Hoensefoedder, Guleroedder...

---

Vi er nu i Lijiang i Yunnan provinsen, 1500 m. o.v. , her har vi vaeret liidt laengere end foerst planlagt; vi har snart vaeret her en uge hvoraf vi brugte 4 dage i sengen... Men jo jo det har skam vaeret meget begivenhedsrigt..
Startede med diarre, opkast og en noget for hoej feber for Henrik som saa var syg en dag hvor Inge legede ond dokter med termometer. Feberen vendte heldigvis lige som hun skulle til at gaa ned og fagte/bruge vores phrasebook'e sig frem til en (endnu ondere) laege.


MEN, saa blev hun selvfoelgelig selv syg sidst paa nr 2 dag, og noget mere voldsomt; opkast i alt 10 gange paa 4 timer (personlig rekord!) og samtidig diarre. Dette med 5-10 min mellem bundvendinger foerte naturligvis til at Inge blev ganske dehydreret! Hun kunne hverken holde piller eller bare vand i sig. Henrik maatte altsaa ned og fagte sig frem. Menneskerne paa vores hostel var meget soede men absolut ikke engelsktalende, men det endte med at bedstefaren tog med os paa hospitalet hvor der var stoerre chance for engelsk.


Saa.. med bange anelser for farlig naturmedicin og kinesisk hokuspokus blev mareridtet til virkelighed; Inge blev hurtigt indlagt paa et slidt hospital i en lille by.
Heldigvis havde vi medbragt BESSEFAR! manden var kanon, han skippede naadeslost men ganske afslappet vaeldet af menneskemasser der ventede paa konsultationen hos den ENESTE laege (koe-kultur eksiterer ikke her, pres frem eller kom bagerst! selv paa et hospital). At Inge kastede op 2 gange paa laegens kontor hjalp ogsaa lidt paa menneskemasserne 😊
Saa efter nogle proever fik Inge tildelt en seng i en 3 mandsstue indeholende i alt 7 mennesker (medloebere) der heldigvis kunne varme det iskolde rum op. Vi kunne heldigvis paa antallet af spyt-boetter (Kinesere harker og spytter konstant og overalt!) paa gangen vurdere, at hospitalet taenkte noget paa renlighed selvom sengetoejet tydeligvis ikke blev skiftet efter hver patient eller dag.

Henrik maatte nu i stadig grundigt halvsyg tilstand rende det ganske sygehus rundt, og med Bessefars fagter koebe diverse ting de ville dryppe i Inges blodaarer.

Herefter gik turen til de stakkels arme. Efter forgaeves sygeplejeske-stik maatte vores heldigvis en smule engelsktalende laege forklare, at patienten var for dehydreret; turen gik til albueleddet. Til sidst med en (ren og ny, pyh!) naal i armen kunne Inge saa faa lov at ligge de naeste 10 timer med i alt 5 poser vaeske.
Stakkels Henrik var henvist til sengeside indtil de andre patienter takkede af for natten, saa laante vi en seng ekstra.

Heldigt var det, at vi kom afsted: En toilettur efter den foerste pose vaeske resulterede i 3 gange naer gulv-til-hovede-oplevelse for en staekt slingrende Inge med et vist lidt for lavt blodtryk 😊

Om morgenen blev vi udskrevet af en anden laege der sagde god for vores danske medicin, kun 132 kr fattigere; billigere end en nat paa et hotel i disse feriedage!



Den naeste dag blev hovedsageligt brugt paa at sove efter den lidt for begivenhedsrige nat.

Vi lod modstridende os selv indse at vi ikke kunne gaa turen til Tiger Leaping Gorge (vandretur paa 3 dage) selv. Efter lidt shopping rundt hoppede vi paa en kinesisk 2 dagesekspedition.

Og NOEJ hvor var vi heldige! I vores skoent lille gruppe paa 7 var der en kinesisk-amerikansk pige som spenderede dette aar i Beijing for at studere kinesisk. Jes, vi havde os en tolk som sparede afsindige maengder tid ved alle ting som madbestilling og bare fatte det mindste af hvad der foregik 😉

Vi red heste (jeii, Inge 😉 ) og vandrede den foerste dag, men paa vej op af en stejl stigning viste det sig at vi maaske havde overvurderet vores friskhed lidt. Inge startede med at sakke bagud og synes godt nok hendes kondi var meget meget daarlig (vi havde nu heller ikke spist meget i de dage vi var syge, og kunne stadig ikke helt faa mget ned).
Lige pludselig gik alm tung vejrtraekning dog over i haes hiven efter vejret! Ganske som et astma-anfald, hvilket en canadisk mand saa og raadgav mod. Guiden ville have os videre, men manden, som kunne kinesisk, "reddede" Inge fra ham og fik os med ned af bjerget igen. Inge var selvfoelgelig ganske rystet, havde aldrig proebet noget lignende. Men os og manden blev enige om at det maatte vaere pga den tynde luft (3000m) og samtidig svag krop.

Om aftenen var vi en del af kinesisk kareoke-klub med sladder og faellesdansning gennem Amy, den amr. pige, det var meget underholdende, vi sang "jeg ved en laerkerede" da vi ikke kunne komme uden om vores tur :D de sagde det var smukt, vi ved nu ikke helt..

Den naeste dag var der heldigvis ingen problemer, det gik betydeligt langsommere og vi tog det forsigtigt i eget tempo (men var alligevel nogle af de foerste).
Vi saa ogsaa Jade mountain, hoejt bjerg med god udsigt og Yak-okser.

Saa tilbage til Lijiang som vi forlader mod Chengdu (Pandaer!) nu her i morgen nat.

---