tidligt OP


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island » Christchurch
December 28th 2009
Published: December 28th 2009
Edit Blog Post

Mandag morgen 28 dec…………..

Klokken er 04.01…………………..

Jeg griber telefonen og taster nummeret……..

Stemmen i den anden ende er ulidelig morgenfrisk: ” GOOOOD MORNING - this is Martyn from UpUpAndAway Balooning, weather is grrrrreat, today’s trip is ON”
Dette er signalet til livlig aktivitet I campervan’en; der laves kaffe, spises morgenmad og 29 minutter senere står vi på bussen der på den medfølgende anhænger har en stor kurv stående: NU skal vi dælme ud og flyve ballon.
Vi kører et godt stykke nord for byen og ender op på en stor græsmark. Der skal 3 balloner op samtidig og alle bliver sat i gang med aflæsning og udpakning.
Vi skal være 20 passagerer + piloten i hver af de 2 store og så er der den mindste ballon med 4 passagerer.

Vores pilot, Martyn, snakker som et vandfald, dirigerer til højre og venstre og øver landing/styrt med os - og så er vi klar.
Vi hæver os langsomt op over træerne i morgenlyset, skræmmer nogle får og flyder opad - en fantastisk fornemmelse.

Vi går langsomt op til ca. 1600 meter og kan herfra se de sneklædte bjerge, markerne og skyerne og hænger bare der og siger egentlig ikke så meget, men suger bare ind. Længere oppe er der rutefly som lige siger davs over radioen - sært!!

Efter en god time er det på tide at finde en mark at lande på og efter at have forkastet et par stykker pga. heste og vandingsanlæg ( NOBODY want’s to pack a soaked balloon ) begynder det at blive en lille smule kritisk fordi et større skovområde dukker op forude.
Martyn sætter ballonen ned på den sidste mark inden skoven, men lige inden vi rammer jorden kommer der nogle vindstød så vi lander med 12 knob og et ordentlig DUNK , derefter bliver kurven slæbt et godt stykke indtil ballonen lægger sig op ad nogle høje træer.
Så må der 4 mand ud og prøve at slæbe den fri af træerne og det lykkes - den lægger sig ned ved siden af træerne - vi er nede og alle er ok.
Martyn siger at det er hans værste landing i ret lang tid, men ” any landing that you can walk away from is a good landing” så vi pakker sammen, bussen dukker op og der drikkes champagne.
Klokken 10 er vi tilbage i Christchurch og trænger i den grad til morgenmad ( igen ) og senere på dagen kan der osse bevilges en middagssøvn.
Det var en ubeskrivelig oplevelse - jeg kan kun sige :Prøv det!!!!

Nu er det ved at være slut med vores tur rundt i New Zealand. Tirsdag står den på pakning, oprydning og rengøring af bilen og Onsdag morgen flyver vi så til Los Angeles. Vi er lidt spændt på hvor meget sikkerhedsfolkene er oppe at køre da der har været en episode med en fyr der prøvede at tænde ild ombord på et fly i Detroit, så de altid venlige mennesker i lufthavnens security afdeling er jo nok helt fremme i skoene……
Næste indlæg kommer så fra en anden del af verden - vi ses…….

Bertil



Additional photos below
Photos: 11, Displayed: 11


Advertisement



Tot: 0.061s; Tpl: 0.009s; cc: 7; qc: 44; dbt: 0.0363s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb