Polarlivet...brrrrr

North America » Greenland » West Greenland

Advertisement
Greenlands flagPublished: March 14th 2011North America » Greenland » West Greenland
March 13th 2011

Der er så koldt derudeDer er så koldt derude
Der er så koldt derude

Billede taget ud af vores køkkenvindue. Gæt hvor mange snescootere, der står derude.

Polarlivet



Så er det igen blogtid. Siden vi sidst har opdateret jer på, hvad vi går og laver, har vejret vist sig fra den strenge side. Den sidste uge, har det sneet uafbrudt og blæst rigtig meget.

Det har resulteret i, at hver gang vi er gået udenfor en dør ligner vi Knud Rasmussen med istapper i øjenbryn, øjenvipper, og skæg.

Vejret i dag har været nogenlunde indtil for to timer siden. Så skiftede det fra at være klart til stiv kuling og sne i rå mængder. Det ene øjeblik var det flot vejr og det andet var alt hvidt. Det viser bare, at man skal have rigtig meget respekt for vejret heroppe. Man kan ikke helt forestille sig, hvor koldt det er, når termometeret viser -20 grader og det så oven i købet blæser 30 sekundmeter. Hvem sagde chill-faktor? :-)

Men det skal jo ikke gå op i Voldborg det hele.

Signe er begyndt i syklub, hvor hun sammen med en nogle andre eksil-danskere lærer grønlandsk husflid. Hun er ved at sy et par luffer i sælskind, hvilket faktisk går ret godt. Så jeg har lagt billet ind på et par luffer, når hun bliver
Sne i rå mængderSne i rå mængder
Sne i rå mængder

Snedrive på ca. 3 meter. Der er en fjeldside neden under vores altan, men lige nu er der sne, sne og atter sne.
færdig med det første par. Udover det håndværksmæssige i syklubben, så er det jo også hyggeligt at få snakket med nogle af de andre danskere, der er her i byen.

Ellers er der ikke sket det store siden sidst. Vi skulle have været til koncert i går aftes, men det blev aflyst, da bandet ikke kunne komme frem på grund af vejret i går. Så det blev til hygge og mad oppe hos Gert. Det var nu også rigtig hyggeligt, og vi hørte massere af historier om alle de koncerter, han har været til med hedengangne legender og koryfæer som Bob Dylan.

Fredag er blevet til X-factor-aften, hvor vi ser det sammen med Christine og Jesper. Det er altid i regn af mere eller mindre saglige iagttagelser og knastørre kommentarer. I fredags var en af mine favoritter, da Jesper, under et close up af en harpespiller, konstaterede: Hvis jeg havde nogle flere fingre, så ville jeg begynde at spille harpe. Det skal siges, at han mangler det halve af sin ene ringefinger. Jeg ved nu ikke helt om en halv finger mere ville sætte ham i stand til at spille harpe, men det ville helt sikkert være et
Mælkeskæg/frostskægMælkeskæg/frostskæg
Mælkeskæg/frostskæg

Sådan ser det ud når man bevæger sig ud i -20 grader og stiv kuling...Der er både istapper i øjenvipperne og på kinderne.
sart syn.

Skiene bliver ikke så flittigt luftet på grund af vejret, men vi har da været afsted siden sidst. Blandt andet med Gert, der lå mere ned end han stod op. Men han skal nu nok komme efter det.

Jeg har jo forresten også været i Maniitsoq på tjenesterejse. Det var sjovt at se en anden by i Grønland. Byen bærer meget præg af, at der er tilbagegang i området. Mange forladte bygninger, mange forladte lejligheder. Folk trækker mod de lidt større byer for at søge efter arbejde. Naturen fejler dog ikke noget. Det er en meget smuk beliggende by, med store fjelde på tre sider og vand på den fjerde. Jeg boede i en af vakantbolig, der ligger helt ned til vandet. Det var nogle smukke solnedgange, jeg fik lige uden for vinduerne.

Nå, men vi vil til at slutte af. Der er fødselsdags-kaffemik, så vi vil kravle i tøjet og bevæge os ud på de vilde våger.

Kan I ha' det godt, til vi snakkes ved.



There are more photos below
Photos: 14
Displayed: 14


Advertisement

Signe Jessen & Lars Noesgaard
Her vil I kunne følge lidt med i, hvad Signe og Lars går rundt og laver deroppe i Grønland. Vi håber, I alle vil kigge flittigt med, og at I vil nyde de mange historier og billeder. Rigtig god læselyst.... full info
JoinedJanuary 20th 2011 Trips1
Last LoginFebruary 8th 2012 Followers0
StatusBLOGGER Follows0
Blogs14 Guestbook21
Photos221 Forum Posts0
Blog Options
Greenland
Greenland mapGreenland flag
The world's largest island, Greenland is about 81% ice-capped. Vikings reached the island in the 10th century from Iceland; Danish colonization began in the 18th century and Greenland was made an integral part of Denmark in 1953. It joined the Europe...more info
Advertisement

Trips
Arbejde i Grønland
January 21st 2011 -» ongoing

Blogged From
Visited Countries
TravelBlog Awards





PolarputfitPolarputfit
Polarputfit

Man lærer så længe man lever...Nu er udstyret blevet lidt mere polarvenligt:-)
Lars på vej til kaffemik i snestorm.Lars på vej til kaffemik i snestorm.
Lars på vej til kaffemik i snestorm.

Kaffemik den 13. marts. Det var hele turen værd - selvom vi var nødt til at bevæge os ud i snestormen. Men da vi nåede frem var der både Chilli Con Carne og masser af lækre kager - og godt selskab.
BrrrrrrBrrrrrr
Brrrrrr

Der er selv is indvendigt på ruden i soveværelset. Så er det godt vi har hinanden til at holde os varme om natten:-)
Lars står og beundrer forholdende.Lars står og beundrer forholdende.
Lars står og beundrer forholdende.

Lige neden for vores lejlighed skulle det være godt at spotte hvaler til sommer, så vi skulle lige ned og undersøge forholdende inden sommer...og udsigten er nu ikke så ringe om vinteren - selvom vi ikke så nogle hvaler.
Umiivitisiaq nr. 48Umiivitisiaq nr. 48
Umiivitisiaq nr. 48

Signe står og byder velkommen uden for vores bolig. Alle er velkommen til kaffemik og overnatning til enhver tid.
Maniitsoq den 23. februar.Maniitsoq den 23. februar.
Maniitsoq den 23. februar.

Udsigten fra vakantboligen i Maniitsoq...Det er da ikke så ringe.





Comments
Date: 14th March 2011

godt input
Rigtige gode billeder - og det er da godt nok lidt koldt deroppe; men nu nærmer foråret sig med forrygende hast. Godt med en, der kan sin Bob Dylan: så kan man jo synge med på denne (jeg ved ikke om det fungerer på sådan en blog; men her er den: http://www.youtube.com/watch?v=W1QO0jQ0PB0 John & Helle

From Blog: Polarlivet...brrrrr
Date: 15th March 2011

Brrrr. Polarliv
Godt at vi herhjemme kan begynde at skimte foråret. Men det må vel også komme til jer deroppe i det kolde nord. Håber i ikke fryser ihjel. Ulrik går lige og pakker. Han skal rejse en måned til New Zealand. Så jeg skal lige klare mig med min ensomhed her. Godt i har hinanden. Nå, jeg skal nu ikke beklage mig. Jeg har masser at se til og gode venner. Kærligst Lone

From Blog: Polarlivet...brrrrr
Date: 17th March 2011

Umik blok
Jeg er sgu da helt stolt af at blive nævnt og vist frem selvom billedet er lidet flatterende, men det viser jo bare sandheden, jeg vil glæde mig til at følge med i jeres grønlandsfærd, det er ret underholdende, keep up the good work!

From Blog: Polarlivet...brrrrr
Date: 27th March 2011

Polarlivet
Jeg genlæste lige denne blog og kom til at tænke på hvem af jer der virkelig husker Voldborg?

From Blog: Polarlivet...brrrrr




Tot: 0.117s; Tpl: 0.008s; cc: 5; qc: 60; dbt: 0.0305s; 1; s:apollo w:www (50.28.60.10); sld: 3; ; mem: 6.4mb