7. I vinterens hjerte


Advertisement
Greenland's flag
North America » Greenland » West Greenland » Nuuk
March 1st 2014
Published: March 2nd 2014
Edit Blog Post

WeekendturWeekendturWeekendtur

... med isfjorden i baggrunden
Vores første vinter i Grønland er så småt ved at gå på hæld. Det er næsten ikke til at forstå, at vi i skrivende stund runder 1 år i Grønland. På den ene side er tiden fløjet afsted og på den anden side har vi oplevet så mange nye ting, at man næsten ikke kan tro, at det muligt på blot 1 år.

Efter et travlt efterår fik vi vores båd på land gjort den vinterklar. Og der gik kun en uges tid inden den første voldsomme snestorm kom på besøg. Dagene blev hurtigt kortere - meget kortere. Faktisk så korte, at vi ikke så solen fra vores lejlighed i en hel måned! Til gengæld bliver det "rigtig" vinter og ingen grå, mørke og regnfyldte dage, som oftest kendetegner vinteren i Danmark. De sneklædte fjeldsider udgør en smuk kulisse, når nordlyset af og til kommer dansende hen over himlen og sneen gør, at det aldrig føles helt kulsort.

Efter en sommer og efterår med et forholdsvist højt aktivitetsniveau havde vi begge forventet en vinter med en masse hjemlig hygge under tæppet, mens snestormene raserede udenfor. Men køb af langrendsski har tværtimod gjort, at alle weekenderne stort set er gået med langrend på løjpen der slænger sig rundt i byen, venners nærvær og pleje af de blå mærker, som skiløjpen har forårsaget. Sabine og et par veninder holder ugentligt strikkeklub, hvor ugens arbejde, oplevelser og observationer bliver vendt flittigt. Mænd har ingen adgang. Også sangen holdes ved lige i Nordisk Koncertkor. Hun har travlt med forskellige korarrangementer med repertoire fra svensk visesang, danske og grønlandske salmer, færøsk og islandsk fortællesang og engelske bluesnumre. Til påske opfører koret Sankt Cæciliemessen i byens kulturhus akkompagneret af et 23 mand stort orkester og solister - primært fra Det Kongelige Kapel. Så der er travlt med øveaftener og -weekender. Anders har i januar gået til kursus i skibsmotorlære. Så hvis du skal have fif til perlestrik eller have forklaret om længdeskylning i en 2-takts ottomotor, må du endelig sige til - med andre ord: Vi keder os bestemt ikke.

Sidst i januar holder Nuuk den årlige kulturnat, hvor rigtig mange af arbejdspladserne holder åbent hus med special events i form af konkurrencer, opvisninger osv. Kulturnatten er et stort tilløbsstykke og en sand festdag i Nuuk. I Anders' afdeling blev der afholdt konkurrencer og skattejagt, samtidig med at instrumentparken i landmålingsafdelingen blev fremvist.

Det daglige arbejde går for os begge rigtig godt, men vi har begge mærket Grønlands evige problem: Den store udskiftning blandt personalet. På Anders' arbejde er der allerede ansat 8 nye kollegaer i en organisation på 25 personer. Arbejdet er stadig spændende på begge sider af Svend Jungep Aqq. - ja, vi kan næsten kigge til hinandens kontor. Anders er projektleder for implementering af droner som en ny metode til opmåling og kortlægning af Grønland i løbet af 2014. Et spændende og banebrydende projekt for virksomheden. Sabine har fået en del bredde i sit job. Det rummer både administrativt kontorarbejde, praktiske gøremål når der afvikles kurser for ansatte i sundhedsvæsenet, præsentationer for nyansatte kollegaer, strategioplæg til sundhedsledelsen, projektbeskrivelser af implementeringen af politiske indsatser i praksis og udvikling af Grønlands kommende sundhedsportal. Sabine er eneste udviklingskonsulent ansat og får rig lejlighed til at sætte sit aftryk på mange forskellige områder.

Weekendtur i Godthåbsfjorden

Vinteren er også blevet brugt til en weekendtur helt ind i bunden af Godthåbsfjorden. Det er en skøn måde at komme lidt væk fra Nuuk på og opleve den utrolige natur i vinterperioden som omgiver Grønlands største by. Fredag aften ved 18-tiden sejler vi fra havnen med en hastighed på 8 knob, mens vi spiser og hygger ombord - ialt 12 venner og bekendte fordelt i 6 sovekamre. Vi bestemmer selv en destination (bare vi er enige). Lørdag morgen pakker vi en taske og sættes i land. Flere går på jagt, nogle på fjeldski og andre vandrer.

