Paihia


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » North Island » Bay of Islands » Paihia
December 7th 2009
Published: December 7th 2009
Edit Blog Post

Lørdag d. 5 december

Ja, dagen startede ud med nogle lidt kiksede pandekager til morgenmad, men til sidst kom der nu nogle gode pandekager ud af det med en masse marmelade og sukker.
Mmhhhh; b

Derefter besluttede vi os til at tage ind til byen Paihia og kom ind og se et Maori museum, hvor der var en masse omkring Maoriernes historie, og jeg kan godt sige jer at det var stort område! Til sidst var der et show hvor min far blev hevet op og skulle lave den traditionelle Haka (en speciel dans, hvor man skal skræmme ens fjender væk!) og lavede den med en masse attitude og kraft! Jeg fik helt tåre i øjnene af grin, men han klarede den nu godt min egen Haka-far. Haha ;-)

Derefter var det velfortjent med noget frokost ude i den dejlige sol under New Zealands helt eget juletræ. Det var nu dejligt med lidt mad i skruten.
Nu var vi ellers klar til en 4 timers sejltur ude i Stillehavet med en båd for at se delfiner og det store, berømte hul i en af de hundrede vis af klipper, der ligger derude. The hole in the rock, som det hed.
Da vi havde sejlet i lidt tid var vi pludselig omringet af en masse delfiner som svømmede ved siden af båden - og hold da op som de kan hoppe og lege! Det var helt fantastisk at se dem så tæt på, for man plejer jo altid bare at se dem i fjernsyn eller filmen ”Flipper” men det er jo ikke det samme som at se dem ”live”! Da kaptajnen sagde at der var delfiner foran båden, så kan jeg godt sige dig at hele båden nærmest fik overvægt på spidsen. Alle løb bare frem for at se dem og sikke som folk kan mase frem med deres kameraer! Nå men vi fik set dem og taget en masse billeder og det var det, der var meningen med hele turen ;D
Efter alle delfinerne var hoppet væk, stod jeg helt forrest på skibet, nærmest helt for mig selv, og følte mig en lille smule Titanic-agtig da jeg stod ud over stævnen og mærkede den friske luft og havde nogle vilde flyvehop! Det var BARE sjovt!
Da vi var kommet sikkert igennem det super, smukke The hole in the rock gik turen atter hjemad.

Nu stod den på at finde en campingplads, og jeg kan sige jer vi kom godt op i bjergene. Det hoppede og gyngede hele vejen op, og jeg kan hilse at sige at det ikke altid er sjovt når man er den som sidder bagerst og tager alle hoppene. Nå men vi fandt en campingplads midt oppe i bjergene og så stod den ellers bare på sen aftensmad og så ellers bare falde omkuld i sengen. Vi kan ikke klare at holde os op til mere end kl. 21, men vi bliver bare så hurtig træt!
Nu så vi ellers kun hovedpuden og så sov vi ellers godt!

Hilsen Ida


Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement



Tot: 0.051s; Tpl: 0.01s; cc: 8; qc: 23; dbt: 0.028s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1mb