The Beach

---

I dag spiste vi morgenmad hjemme i huset ved Henrik og Tip. Det var rigtig hyggeligt og lidt mere stille og roligt end i cafeen. Henrik var i gang med at bage rugbrød og havde også lige bagt et franskbrød sammen med Anna, så det var stadig en rigtig dejlig morgenmad.
Vi ville til stranden, så vi skulle bare lige have pakket vores ting sammen. Vi havde lovet børnene en badering, så dem fik vi købt, inden vi tog derud. Henrik satte os af ved bussen, der kører ud til Ao Nang, derfra skulle vi videre med long tail båd til Railay Beach. Busturen tog lidt over ½ time, mens bådturen varede ca. 15 min.
Det var dejligt at være ved stranden, sandet var hvidt og vandet klart og varmt, lige som man ser det på reklamer for Thailand. Både Mona og Thomas havde været der før, men ingen kunne rigtig kende det igen bortset fra, at det jo er sådan strandene ser ud i den del af Thailand.
Vi fandt en rigtig god plads i skyggen af nogle træer og da alle var smurt ind i solcreme, strøg Mona og børnene i vandet. Det blev til en del lange gode badeture, hvor der blev leget rigtig godt, det var godt vi havde købt baderingene, da de var til stor fornøjelse. Selv Thomas var i vandet en enkelt gang, men det var også efter at have været en tur nede af stranden, mens sandet brændte godt og grundigt under fødderne.
Vi fik både købt grillede majskolber og ananas som føltes som et must, når man er på stranden i Thailand. Det er stadig lige imponerende at se de gamle thaikoner gå med deres kurve, med grill og det hele over skulderene. Ellers er det ret træls hele tiden at blive spurgt, om man vil købe sodavand, smykker, fløjter, tørklæder eller have massage eller fodbehandling. Vi havde dog stor fornøjelse af at ligge ved siden af et thailandsk par, hvor faren gik og solgte drikkevarer, mens moren tilbød massage mm. De havde den yndigste lille pige på et par år, som de skiftedes til at passe, på nær da hun sov til middag, hvor de begge forlod hende. Hun var godt nok dejlig at kigge på. Sjovt var det også da der kom et par kontrollører, og de fik vældig travlt med at grave spanden med drikkevarer ned i sandet, så de ikke kunne ses, selvom kontrollørerne ledte efter dem. Enten har de ikke haft en tilladelse til at sælge eller også har de ikke betalt/bestukket kontrollørerne.
Vi var tilbage ved cafeen ved kl. 17.30. Det er utrolig, som man bliver træt af, at lave ingenting. Anton havde taget en lille lur på vej tilbage i bussen, men vi var enige om at spise aftensmad lidt tidligt, så vi kunne komme tilbage til huset, inden det blev alt for sent for børnene. Det passede også Henrik fint, for han mente, der ville blive travlt i cafeen i aften.

---