Suvisespuram - den kasteløse landsby på bøh-landet

---

Lerhytter, nøgne børn og bad på gaden er det vi møder da vi ankommer fra Tirukoilur, som pludselig virker meget langt væk. Vi får en ”rundtur” (alt indenfor en radius af 300 m), hvor vi både får set præstens hus, kirken, skolen og boarding hjemmet, som også bliver vores nye hjem. Vi bliver her mødt af 75 glade børn og 2 dejlige plejeforældre. Til vores overraskelse bliver vi indlogeret i et lille hus, som er bygget specielt til volontører. Her er både toilet, seng og en propel i loftet. Elektricitet og vand har vi også til dels, det sker nemlig (et par gange om dagen) at strømmen går og dermed også vandet. Huset ligger midt på legepladsen, et sted hvor fred er et ukendt ord, og om morgenen kan man være heldig at blive vækket af en Antonius-bold som kommer flyvende hen over vores hus.

Hver dag starter med morgenmad kl. 8, og derefter gør vi os skoleklar til undervisning kl. 9.30. Vi lægger ud med 5. klasse som er en dejlig klasse på 25 børn. De forstår nogle få ord på engelsk og det betyder meget når man bor i en by hvor der kun er få der taler engelsk. Efter timen puster vi ud over en kop kaffe ovre hos præsten. Kl. 11.15 hiver vi os selv op i nakken og presser det sidste energi ud af kroppen til 4. klasses undervisning. Her er knap 40 børn og de forstår nærmest intet engelsk, vi priser os derfor lykkelige over at vi endelig har fået en oversætter, efter første uges panik og kommunikations problemer. Vi spiser frokost, forbereder næste dags undervisning og hviler ud, da varmen gør det nærmest umuligt at foretage sig noget. Kl. 16 er skolen slut og boarding børnene stormer hjem på legepladsen, vi er de hotteste legekammerater og de elsker når vi leger med. Stjernestunder får vi mange af! På boarding hjemmet kan du virkelig mærke at du kan gøre en forskel og være den voksenkontakt som børnene til dagligt ikke ville få.

Louise og Dorthe

---