Vi gik fem afsted fra fjeldtop til fjeldtop (højst 600 m). Målet var at nå modsatte side af området for at få udsyn til isbræen og en af de to gletsjere der forsyner hele Godthåbsfjorden med is året rundt. Under frokosten spottede vi en stor flok rensdyr på fjeldet. Med lyse pelsdragter spankulerede de rundt på det stejle fjeld efter føde. De var nysgerrige, men på afstand.
Midt på eftermiddagen og fem timers vandring senere nåede vi målet. Fjorden åbnede sig for øjnene af os og et smukt, men skræmmende syn mødte os. Det enorme ishelvede med en dybblå gletsjertunge dannede kulissen og bagved tronede indlandsisen højt. Det syn gav os kuldegysning.
Vi havde lidt travlt tilbage inden mørkets frembrud. Men vi nåede det akkurat lige og godt trætte og sultne blev vi bespist af skibsmutter i køkkenet ombord.

I løbet af aftenen tøffede vi videre til
Kulturnat 2014Kulturnat 2014Kulturnat 2014

Anders og den nye totalstation TS15, uhmmmm
en ny destination i fjorden og lå for anker - tættere på Nuuk. Natten blev lidt spændende, da vi vågnede ved knag og brag - en lyd man aldrig glemmer! Anders fór på dæk og så til stor skræk en stor isskos der omsluttede båden og strakte sig langt under båden. En træt skipper blev vækket for at vurdere situationen. Ingen panik. Sabine krøb til køjs igen, mens Anders ventede på at isen drev videre væk fra båden et par timer senere.

Lidt matte vågnede vi til en ny destination og havde formiddagen på snesko. Det var rart ikke at falde i til knæene for hvert skridt. I Stampe-stil traskede vi op og ned i et par timer, inden frokosten blev serveret og båden vendte næsen mod Nuuk.

Nu glæder vi os til at få vores egen lille båd i vandet, når sejlsæsonen begynder til april.

Over jul og nytår havde vi nogle dejlige - omend travle - dage med venner og familie i Danmark. Vi har nydt hvert et gensyn og alles gæstfrihed. Vi tager forhåbentligt et heat mere i løbet af dette år. Det føltes ikke som om vi havde været væk i næsten et
WeekendturWeekendturWeekendtur

Sabine og Jakob ved at blive blæst væk på en fjeldtop
helt år - det kan ikke ses på ps gamle, men på de nu større poder rundt i vennekredsen :-)

Vi åbner vores hjem, båd og telt for de af jer, der vover det!


Additional photos below
Photos: 21, Displayed: 21


Advertisement

WeekendturWeekendtur
Weekendtur

Med Jens på Storø aka Guldøen (Ice Cold Gold) i rigtig Stampestil
På skiPå ski
På ski

Langs langrendsløjpen er udsigten ikke helt tosset
Kulturnat 2014Kulturnat 2014
Kulturnat 2014

Opvisning med ild
SkiskoleSkiskole
Skiskole

Alle ret!
WeekendturWeekendtur
Weekendtur

Minna Martek skibet for anker i bugten. Afsted til land i gummibåd...
WeekendturWeekendtur
Weekendtur

Brunch ombord. Skibsmutter sørgede godt for os
WeekendturWeekendtur
Weekendtur

Midt om natten fik vi en lille hilsen fra dette isbjerg, der skurede mod skibet. 90% af isen befinder sig under overfladen!
WeekendturWeekendtur
Weekendtur

Isfjorden med det stejle fuglefjeld i baggrunden
WeekendturWeekendtur
Weekendtur

HOP I GALOP, HOP I GALOP....!
WeekendturWeekendtur
Weekendtur

Et par venner nyder naturen på fjeldski
KangerlussuaqKangerlussuaq
Kangerlussuaq

Wild life på en tidligere amerikansk flyvestation


Tot: 0.115s; Tpl: 0.013s; cc: 9; qc: 50; dbt: 0.0727s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb