Advertisement
Published: July 12th 2008
Edit Blog Post
Salt Lake city
Her er vi på rundvisning ved Tempel pladsen i Salt Lake City. Stedet er hovedsæde for Jesus Krist af sidste dagens hellige (Latter Day Saint) 8/7 - 11/708
Kære familie og venner
Dette er 2. mail/rejsebrev fra vores USA-rejse som omhandler:
* Jesus Kristus, de sidste dages hellige (mormonerne)
* Familien
* Trafikulykken
* Da tornadoen tog vores mad
* Mødet med klapperslangen i Zion.
Dagen før mødet med Bjerregaard-slægten i Utah, så vi regeringsbygningen og ”mormonkirken” eller templet, der var bygget af store klippeblokke transporteret fra bjergene med hestevogn i år 1857 og årene efter. Pudsigt at tænke på, at Anders Bjerregaard, der emigrerede til Utah, formentlig har været med til at skabe dette imponerende bygningsværk - og sikkert har siddet i den bygning vi sad i, da vi mødte China en dansk missionær, som Hillerødderne kendte.
Nogle af vores amerikanske familiemedlemmer er tilknyttet kirken, og vi fik samtaler om flerkoneri, hvilket de nu også tager afstand fra, og som netop adskiller trosretningen: Jesus Kristus sidste dages hellige fra mormonerne.
Den 4. juli var der pyntet med flag i Utah. Amerikanerne var på udflugt i parken, og vi spiste grillben, så vi var fedtet ind til op over begge ører.
Dagen efter mødte vi Eilifs fætter, Egon Bjerregaard og Anna på hotellet i Utah, inden et bevæget møde med
Genforening Bjerregaard USA og DK
63 Bjerregaard slægt blev genforenet Don og Gloria i Herritage Park ( Herritage betyder kulturarv oversat til dansk), hvor sammenkomsten med resten af Bjerregaardfamilien skulle foregå. Vi havde set hvordan de så ud på familiefotografiet, så vi kunne let genkende dem.
Der blev hilst, der blev snakket, der blev givet knusere, der blev sunget og set billeder og stamtræet udfyldt. Gary skrev data ned om vores familie. Der var en rigtig hyggelig stemning ved de rødternede duge pyntet med dekorationer med
flag og coyboyhatte, som Gloria ( Shons mor ) havde lavet. Vi var 63 i alt.
Efter middagen kørte vi hjem til Don og Gloria, hvor bedstemor og jeg sammen med pigerne på skift skulle bo de næste 2 dage.
Bedstemor fik et værelse på 1. sal, mens Frida og jeg fik kattens ( ”Crabbycat” ) seng - en quiensizebed i kælderen omgivet af nips og kunstige aromadufte. Katten fortrak nu den første nat, men indtog efterhånden sit værelse igen - og fulgte efter os, når vi skulle på wc mm.
De to hunde ”Bandit” og ”Peddicake”, havde hver sin plads på skødet af henholdsvis Don og Gloria på 1. sal.
Allerede midt om natten begyndte Gloria, at rumstere med forberedelser til dages
Klar til foto
Der gøres klar til det store familie foto af de fremmødte Bjerregaard slægts medlemmer BBQ, som skulle foregå hos Don og Gloria. Vi andre skulle op kl. 6 om morgenen, for at komme til Tabernacle Choir. Jeg har gjort den opdagelse, at Frida KAN blive klar på en halvt time om morgenen - når hun er under fasters positive indflydelse.
Vi mødte Juan Bjerregaard i toget; hun arbejder i en boghandler. Jeg har inviteret hende til at bo hos mig - hun vil meget gerne en tur til DK. Da vi skulle betale togbilletterne ville Don betale for mig, bedstemor, og Frida - men jeg sagde ”nej”, hvilket udviklede sig til en ping-pong mellem Don og mig om hvem der stædigt kunne fastholde sit ”nej” længst - og Gloria grinede og sagde til mig: ” du er en rigtig Bjerregaard” Hun er for øvrigt efter vores fordomme en rigtig amerikaner. Kalder Don for ”honey” hver gang hun ville be´ ham om noget. Sagde at bedstemor var ”cute”
Hun var rigtig sød, hjertelig, gæstfri dyre elsker og hun græd, da vi vinkede farvel efter 2 dejlige dage i deres hjem.
