Advertisement
Published: December 31st 2009
Edit Blog Post
Mandag den 28.12.2009
Vi vågnede noget mørbanket efter en nat på det hårde gulv. Det skal være sundt at sove på hårdt underlag så det trøstede os lidt. Vi måtte være meget forsigtige med ikke at nævne noget om at vi var sultne eller andet, for så ville vores rare værter jo bare gå i gang med det helt store måltid.
Manden kørte Pang og konen i skolen og på arbejdet (her starter man i skole allerede som fire årige). Mens de var væk så vi, at der kom arbejde til ham, idet der kørte en stor bil hen til retsbygningen overfor os og ud kom en række fanger i brunt tøj og med både hånd og fodlænker. Han fortalte i øvrigt at han ikke behøvede at arbejde, hvis vi havde brug for hans hjælp.
Til sidst kørte han os tilbage til Joys pizzeria. Han var lidt bekymret for, om vi nu kom til færgen og om det kunne være rigtigt, at der var gratis transport til færgen, for ellers ville han godt køre os. Vi fik hans nummer, hvis der nu var problemer. Måske skal han til Bangkok fredag eller lørdag og så kan vi køre med. Af frygt
for at ende langt uden for Bangkok hos nogle af deres slægtninge har vi valgt ikke at benytte os af hans tilbud, selv om det jo er helt utroligt at folk kan være så hjælpsomme.
Den gratis transport til færgen fandt vi ikke, men vi fandt en sawngthaew - en bil hvor man sidder på ladet - der kørte os til havnen.
Sejlturen gik fint. Vi blev bedt om at tage redningsveste på, hvilket jo ikke er et godt tegn i roligt vejr og som Signe påpegede, så så redningsvestene meget brugte ud, men frem kom vi altså. Vi har læst, at en bådfører i Laos fik 10 års fængsel, da en turist druknede under meget uheldige omstændigheder, og måske har de samme regler her. På Koh Kut fortsætter turen i endnu en sawngthaew. I sawngthaewen er også en meget ung skolelærer, der arbejder på en af øens to skoler. Hun har været hjemme hos sin mor, og da moren synes at hun så lidt tynd ud har hun fået en sæk med 50 kg ris med tilbage til øen. Vi skal naturligvis af på den helt anden ende af øen, end der hvor båden lagde til kaj, så
det tog en halv times tid før vi var ved vores guesthouse ”Happy Days”. Guesthouset ligger desværre ikke med udsigt til vandet, så vi overvejer lidt om vi skal rejse videre en af dagene til et sted med udsigt. Der er dog ikke mere end fem minutters gang til en rigtig dejlig badestrand, vi stort set har for os selv.
Vores værelser er noget spartanske indrettet, men der er det der skal være; en stor seng, fan i loftet, toilet og koldt vand. Det kolde vand er ikke iskoldt, men tilpas til at bade i.
Der er ikke meget omkring os. Et resort med restaurant, en købmand med ganske få varer og så en restaurant her hos Happy Days. Restauranten er i øvrigt af rimelig god kvalitet.
Tirsdag den 29 - torsdag den 31.12.2009
Ø livet er ikke det der tager hårdest på en. En af de største opgaver er at aflevere vasketøjet, så man kan få det vasket. Og så skal man lige finde ud af, hvad man skal spise, en af de få beslutninger der skal tages flere gange i løbet af dagen.
Det tog os kun godt 1 time i vandet, førend en del af
familien var blevet pænt røde. Selv med solfaktor 30 får vi farve og ikke kun på de steder, hvor vi har glemt at smøre os.
Der er en dejlig sandstrand. Der skyller lidt koraler op, men ellers er det fint. Vandet er også dejligt varmt, så vi tilbringer en stor del af tiden i vandet.
Tirsdag den 29. vil blive husket som den dag Freja lærte af svømme. Hun har taget tilløb til det længe, men det endelig skub kom formentlig nu, da Julie har lært at svømme. Julie svømmer dog bedst under vandet, hvilket dog ikke ser ud til at bekymre hende.
Her hos Happy Days har de en abe der er lænket til et træ. Den kan kravle en del rundt og terrorisere folk, så det gælder om at være på vagt, når man går forbi den. Aben er en hun abe og kan ikke lide kvinder men godt mænd. Sjovt at den kan se forskel.
Signe er stadigvæk feber ramt. Vi prøver onsdag at få fat i SOS og stadig er der optaget. Det viser sig dog, at vi har gjort SOS uret, idet vi har ringet til et forkert nr. Af en eller
anden årsag har jeg indtastet 60 i stedet for 50 i nummeret. Nu kommer vi endelig igennem, hvilket vi dog ikke bliver klogere af. Vi vil gerne tale med en læge, men er endnu ikke blevet ringet op af en. I stedet bliver vi anvist at tage til et hospital i Trat. Vi har besluttet at rejse fredag, så hvis vi skal på et hospital, kan vi lige så godt tage et i Bangkok. Vi håber dog stadig at komme til at tale med en dansk læge. Signe er træt af alt det her, og glæder sig forståeligt nok bare til at komme hjem på søndag.
Fredag tager vi til Bangkok og saa vil der komme billeder paa. Godt nytaar til alle
Advertisement
Tot: 0.135s; Tpl: 0.01s; cc: 9; qc: 52; dbt: 0.0829s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb