Fra smilets land til informations uland.

---

Fra at have været meget imødekommende overfor de smilende Thaier, er vi nu ved at være godt trætte af dem. En krise situation som vi har nu, magter de simpelthen ikke at håndtere på en organiseret og struktureret form. Selv et stort verdensomspændende virksomhed som Thai Airways kan ikke finde ud af at benytte deres hjemmeside til fornuftig information. Nyheder kommer med en dags forsinkelse og flere gange har de kun været på Thai.

Thomas har i dag været hos Thai Airways billetkontor tre gange. Første gang en halv time efter åbning, hvor han først fik kø-nummer 862. Det var ikke så svært at se at det kunne tage mange timer før det blev hans tur. Så tilbage til hotellet. Efter et par timer prøvede han igen, der var de nået til nr. 169. Så tilbage til hotellet og efter endnu 2 timer tilbage til kontoret hvor de var nået til nr. 340. Sammen med en Australier fandt han han en behjælpelig ansat, som uden om kø systemet, var villig til at fortælle der ikke var planlagt nogen afgange til NZ endnu (lufthavnen er ikke åbnet, men det har få daglige afgange fra militær lufthavnen.). Det er ret utrolig at man skal vente så lang på at få så enkel en information. Hvorfor gør de ikke den slags tilgængelig på deres hjemmeside?

Vi håbede at komme afsted herfra i dag, men det skete desværre ikke. Vi turde derfor ikke rigtig bevæge os for langt væk fra hotellet, hvis nu...

Mona fik tjekket, at vi kunne blive på vores værelse, til vi vidste, om vi kom afsted. Om formiddagen tog Mona og Anna med op (6. sal) til poolen, hvor luften var 32 og vandet 26 grader med sol fra en skyfri himmel. Anton klagede over ondt i maven og havde heller ikke spist noget morgenmad. Thomas kom op med ham senere, da han skulle tilbage til thai-kontoret. Anton fik sovet en time i skyggen, mens Anna fik badet.

Vi får alle vores måltider på hotellet, så vi har ikke engang den daglige søgen efter en restaurant.
Efter frokost blev vi ringet op af ”Pacific World”, der samarbejder med vores rejsebureau. De ved nærmest mindre end vi gør om situationen, så de har ikke været til meget hjælp selvom de gerne ville.

Vi er trætte af usikkerheden og er ved at være rigtig godt træt af at vente!

Thomas har snakket med vores danske rejsearrangør, og bedt dem finde ud af om det er muligt at udskyde vores arrangement i New Zealand og tage ned til Krabi (hos Thomas' bror) nu. Men pga. diverse tidsforskelle har vi ikke afklaring på det endnu.

Det er godt vi har internet-forbindelse, for så kan vi i det mindste modtage mail og ringe hjem med ip-telefonen. Der har dog været problemer i dag med visse url'er, såThomas har brugt en del tid på at overbevise hotellet om at der er et problem med deres proxy-server. Det har de nu erkendt og eskaleret fejlen. Så vi håber at kunne læse danske nyheder igen fra i morgen.

Mona har lavet så lidt i dag, at hun tog Anna med op i fitness rummet. Her fik hun løbet lidt og lavet lidt styrketræning, mens Anna trillede rundt på en stor bold og gloede på de andre gæster. Hun synes det var helt vildt fedt, mens Mona kun kunne glæde sig over den gode samvittighed bagefter. Mona tror aldrig, at hun har forstået fornøjelsen ved fitness-centre, men at løbe en tur i varmen og osen her i Bangkok er heller ikke lige sagen!

Her til aften er Anton ved at være frisk igen, så frisk at han sikkert ikke kan sove i nat.

Dagens observation: Hernede har peberbøssen 5 huller, mens saltbøssen kun har et!

---