OHØJ! Familie i sigte

---

Mathias

Hvad skuer mit øje gennem kikkerten!? Kan det være rigtigt, ja jeg tvivler ikke længere, det må være dem, eller er det, de er jo stadig langt borte, nej minsandten, det er rigtigt, det er jo vores familie, der står der i Hanoi og vinker!

Så er billetterne også bestilt for nogle af familiemedlemmerne i de fire familier, og de vender skuden mod Vietnam, hvor de vil arrivere når juleferien starter, så vi kan holde jul som i gamle dage eller næsten...

Hyggeligt skal det nok blive, og lige meget hvilken vej vi fire vælger, så lægger vi også senest til kaj i Vietnam når familierne kommer. Her skal vi følges af samme rute gennem det vietnamesiske landskab og nyde det danske selskab og den vietnamesiske mad.

Og engang efter julen letter familierne anker og vender skuden mod Danmark, mens vi fire andre går igang med at forhandle om Kinesisk Visum, og planlægge vores fejring af det kinesiske nytår.

I planlægningen er vi ellers kommet så vidt, at Tyfus og Japansk hjernebetændelse er vacinationer som vi skal tale med vores læge om.

Det var flaskeposten fra de 4 for denne gang, men forglem ej at lade dit øje skue horisonten, for man ved aldrig hvornår den næste meddelse skylder op på stranden...

Jeg var et skib, men nu er jeg skibbrudden. Oprørt af havet, kæntret, nu sunket - klamrende til mast, mens mørkets brusen trænger ind. Fribytterdrømme forsvinder i dybet, draget mod skærene af en ukendt vind.

---