Lørdag d. 28 Juni - Buenos Aires Efter en nats flyvning lander vi endelig i Buenos Aires. Vi tager en taxa ind til vores hostel, og an-kommer netop som de er ved at servere morgenmad. Vores hostel ligger lige i centrum af byen, så vi starter med at gå en tur i BA. De første dage går med at sidde på cafe, se de vigtigste seværdige bygninger og ellers slappe af inden rejsen går videre til Esquel, hvor Lasse har boet i et år. Vi finder hurtigt ud af, at det er meget billigt i Argentina, da den argentinske pesos, efter bankerot-ten i 2001 er faldet meget i værdi. En peso er nu lig 1,56 kr., hvor den tidligere har været lig den amerikanske dollar, før den faldt i kurs. Nikolaj finder et sted i et
... read more