Advertisement
Published: June 20th 2008
Edit Blog Post
Que Vadis' dialogforum
Dialogforummet blev afholdt paa verandaen udenfor "The Nest". Velkommen til Que Vadis - Dialogcentret i Tiruvannamalai, Tamil Nadu. Paa latin betyder
Que Vadis -
"Where are you going?" - og ja, det er maaske et meget passende spoergsmaal at stille sig selv engang imellem - for hvor er du paa vej hen i dit liv? hvad er det som du tror paa? hvad er det som praeger dig i dine valg? er din maade at leve paa den eneste rigtige?
Dialog er hvad
Que Vadis er baseret paa. Dialog indebaerer en forstaaelse for andre mennesker. En forstaaelse og accept af at der findes mennesker som har en helt anden tro og maade at leve deres liv paa. En forstaaelse og accept som skal vaere med til at bygge bro frem for at grave dybere groefter mellem menensker af forskellig kulturel og religous baggrund.
Hvordan bliver dialog og forstaaelse skabt i praksis paa
Que Vadis?
Forleden blev jeg, Ida, Laura, Lena (laerer), Maren (laerer) og Mette (Marens mor) en del af
Que Vadis ugentlige dialogforum for engagerede indenfor skolevaesnet og forskellige trossamfund i Tiruvannamalai. Moedet var i dagens anledning blevet flyttet fra vante rammer paa dialogcentret til verandaen foran vores hus -
"The Nest" - som ligger
U-land besoeger Que Vadis
Taget paa Que Vadis tagterrasse. Maren introducerer os til dialogcenteret. paa en stort center ved navn Libanon hvor baade kvindecentret for voldsramte kvinder og laererudannelsen for kvinder er lokaliseret.
Til moedet tog lederen af dialogcenteret - Joshua Peter (bedre kendt under navnet JP) - teten og undervejs udfordrede han os alle til at tage stilling til en raekke personlige anliggender. Vi var mange nyankommere til moedet, saa meget naturligt startede JP med at bede alle deltagerne om at praesentere sig selv ved navn og kort fortaelle om sig selv. Vi fortalte alle vores navn og hvor vi kom fra - paa enten engelsk eller Tamil med tilhoerende engelske oversaettelse.
Efter praesentationen sagde JP, at vi typisk blot giver vores navn naar vi moeder et nyt menneske - og at et navn typisk aldrig siger noget som helst om den anden person. Han sagde at de fleste af os sikkert allerede havde glemt de andres navne fra praensentationsrunden og at det var meget typisk, at lige netop det skete efter man havde moedt et nyt menneske i enhver taenkelig sammenhaeng. JP bedte os nu istedet at praesentere os for hinanden paa ny. Den her gang skulle vi dog i stedet fortaelle vores navn og den historie som laa bag
Hanne og Dorthe paa Que Vadis
Taget paa Que Vadis' tagterrasse - det hellige bjerg ses i baggrunden. navnet, hvis vi altsaa kendte til den. Hvorfor hed vi som vi hed - og var der en bagtanke bag?
Vi fik nu 15 minutter til at forberede en praesentation af vores navn og dets tilhoerende historie. Herudover fik vi til opgave at lave en tegning, som skulle vise hvem vi var som menneske. En tegning som skulle vise hvordan vi saa os selv og vores egen identitet. Vi bliver sat overfor en kreativ og meget udviklende personlig proces, hvor vi havde mulighed for at udveksle tanker om os selv og livet.
Hvis vi valgte at vaere aabne og aerlige overfor hinanden, ville den her opgave maaske bunde ud i at vi kom lidt taettere ind paa livet af hinanden.
15 minutter senere sad vi alle ude paa den store veranda igen. Alle saa rundt paa hinanden mens moerket langsomt tog til omkring os. Nu var der kun de andre i den store cirkel. En for en fortalte vi om vores navns historie og om den tegning vi havde skabt i et vivar af tankevirksomhed.
Mange havde religioese navne - navne fra biblen. Andre havde familienavne, som var gaaet i arv fra generation til generation. Mens en
The Red Hut
Que Vadis' meditationshytte. anden havde faaet sit navn efter en af sine foraeldres venner. Hver person havde sin unikke historie.
Hver tegning var forskellig. En havde tegnet sig selv som et trae som skiftede sind som aarstiderne i loebet af aaret. En anden forklarede sig selv gennem det kristne kors med sit families intialer omkring. En havde tegnet andre mennesker for herigennem, at fortaelle at vedkommende kun var noget gennem sine relationer til andre. Hver person havde sin selvforstaaelse og helt specielle tilgang til tilvaerelsen.
16 personer havde nu haft muligheden for at praesentere sig selv - alle paa hver sin maade - alle var maaske nu blevet lidt klogere paa hvem de selv, og hvem de andre nu var som mennesker?
Dialogforummet var for os alle meget udfordrende og spaendende. Vi kom naermere hinanden og det er hvad
Que Vadis gaar ud paa. At moedes og finde sammen paa trods af de forskelligheder som findes rundt om i verdenen.
/Gerrit
Advertisement
Tot: 0.216s; Tpl: 0.01s; cc: 9; qc: 50; dbt: 0.0375s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb