkring en række ting, nu hvor jeg havde så god tid på campingpladsen; var der et hul i mit board, tog det måske vand i? Havde jeg stillet teltet et dumt sted, og var det overhovedet tæt, og havde jeg sat det ordenligt op? Og så selvfølgelig bilen, som jeg konstant er nervøs for – og den holdt så jeg skulle have den i bakgear for at komme ud. Ja ja, ok – sådan er jeg bare nogle gange, så alt bare er fucked, og jeg føler mig frygtelig tåbelig! Men det synes jeg jo ikke jeg er, kun når neuroserne kommer over mig. Og for første gang havde jeg en dag hvor jeg følte mig ensom, men det er nok meget naturligt? I min neurose over hullet i boardet, gik jeg ned for at spørge en mand som så ekspert-agtig ud. Han var tysker, erfaren, og sagde at jeg ikke skulle være nervøs for den lillebitte skramme. Ok, tak. Vi faldt i snak, og de inviterede mig på aftensmad og øl. Af en eller anden grund troede de jeg talte mere eller mindre flydende tysk? Han talte om et eller andet filosofisk som jeg overhovedet ikke kunne følge med på. Men jeg forestiller mig jeg må have haft et udtryk der lignede dyb interesse for hvad han sagde, men som i virkeligheden var ren og skær koncentration, for at prøve at forstå bare en smule af hvad han sagde?! Samtidig regnede det mere og mere, så jeg fandt på en undskyldning. Eller, jeg var faktisk ærlig og sagde; Jeg forstår faktisk ikke så meget af hvad du siger, og jeg er våd og fryser – jeg vil gerne i seng. Den næste eftermiddag mødte jeg Scott og Nicole, fra henholdsvis Australien og Schweiz. Et kærestepar i trediverne som boede i Schweiz. De var rigtig fine, især ham, og om aftenen tog vi bar og spiste pinchos og drak øl. Vi hang også ud næste aften, hvor de inviterede mig på grill. Jeg takkede dog nej, fordi jeg let føler at jeg forstyrrer. Det tror jeg nu ikke de synes...? Den næste dag var den første med solskin på turen, tror jeg faktisk? Eller, der var lige den der dag med morgenmad i Frankrig, hvor de ikke forstod mig, men ellers tror jeg faktisk det var...?

Da jeg pakkede mine ting sammen, vidste jeg endnu ikke hvor jeg skulle tage hen? Jeg tænkte jeg gerne ville til Bilbao, fordi der ikke var bølger langs kysten pt. Og så havde jeg aldrig set Bilbao. Desuden kendte jeg nogle folk der, som jeg mødte sidste gang. Men det passede dem dårligt, og jeg havde heller fået positivt svar fra couchsurfers i Bilbao. Til gengæld have en 43-årig gut fra en lillebitte landsby svaret, at han godt kunne ”hoste” mig. Og det er så hvor jeg er nu. Jeg troede jeg skulle være her et par dage, men nu har jeg været her siden i fredags, og i morgen er det onsdag (det er aften nu). Fredag aften, da jeg ankom blev jeg modtaget helt fantastisk. Jeg snakkede først med ”de gamle” i byen – som Humberto tilhører. Så sagde de unge; ”kom med os”, og vi tog på bar. Fredag blev jeg fuld med både unge og gamle, som har meget mere tradition for at hænge ud sammen end man har i Danmark – det kan jeg godt lide. Og lørdag tog jeg med nogle andre unge til en anden landsby hvor der var byfest. Der var rigtig mange mennesker, og et band der lød lidt som the cranberries, men de sang på Euskerra – baskisk, om man vil. Siden har jeg bare hængt ud, læst i uhtred og min buddhisme-bog - ”peace is every step”. Så har jeg som sagt gået en dagstur til stranden, hængt ud med Humberto og de lokale, gået ture i landsbyen, hjulpet i haven hos hans syge mor osv.

I morgen tager jeg videre. Det har været fedt at være her, og nu bliver det fedt at tage videre. Det bliver min midlertidige afsked med País Vasco = baskerlandet, og goddag til Cantabria, som er der jeg tilbragte det meste af min tid sidste gang. I første omgang tager jeg til en strand ved en landsby som hedder ajo, som betyder hvidløg på spansk, så det tyder jo godt!😊 Og så skal jeg da nok også et smut forbi Somo, for at se om der er nogle jeg kender, og evt. ”freecampe” på bjergskråningen jeg blev så glad for, for 2 år siden...

