Marts og April


Advertisement
United States' flag
North America » United States » Arizona » Mesa
May 2nd 2011
Published: May 2nd 2011
Edit Blog Post

Så synes jeg det er tid til en ny opdatering. Siden sidst er der sket en del.

Jeg sluttede sidst med at Ninna skulle komme. Vi havde det rigtig hyggeligt og vi fik snakket en masse. Jeg var om aftenen da hun tog hjem til en lysudstilling sammen med Viola, Beth og Beths kæreste Cameron. Det var ret specielt. Udefra lignede det en slags hoppeborg, det var en kæmpe oppustelig ting man kunne gå ind i. Jeg har ikke fået billederne endnu, men når jeg går skal jeg nok lige ligge dem ind.

Dagen efter var jeg i Phoenix Botanical Garden som et au pair møde. Det var rigtig hyggeligt og vi var i sommerfugle "bur". Jeg var bagefter ude og shoppe med Viola og så spiste vi Sct. Patricks day mad hos hendes familie. det var rigtig hyggeligt og jeg fik set hendes værtsfamilies familie.

Weekenden efter var jeg med Ole, Kathryn og børnene i Sedona. Vi boede i en lille lejlighed på et hotel hvor jeg sov i en folde ud seng sammen med børnene. det var rigtig hyggeligt og et rigtig hyggeligt sted. Vi havde en fantastisk udsigt. Vi fik hiket/vandret en hel del og
ForårForårForår

Da Nicolaj var her sprang de fleste blomster ud. Også dem på kaktuserne.
fik set rigtig mange indianske ruiner og en slags "hule"tegninger. Det er ret vildt at tænke på at der har boet folk i de ruiner, mange af dem er vildt højt oppe i bjergene. På vejen til Sedona var vi i Montesuma Castle som er en kæmpe indianer ruin som er 900 år gammel. Den er bygget/lavet rigtig højt oppe og der er stadig rigtig meget mur tilbage.

Torsdag d. 30. marts tog jeg til lufthavnen for at hente Nicolaj. Det var helt vildt dejligt at se ham igen. Vi havde aftalt at vi når vi vågnede fredag ville tage til Grand Canyon og Sedona, men da vi vågnede blev jeg spurgt om jeg ikke ville kører børnene i skole. Kathryn skulle skynde sig på arbejde for en af hendes medarbejdere havde låst sig inde i en vandforsynings bygning og truede med at springe den i luften. Og det var så hendes ansvar at sørge for at pressen fik de rigtige oplysninger og for at prøve at få ham ud (det skal lige nævnes at han kom ud uden at sprænge noget i luften, nu kommer han så i fængsel i stedet for). Så vi tog os af børnene og kørte dem i skole. Bagefter begav vi os mod Sedona hvor vi tog vores første stop. Jeg har før prøvet at kører i Jeep i Sedona og det havde jeg fortalt Nicolaj om, så jeg gav ham en tur også, med mig selvfølgelig 😊 Det var en rigtig hyggelig tur og jeg fik set en del af Sedona som jeg ikke har set før. Vi tog så til Grand Canyon, hvor vi fandt et hotel lige udenfor selve national parken. Vi stod tidligt op kørte ind til Grand Canyon Village, hvor vi købte lidt forsyninger. Kl. 7.45 begav vi os ned af Bright Angel Trail. Det går bare ned og ned i 7,5 km. Da vi havde gået det stykke tog vi os et hvil i Indian Garden hvor de havde vand så vi kunne få fyldt op. Vi besluttede os for at gå 5 km længere, ned til Colorado River som løber i gennem bunden af Grand Canyon. Det var en ret lang tur og jeg var lige ved at give op. Men da jeg sidste gang sagde, hvis det ikke er rundt om det næste hjørne, så vender vi om, var det selvfølgelig rundt om det næste
Grand Canyon 1Grand Canyon 1Grand Canyon 1

Inden vi begynder at begive os ned.
hjørne. Det var en fantastisk fornemmelse og følelse da vi endelig var der. Vi havde gået så langt og var kommet så langt ned. Turen op var noget anderledes. Nicolaj pressede rigtig meget og jeg synes det var så vildt hårdt. Men vi kom til Indian Garden igen hvor vi fik noget nyt vand og tog et lille hvil og så var vi klar til at begive os de sidste 7,5 km op. På vejen ned til floden mødte vi en kvinde som spurgte hvor langt der var til vand og vi spurgte hende hvor langt der var til floden. Hende mødte vi igen da vi havde gået lidt op fra Indian Garden. Hun var meget overrasket over at se os der og spurgte om vi havde været helt nede ved floden og var kommet helt op igen. Og vi sagde jo ja. Hun ville godt nok gerne have vores energi. Det synes vi var lidt sjovt.
Men vi gik opad og opad. Vi var ved at løbe tør for vand så der var en dame der forbarmede sig over os og gav os noget af hendes. På vejen skulle der være to steder, hvor man kunne få fyldt vand
Grand Canyon 2Grand Canyon 2Grand Canyon 2

Nicolaj prøver at få overblik over hvor langt der er. Det her er ca. ½ miles nede.
op, men de var lukket pga. frysning af rørene om natten. Så det var vildt hårdt. Men kl. 15.15 var vi oppe i Grand Canyon Village igen. Det var fantastisk at vide at vi havde gjort det på 7½ time. Der står mange steder inden at man går end at man ikke skal gå hele vejen ned til floden og op igen på en dag fordi der er mange der er blevet rigtig syge eller døde af udmattelse. Men vi gjorde det og jeg er sååå glad for det.

Da vi havde sundet os lidt og fået lidt og drikke kørte vi mod Jerome, som er en af USA' største spøgelsesbyer. En spøgelsesby er en by som engang har været beboet og der har været gang i. Denne by havde en guldmine og andre miner og var en gang en af de største guldmine byer. Den blev forladt og nu er der mange af de gamle bygninger tilbage og det er mest en turistby. Vi overnattede i på motel og kørte resten af vejen søndag morgen. Vi var på et museum, hvor vi så en lille film om byen og vi gik rundt i byen og så nogle af de gamle bygninger. Det var ret flot men også lidt specielt.

I løbet af ugen arbejdede jeg/vi. Vi havde playdates med Viola og Sagan, vi var ude og spise med Viola, børnene havde fodbold træning, de lavede gave til deres mor og vi var i et amerikansk gymnastik center. Jeg har prøvet at tilføje et videoklip med noget Nicolaj lavede, men det virker ikke rigtig. Han svingede i en barre. Ret vildt 😉 Vi var også i Jump Street med Viola og hendes drenge.

Fredag var vi i Oldtown Scottsdale og spise frokost og i Fashion Square hvor vi kiggede i butikker. Vi var også i Chandler Fashion Center. Lørdag var det Kathryns fødselsdag og det regnede hele dagen. Så vi var inde og bare slappede af og så kiggede vi efter børnene mens Ole og Kathryn cyklede en tur. Lørdag aften kom Kathryns mor, stedfar, far og stedmor til middag. Vi sluttede af med at spille hjerterfri, hvor jeg selvfølgelig vandt 😉 hehe.

Søndag var Nicolaj og jeg ude og hike og om aftenen tog vi til Cheesecake Factory og spiste. Vi tog cheesecake med hjem og spiste mens vi så film. Den perfekte sidste aften
Grand Canyon 4Grand Canyon 4Grand Canyon 4

Vi fandt et firben på vejen ned.
efter en perfekt uge.

Mandag var Nicolajs sidste dag. Det var en ret hård dag for han skulle flyve ved tre tiden så vi havde hele formiddagen sammen, hvilket jeg er glad for, men det er hårdt når man ved at lige om lidt så skal man sige farvel. Det havde været lidt nemmere at sige farvel tidligt om morgenen. Men vi fik løbet en tur og spillet 500, det skal lige siges, at vi fik spillet det en hel del gange da han var her, men at jeg vandt de fleste af dem :D

Det var rigtig hårdt at sige farvel i lufthavnen, men det hjalp, at der på det tidspunkt kun var 3½ mdr. til vi skulle ses igen.

I løbet af den følgende uge var jeg rigtig meget sammen med Viola. Hendes kæreste skulle komme på besøg fra Tyskland om torsdagen og hun var ret nervøs og glædede sig helt vildt. De mødtes i San Francisco og jeg hentede dem i lufthavnen søndag. Om søndagen havde jeg været med familien hos Kathryns far i hans kæmpe hus. Vi svømmede i poolen og ellers bare hyggede og slappede af. Det var rigtig hyggeligt. Jeg bliver
Grand Canyon 5Grand Canyon 5Grand Canyon 5

Så kom vi ned i bunden til Colorado River.
stadig overrasket over hvor stort hus de har.

Fredagen efter var jeg med Viola, Stefan (hendes kæreste) og to værtsdrenge ude og skyde med softgun. Viola og jeg sad bare og snakkede mens drengene skød. Det var rigtig hyggeligt 😊 Om aftenen var Viola, Stefan, Beth, Cameron og jeg ude og spise på Oreganos, en rigtig hyggelig italiensk restaurant, og bagefter var vi ude og bowle. Jeg kom på en 3. plads og vandt og Viola og Beth. Det var rigtig hyggeligt at være med dem ude, men også lidt træls da de var to par og jeg var lidt alene😉 Hehe.
Lørdag tog jeg hen til Viola da jeg vågnede og jeg var med til at male æg, de skulle bruges til påske dagen efter, og vi var ude og svømme. Om aftenen kom Ninna og vi var ude og spise og senere var vi til Easter Pageant. Det er en slags skuespil over Jesus liv og er opført af mormoner for mormoner. det er en af verdens to største af den slags og der kommer mormoner fra hele verden for at se det. Dagen før vi var der havde der været 15000 for at se det. Der
Grand Canyon 6Grand Canyon 6Grand Canyon 6

