Advertisement
I dag har vi aftalt at stå tidligt op og køre af sted kl. 9.00 og til alles meget store forundring kører vi faktisk kun et kvarter senere end planlagt. Det er jo godt når vi skal køre omkring 300 miles og noget af det igennem Salt Lake City som er både stor og fuld af biler.
Vi starter på de små veje men kommer efter kun en times kørsel ud på interstate 15, så man ”hurtigt” kan få kørt nogle kilometer.
Anne og jeg kører alene i vores bil, da alle ungerne er samlet ovre i den anden bil, de har fået arrangeret sig med video og hygge i den store seng, til gengæld er det fredeligt og roligt ovre i vores bil. Anne sørger her for væske og snacks med passende intervaller.
Køre turen foregår uden det store drama, men det er lidt trængt når man skal køre i stempelskylleren på en fem sporet motorvej i rimelig tæt trafik rundt om Salt Lake City.
Det begynder først at ske noget da vi kommer ind på camping pladsen, der er det at Bob's dag begynder at gå lidt under. Jeg skylder måske at fortælle at Bob
er Ann, min trækusines mand, som kører den anden motor home sammen med os her på den første del. Nå men da Bob skal trække ind på sin plads, kommer deres påhængte bil til at svinge ud i en anden parkeret bil, heldigvis er det kun dækket den får fat i, men voldsomt ser det ud. Anne og jeg holdt lige bagved og kunne intet gøre ud over at se til, alt ånder derefter igen fred og ro, lige til den anhængte bil skal køres ned af ”dollyen” (en slags vogn som er hængt efter motor homet, som bilens forhjul står oppe på) så er der lige rigeligt med niveau forskel, med det resultat at for kofangeren griber fat i dollyen og bliver delvist rykket af. Da han kommer ned over det opdager han at han kun har fået en 30 ampere hookup og skal have 50 ampere. Efter lidt diskussion får han anvist en anden plads og kører derom med den tomme dolly efter sig. En sådan dolly er imidlertid lavet med løse hjul, så den kan dreje som et løst led, så bilens baghjul er dem der styrer retningen. Det betyder så at at dollyen farer rundt og laver en masse larm fordi den går imod. Enden på det bliver at jeg løber med og styrer dollyen så den kører nogenlunde ligeud.
Den sidste del af dagen er ganske hyggelig på trods af eftermiddagens skærmydsler, vi spiser sammen og holder aftenhygge udenfor, på trods af det tordenvejr der ser ud til at have fulgt med os oppe fra Bryce.
I morgen går turen de sidste 300 miles op til Boise, hvor vi skal møde en masse andre fra familien og i samlet trop køre til McCall.
Advertisement
Tot: 0.131s; Tpl: 0.018s; cc: 13; qc: 54; dbt: 0.0297s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb