San Cristobal de las Casas

---

Efter en haesblaesende bustur i bjergene naaede vi frem til det beroemte San Cristobal de las Casas, en rigtig gammel mexicansk hyggeby oppe i bjergene. Byen har vaeret omdrejningspunkt for zapatistbevaegelsen, og der har foer vaeret en del ballade. Vi oplevede dog intet farligt i den retning.

Da vi ankom, travede vi rundt i gaderne for at finde et vaerelse...til sidst fandt vi dog et... ikke saerligt velduftende og uden toiletbraet. Desuden havde sengene huller i bunden, saa vi sov ikke vildt godt. Naeste dag besluttede vi os derfor for at flytte over til et skoennere vaerelse, eller det troede vi i hvert fald. Det nye vaerelse havde toiletbraet, men tilgengaeld var det yderst svampebefaengt, og meget lidt velduftende. Men vi overlevede, trods maerkelige insektbid og kaallugt.

Byen var rigtig flot og charmerende og skulle efter sigende vaere meget guatemalansk inspireret. 80 procent af indbyggerne stammer fra mayaerne, saa der var rigtig mange fattige, og vi blev omringet af smaa boern og gamle damer, som ville saelge alt muligt, saa snart vi traadte ud paa gaden. Fogde var noget bloedhjertet og kunne ikke staa for pibestemmer og hundeoejne, hvorimod Ditte var mere haardhjertet. Vi endte dog alligevel begge med at koebe mange maerkelige smaa ting af medlidenhed, men man kan vel os altid faa brug for en lille keramik ged?! Markederne i byen var ogsaa skoenne og vi fik koebt alt muligt maerkeligt, som vi absolut ikke ville kunne leve uden...

Vi fik ogsaa presset et par ture ind, mens vi var der. Vi var blandt andet ude at sejle i Canyons Sumidero, som var en vildt flot tur!! Og vi saa baade krokodiller og aber! Dagen efter tog vi paa en tur ud og se de saakaldte oprindelige mayaer landsbyer, og vi skulle endda se, hvordan en rigtig maya familie levede. Det var dog noget af en turistet tur, som vist ikke havde saa meget at goere med det rigtige mayaliv. Til gengaeld var vi saa heldige at blive velsignet med en aevlekaj af en guide, han aevlede saa meget, at vi kom over 1 time senere hjem end planlagt. Til sidst blev det ogsaa for meget for os, saa vi slap fri og gik lidt rundt paa egen haand.

Maden har indtil videre IKKE vaeret noget at raabe hurra for!! Og det var absolut ikke bedre i San Cristobal, hvor vi maatte vente 1 time paa noget mad, som var koldt!! Og det var endda paa en de mest anbefalede restauranter. Det bedste mexicanske mad vi har faaet, har vaeret i Danmark....men man kan da altid haabe det bliver bedre her!

Torsdag aften var planen, at vi skulle videre med bus til Oaxaca. Vi havde koebt billetterne et par dage i forvejen og kom ogsaa en time foer afgang til stationen, fordi Ditte rejser med en autist. Pludselig hoerte vi i hoejtalerne, at der var en bus, som skulle til at koere til Puerto Escondido, hvor vi fandt ud af, at vi pludselig hellere ville hen. Derfor aendrede vi i sidste oejeblik vores billet, saa bussen og alle de andre passagere matte vente i 10 minutter paa at koere.

---