Et kort over Indian Garden og hvor langt der er til hver "ende".
var 400 skuespillere på scenen på samme tid nogen gange og levende dyr. Det var en ret flot forestilling. Bagefter fortalte Beth os om det at være mormon og om templet stykket var opført foran. Mormoner har templer som man kun må komme ind i hvis man er troende mormon. Efter det spiste vi is, som vi så blive lavet. Ret sjovt. Ninna sov hos mig til søndag.
Søndag (påske dag) var jeg sammen med Ninna hele formiddagen og om eftermiddagen var jeg med familien til påske tam tam hos Kathryns mor. Kathryns bror, svigerinde og deres to sønner var der også. det var rigtig hyggeligt, men meget anderledes end hvad jeg er vant til. Vi tog hjemmefra klokken 15 og var hjemme igen 17.30. men det var hyggeligt.

I den weekend vi lige er kommet ud af har jeg været hunde- og huspasser. Familien tog til en ranch nord for Phoenix sammen med genboerne og jeg passede så vores hund Boo og genboens hund Ariel. Fredag solede Viola og jeg os og jeg hjalp hende med at arbejde om aftenen. Vi sov her. Lørdag var jeg til Zumbatomic instruktør kursus hele dagen. Det betyder at jeg nu kan
Grand Canyon 7Grand Canyon 7Grand Canyon 7

Halvvejs oppe.
undervise børn i alderen 4-12 år Zumba. Det var ret sjovt og rigtig hyggeligt, men også rimelig hårdt 😉 Om aftenen købte Viola og jeg Sushi som vi spiste foran fjerneren. Søndag sov vi længe, solede os, shoppede lidt, var i jacuzzi og fik snakket en del. Det er rigtig hyggeligt at snakke med hende og vi er blevet rigtig gode og tætte veninder. Hendes mor kommer nu her på onsdag og skal være her til sidst i maj, så der bliver ikke så mange muligheder for rigtig at snakke med hende det næste stykke tid.


I dag er det så mandag d. 2. maj og jeg har lige afleveret børnene i skole. Jeg har 3 gange tilbage i college og en måned tilbage inden børnene får fri fra skole. Nu er der heller ikke længe til jeg skal sige farvel til Arizona, familien og mine veninder. Jeg tager fra Arizona med min værtsfamilie til Colorado d. 8. juli og jeg tager afsked med min værtsfamilie d. 13. juli. Jeg skal rejse i min 13. måned, så jeg kommer hjem i midten af august. Det er mærkeligt at tænke på, at der er så kort tid tilbage. Tiden
Grand Canyon 8Grand Canyon 8Grand Canyon 8

Deres advarsel skilte.
er gået så vildt stærkt. Jeg nyder at være her og har det rigtig godt nu. Jeg nyder mine veninder, børnene, oplevelsen og vejret. Vejret er helt fantastisk herovre nu. Det er blevet rigtig varmt og vi er begyndt at bruge vores pool rigtig meget.

Jeg ved det er en lang opdatering, men jeg vil gerne fortælle jer det hele. Problemet er bare at jeg er så dårlig til at få opdateret ofte og så bliver det sådan nogle lange nogen. Hvis de er alt for trættende må i jo holde en pause i midten 😊 Hehe,

Jeg håber, at i har det godt og nyder, at foråret er kommet til Danmark. Jeg savner jer alle sammen.

Knus herfra varmen :D



Additional photos below
Photos: 29, Displayed: 29


Advertisement

Grand Canyon 8Grand Canyon 8
Grand Canyon 8

Så kom vi op igen.
Spøgelsesby 1Spøgelsesby 1
Spøgelsesby 1

Velkomst til Jerome
Spøgelsesby 2Spøgelsesby 2
Spøgelsesby 2

Nicolaj fandt en gammel knallert.
Sedona 1Sedona 1
Sedona 1

Udsigten fra vores hotel
 Sedona 2 Sedona 2
Sedona 2

Vores første hike i Sedona
Sedona 3Sedona 3
Sedona 3

Det her er teng som hikere laver på en sti så andre hikere kan se de går den rigtige vej.
Sedona 4Sedona 4
Sedona 4

Kathryn og børnene i en ruin vi klatrede op til.
Sedona 5Sedona 5
Sedona 5

En anden ruin vi var ude og se.
Sedona 6Sedona 6
Sedona 6

"Huletegninger"
Sedona 7Sedona 7
Sedona 7

Et bjerg vi hikede. det var ret stejlt og vi var helt oppe på toppen.


Tot: 0.096s; Tpl: 0.018s; cc: 10; qc: 49; dbt: 0.0546s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2; ; mem: 1.1mb