19 dage tilbage

---

---

Nu går det snart løs. Sådan føles det i hvert fald. Vi har haft vores tur til Australien i støbeskeen i 2 år! Aller først talte vi med Neil og Rhina om at komme ned at besøge dem. Rhina og jeg har kendt hinanden siden 1995. I 2001 rejste hun til Australien hvor hun på en rejse havde mødt sit livs kærlighed, Neil. Dernæst fik Morten aftalt med sit arbejde at skubbe en uges ferie til 2012. Undervejs har vi kigget på opsparingen og er blevet enige om, at det nok kunne lade sig gøre at lægge penge til side. Den 1. januar 2012 begyndte vi så dagligt at gå ind på rejsesider på internettet og omkring den 1. februar begyndte flyselskaberne at slå rejser op for december 2012. Vi slog hurtigt til. Jo hurtigere jo billigere. Desuden fik vi bestilt vores lejebil og fik oprettet elektronisk visum til Australien. Vi faldt for flyveturen Kbh-Dubai-Perth fordi det tidsmæssigt betyder, at vi stiger omborg på flyet i Dubai kl. 23 dansk tid. Der er så en god chance for at pigerne kan sove det meste af turen. Det er jo stadig meget spændende at se hvordan Ida klarer turen, men vores erfaring med Freja siger os, at det faktisk slet ikke er så hårdt at rejse med små børn. Ja, det skulle da lige være når de f.eks. er 3 måneder som Freja var på sin første flyvetur fra Vancouver til København!

Da der var 60 dage tilbage lavede Freja og jeg et målebånd til væggen og vi er nu landet på 19 dage. Det er ikke helt til at fatte. Når jeg bliver spurgt om jeg glæder mig så svarer jeg naturligvis: "JA", men når det så er sagt så aner jeg ikke hvad det er vi siger ja til. Normalt rejser vi nordover i julen og det norske fjeld kan jeg mærke helt ind i rygmarven. Australien forekommer stadig som noget nyt der skal tilføres. Og varmen? Dyrene....?! Og hvordan går det med at bo på værelse sammen i en måned?

Det er intet mindre end et vaskeægte eventyr vi begiver os ud på. Det er ikke Canada i 3 år, men det kribler i kroppen på samme måde.

Forberedelse af børnene:

Jeg har lånt en del bøger om Australien som er skrevet i børnehøjde. Freja har læst dem allesammen fra a-å og jeg er næsten sikker på, at hun kan fortælle Australiens bruttonationalprodukt efter endt læsning! Det har virkelig rykket ved hendes forståelse for hvorfor skal hen. I skolen får vi at vide, at Freja falder meget i staver og hun fortæller selv, at hun tænker meget på turen til Australien. Hun GLÆDER sig!

Ida taler om at hun skal flyve og at hun skal se kænguruer. For tiden har Ida et mareridtsagtigt forhold til krokodiller og vi undlader derfor at fortælle, at der er krokodiller i Australien! I vuggestuen er de gode til at tale med Ida om turen og det hjælper i høj grad på virkeliggørelsen af det ukendte.

---