Don var mere stille i starten, praktikeren, en typisk Bjerregaard, for øvrigt lignede han farfar. Jeg nød at se Don og Louise gå i haven
Klapperslagen
Denne "fætter" krydsede stien et par meter foran Sofie i Zion. sammen og forberede dagens grillfest. Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor der var lejlighed til at lære hinanden nærmere at kende. Louise er faldet rigtig godt til her - og overvejer seriøst, at vende tilbage og tage et år af sin uddannelse i USA, evt sammen med Arron en køn og charmerende dreng på 15 år - Shons nevø. Vi forsøgte, at lære amerikanerne at sige ”rød grød med fløde” - til megen morskab for begge nationaliteter.
Birthe og Søren kunne heldigvis deltage - selv om de havde været ude for en trafikulykke på vej hjem fra Familiereunion d 5/7. Birthe var en tur på hospitalet, hun havde ondt i sin ryg, men det var heldigvis ikke noget alvorligt. Men det var en forskrækkelse for os alle sammen. Sonja og Richard fra England var med i bilen, og de kunne heldigvis oversætte på hospitalet. Birthe og Søren gik desværre glip at høre Tabernacle Choir. En fantastisk sanselig nydelse, at høre det 360 personers store kor frembringe de mest vidunderlige strofer, der smøg sig blidt og på samme tid med fuld kraft gennem lokalet - der havde en fantastisk arkustik. Juan har lovet mig, at sende en CD, så du
Tabenacle kor - Salt Lake City
Koret består at 360 frivillige personer
Koret gav koncert i Jesus Krist af sidste dagen helliges konference center. Der er plads til 21.000 i salen. Eilif og andre interesserede kan få del i oplevelsen. Desværre kunne det ikke lade sig gøre, at tage videooptagelser, jeg tror batteriet er fladt, men der er blevet taget et utal af billeder.
Vi mødte også George, Shons plejebror, en sky mand på 42 år, som havde modtaget Don og Glorias kærlighed gennem mange år. Don og Gloria har boet i Japan i 5 år, hvilket deres hjem også bar præg af. Don 71 år arbejde stadig som buschauffør. Gloria 66 år havde arbejdet som frivillig handicaphjælper gennem kirken. Vi mødte også Shons boyfreind, og fik givet cd´en fra slægtsfesten til Don og Gloria. De bedste kan ses på www.bjerregaard.us
Selv om vi også gerne ville have set Shons hus, var det også dejligt efter to intense dage at sidde i bilen igen sammen vores egen lille familie på vej til Zion nationalpark, hvor det skulle vise sig, at der var nye spændende oplevelser i vente. Vi havde kærlige hilsener med til familien hjemme i DK, og vi håber alle, at se hinanden igen.
Landskabet ændrede sig mere frodigt med græssende kvæg - omgivet af bjerge i alle efterårets farver. Selv Louise, der ikke kunne slippe familien - kom til
Chip munk
I Bryce canyon er der mange egern (Chip munk)
Hvor er mon Chap at nyde Zion nationalpark. På vej til Zion spiste vi frokost i det fri, og vupti inden familien havde set sig om, havde en sulten tornado taget bedstemors salat, som hvirvlede op i luften.
Vi boede på Zion Lodge, et vidunderligt sted. Vi har to værelser med fælles indgang i mellem, en dejlig terrasse og udsigt til bjergene.
Om aftenen, da vi ankom, ville Inge, Tommy, Sofie og Frida på en bjergvandring.
Efter nogen tid hørte Louise en skrige i det fjerne efterfulgt af trøstende danske ord - men slog det hen igen. Men dette viste sig, at være Sofies skrig, idet hun havde set en klapperslange på stien hvor de gik. Tommy nåede at tage et billede at den og på lodgen bekræftede de, at det var en klapperslange, og at den var farlig. Den ses med års mellemrum i området. Sofie var fuldstændig opløst i gråd, men det lykkedes at trøste hende. Efter en tryg nattesøvn i mors favn, var hun parat til en ridetur i fjeldet. Bedstemor, Tommy og jeg blev ved floden, og nød dens rislen og afsvalende virkning på fødderne i den bagende sol.
For en sikkerheds skyd - havde vi forhørt os om hvorledes vi skulle forholde os i tilfælde af bid. Man skal forholde sig i ro - elevere bidstedet, afkøle det og på hospitalet inden for en time. Mens resten af familien tog toget længere ind i kløften blev Louise og jeg tilbage på hotellet for at skrive.
Vi har for øvrigt set en masse andre forskellige dyr. Egern der løber på gulvet i restauranten, tamme rådyr og firben.
Nu er vi på Motel 6 i byen Page i Arizona, det var svært at finde hotelværelse, fordi vi ikke havde forudbestilt det denne gang.
Knus og kærlige hilsener fra os alle, Lene
Advertisement
Tot: 0.075s; Tpl: 0.012s; cc: 11; qc: 48; dbt: 0.0369s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb