Happy Jazz

---

Saa for pokker...hvor skal man begynde paa dette eventyr? Teddy har vaeret alt for doven, saa nu prover jeg at faa nogle af de mange oplevelser skrevet ned.

Kaere Dagbog...Det hele begyndte da vi landede i Auckland lufthavn!
Hvilket chok! Sa uendeligt anderledes fra det hektiske asien hvor kaosteorien hersker...alting gik roligt og afslappet, ingen fremmedartede lyde og lugte, ingen gennede os afsted og ingen provede at faa penge ud af os...Vi var traadt ind i den vestlige verden igen!
Vi blev hentet i lufthavnen af Glen(en couchsurfer som havde kontaktet mig omkring KBH) og efter en kort situation med vores mudrede trekking sko som skulle disinficeres(med smil og ingen problemer), tog han os paa en koeretur rundt i Auckland for at kigge paa herlighederne...Auckland er en temmelig maerkelig by, som bestaar af 90% forstad og saa en lille bitte klump hoejhuse som tilgengaeld stikker helt op i himmelen(lidt idiotisk egentligt...hoejhuse er jo for at spare plads, men det har de nok af, saa det er nok bare for at det skal virke mere som en rigtig by??).
Vi overnattede hjemme hos Glens foraeldre som holdt deres 40 aars bryllupsjubilaeum, sammme aften til vores aere:-) Saadan nogle soede mennesker...og det kunne godt sammenlignes med at blive krammet godt og grundigt, for de lukkede os ind i familien som skulle vi blive der for evigt(kun en enkelt nat faktisk!). Saa tog vi med Glen til Raglan hvor han havde et jobinterview(som han fik), som hostel manager i Auckland. Paa turen derned gjorde vi forskellige stop og saa os omkring...vi opdagede for eksempel det vandfald vi staar foran paa et af billederne Jakob har lagt ind.

Raglan: Smukt...men fyldt til renden med surfer duds og dud'inder som havde boet der over en periode for at surfe the waves man!!! Sa eftersom vi ikke ligefrem var surfer duds og vi kun skulle bo der en overnatning, kom vi ikke rigtigt ind i stemningen...Selvom de var soede nok.

Glen koerte os hele vejen til Waitomo, foer han vendte snuden hjemad mod Auckland igen(super cool fyr som vi vil proeve at moedes med igen foer vi tager fra NZ). Dejligt varmt og afslappet i Waitomo, men egentligt bare en vej med et par hostels paa og saa deres Glow worm cave, so vi skulle ind og se...Vi slappede af og daffede ned til hulen for at kigge paa stadset(35 NZ $ ahhhrrg...hvor dyrt naar man kommer fra Nam! Vi startede dog med at tro at NZ $ var ca det samme som US$ - kun det halve saa phyyyha). Vi blev gennet ind i hulen sammen med en flok andre turister og vist rundt...flot...men vi havde set lignede og temmeligt stoerrer i Nam...Saa kom vi til vores Glow worms...spaendende! ned i en baad, paa med musik i oererne for at lukke de andre turister ude("mum"...dejligt afslappende islandsk band)...over os tindrede ormene som det rene stjernehav med millioner af smaa smukke lys og.....Whups overstaaet var det...ca. halvandet minut med disse smaa super hypede gloedeorme...super smukt jo da...men for 35 $ pr person? Maa sige at vi var en smule skuffede bagefter...saa vi troestede os selv med en dejlig gaatur ud i det fantastiske bakkede landskab i solen - helt gratis!

Folk for forvirrede rundt morgenen efter for at finde ud af hvordan de skulle komme videre og hvordan med busser? og dyrt dyrt dyrt? og tidspunktet var daarligt?
Imens sad Jakob og jeg lige saa fredeligt og "noed" vores nuddelsuppe i ro og mag med en god bog...pakkede lige saa stille sammen, gik stille og roligt ned til vejen(ikke saa stille igen fordi jeg snublede med rygsaekken og slog mit knae!) og fik et lift op til den store vej lige med det samme af en venlig dame i en van....super!
10 min efter sad vi i en anden bil med en flink bilforhandler som tog en lille omvej for at saette os af i Cambridge, 1 min efter sad vi i en bil med to piger som tilfaeldigvis skulle til Rotorua(hvor vi var paa vej hen)...snakken gik og de var saa ufatteligt soede...De ville da lige vise os lidt rundt, for de havde masser af tid.
Saa vi tog allesammen ud og kiggede paa varme kilder i en park i naerheden af Rotorua(ganske gratis) koebte ind og tog paa picknick sammen med toeserne ved the Blue lake(ja den var helt ufatteligt blaa)...rigtigt dejligt og afslappende og bagefter koerte de os tilbage til Rotorau, hvor vi tog afsked og Teddy og jeg koebte ind til aftensmaden som vi skulle lave hos vores couchsurfer host i Rotorua...
Vi fik hurtigt et lift ud af byen og blev sat af lige ved huset hos Lorraine.

Rotorua...eller rettere Lorraine var helt og aldeles fantastisk! Hun vaskede vores toej, vo havde et rum for os selv...hver! og hende og hendes mand John var super dejlige mennesker med god humor og fyldt med gode historier! Dagen efter tog vi til Redwood skoven og gik en dejlig lang tur paa en tre fire timer tog ind og koebte ind til aftensmad igen(Lorraine synes at jeg er den bedste kok hun har haft boende!) og det var super fedt at have mulighed for at lave mad igen efter at have spist ude i Nam og Kimbotnia...Vi ville egentligt have betalt for maden...men Lorraine tog sin mor mine paa og tvang penge ned i Jakobs haand med et vast blik og en skarphed i stemmen der ingen modsigelse taalte...hahahah
Dagen efter regnede det lidt...og vi skulle tomle...oev!
Lorraine satte os af ved et egnet sted og foer hun havde vendt bilen leasede vi vores rygsaekke ind i en ny bil...I skulle have set det forbloeffede blik i hendes oejne da hun koerte fordi...priceless!

Ryan som samlede os op var en interessant gut som var kvaeg diatist og han satte os af ved Taupo...hvor det laengeste tomleri ventede!!!!

Vi tog det stille og roligt...fik en lille kop cacao og gik ud i regnen for at finde et egnet sted at staa...der ventede vi saa omkring tre kvarter(inklisiv cacaodrikkeri inde paa cafeen), foer vi fik endnu et lift(kort et - kun til neaste by), derfra fik vi et lift efter 15 min hele vejen til Wellington...vi blev dog stoppet paa vejen og fik en boede for at koere for staerkt, men politimanden var den flinkeste jeg nogen sinde har moedt til dags dato...Tog en hel del pis paa os: how sounds 600 pounds to you? ligbleg chaufoer som var ved at ryste bilen fra hinanden af nervoesitet(overdriver ikke...den rystede faktisk)...policen skraldgrinede saa og sagde at boeden var paa 160 NZ $...saa ikke i naerheden af at vaere saa galt!
Overvejede hurtigt om vi burde tilbyde at betale noget...men for pokker, ingen af os ville have koert for hurtigt...den skyld ligger altsaa paa den der koerer bilen og ingen anden!
Men vi kom da til Wellington foer bussen ville have gjort...og gratis...saa dejligt:-)

---