Hov, nu kom der til at gå et stykke tid igen, før jeg fik sendt mailen. Så jeg må hellere lige tilføje den seneste uge + nogle dage.

Jeg tog jo tilbage til Somo, hvor jeg fandt den gamle bjergskråning fra sidste gang. Men denne gang var den bedste plads ikke optaget. Masser af plads, plan overflade, et bed med brombær, havudsigt, 1 min til byen, ½ minut til stranden😉 Nemmere at se på videoen, som jeg også lige uploader. Jeg ledte efter folk fra sidste gang, men fandt kun 1 – Jacobo, som bor i byen. Jeg blev der i 5 dage. Der var et par dage med ok surf, men ”the vibe” fra sidste gang var væk – along with the people who made it. Så skrev jeg til et nyt couchsurf-sted. Det var en gut som virkede rigtig fint, der svarede mig. Han var imidlertid ikke selv i huset, men han havde ringet til sin søster, som egentlig ikke har noget med couchsurfing at gøre😊? Men ok.

Og det er så her jeg er nu. Jeg kom i torsdags, i dag er det lørdag, og jeg er nok nødt til at smutte herfra i morgen. Det er lidt ærgerligt, for jeg vil faktisk gerne blive her nogle dage længere, for der kommer swell på mandag. Men ok, jeg set en fin parkeringsplads med udsigt til et af de bedste spots i Spanien, så det bliver nok også fint nok. Ja, og så overvejer jeg ret meget, om jeg kunne finde ét sted at være hele september. For at lære et område bedre at kende, befolkningen, surfspots osv. I øvrigt, er jeg efterhånden blevet så god til spansk, og jeg nogle gange er bevidst sjov, og denne gang fatter de det faktisk; i modsætning til Sydamerika, hvor de hele tiden bare troede det var fordi jeg ikke talte ordenligt, eller ikke kunne udtale ordene, at jeg sagde noget sjovt...Og det er jo ikke rart hvis man SÅ sjov som jeg er!

Nu er det søndag. Klokken er 14.20. Vi har festet godt igennem de sidste par dage, det har været fedt! Jeg satser lidt på at høre, om det er ok jeg først tager afsted i morgen? Så kommer der nemlig surf her i området, et par dage. Og så lige høre dem nede på et eller andet info-kontor, hvordan det ser ud med at leje noget her i September? Det er lidt svært at overskue det lige nu, men mon ikke det nok skal blive fint? - et eller andet? Det er lidt specielt der er gået en måned nu. Jeg skal vel også snart i gang med min opgave? Eller i hvert fald bare læse lidt op på teori? Jeg har nu couchsurfet 3 steder, og det har været virkelig fedt! Det er meget specielt når man rejser alene, at have nogle perioder hvor man bare er sig selv nogle dage, og ikke rigtig snakker med så mange, til at couchsurfe, hvor man pludselig bliver ”en del” af familie/vennekreds osv. Jeg vil det gerne noget mere (couchsurfing), men det er ikke altid nemt, for folk er ikke alle lige gode til at svare.

Men jeg vil skride igen, hej.

PS: Jeg har også uploadet en video på youtube, som kan ses via dette link: (Man skal bare markere og kopiere hele nedenstående tekst ind i adresselinjen og trykke enter) - undskyld, men det er altså ikke alle der ved det.....

---

Photos

Stakkels naive franskmænd, tror de spiser sundt!:)
Her er jeg hos en bager i Paris, hvor de sælger "vikinge-brød"...Det er så det vi kalder franskbrød (som gamle mennesker dypper i kaffen( - oh the irony

July´s brødrister
I Frankrig har brødristerne 2 indstillinger; brød eller baguette...

en bette vandretur i País Basco
Mødte en famile på en bar, som betalte for min frokost, cola og kaffe - umuligt at betale for noget i País Basco en el campo (på landet)

Napoleon Bon'a Parte´s Spisestue
Det var ham selv der sagde, at jeg bare kunne kigge forbi....(Louvre)

Min lejr i Somo - den gamle bjergskråning
Telt (jeg har "faket" en skade, så ingen gider rende med det), board (lækker 6.3'er til dem som er semi-seje (mig), guitar, trangia, måger, solskin, sangskriveri osv.

Min familie i 4 dage - I Suances (3.vært)
Fra en dag i noget der minder om Givskud dyrehave, eller hva det nu hedder? - Jeg har egentlig aldrig været i Dyrskud, så jeg ved ikke om det er det samme?