Advertisement
Published: December 17th 2007
Edit Blog Post
Skildpaddehul ved Playa Grande
Det tildækkede hul. Det var nok en meter dybere aftenen før. Ja, tre måneder går jo hurtigt, og vi er allerede tilbage i hverdagens trummerum igen med diverse julearrangementer mv. Vi har siden sidst fået uploadet billeder til alle vores foregående tekster, så hvis I har lyst, kan I jo se dem igennem. Billederne fra Ecuador er af noget bedre kvalitet end dem fra Costa Rica, da vi i al hast måtte anskaffe et nyt kamera, efter at det gamle var brudt sammen.
Efter sidste brev tog vi til Playa Grande ved Stillehavskysten for at se Læderrygskildpadde gå på land for at lægge æg. Der var kvælende hedt, så dagtimerne blev brugt ved swimmingpoolen. Om aftenen skulle vi så med ud på tur fra kl. 21.00. Der var ingen garanti for at se skildpadderne, så det var bare med at troppe op og vente, som det blev sagt, så kunne der gå alt mellem 10 minutter og 6 timer, før vi kom afsted, hvis vi var heldige. Vi kom ind og se en film om de store skildpadder, som vejer mellem 400 og 550 kg. Filmen var lige gået i gang, da Amanda faldt i søvn, så jeg hentede bilen, så hun kunne ligge i den og sove.
Så gav
Sporet ned til vandet.
"Traktorsporet" efter skildpaddens tur ned til vandet. vi os til at vente. Ved 24 tiden faldt de store børn i søvn, og jeg talte lidt med Ida om, hvad vi skulle. Aftalen var, at så længe jeg kunne holde mig vågen, skulle vi blive der. Jeg bookede for en sikkerheds skyld pladser til turen næste dag. Ved to tiden havde jeg opgivet alle håb, men tænkte at nu kunne det også være lige meget, hvornår jeg kom i seng, så vi blev hængende. Kl. 2.30 var de ansatte også i fuld gang med at pakkke sammen efter endnu en gang at have kontaktet folkene på stranden, men så ringede telefonen, og en skildpadde var gået i land. Jeg fik vækket resten af familien og alle der stadig var vågne kom afsted. (Der måtte max. være 30 personer på hver tur, og fra start havde vi været 50). Så gik vi ellers afsted ned mod stranden i en lang række med guider forrest og bagerst udstyret med infrarøde lamper for ikke at skræmme skildpadderne. Der var total foto og videoforbud, så I kan søge efter Leatherback på nettet og få et indtryk af, hvordan de så ud.
Efter 15 - 20 minutters gang hen ad stranden kom
White-throated magpie-jay
Mens resten af familien boblede, blev Ida og Amanda underholdt af disse smukke blå skader. vi til hullet, hvor den store skildpadde nærmest var helt begravet i et kæmpehul, og vi så den, mens den gravede det sidste ud til hullet og lagde de 60 - 70 æg og begyndte at dække dem til igen. 3.30 var det hele overstået, og vi gik glade tilbage igen. Det var en stor oplevelse. Den sagde "bøfle, bøfle, bøfle og sprøjtede med sand", som Amanda udtrykte det næste morgen.
Ida og Amanda stod op ved 9 tiden mens vi andre boblede formiddagen væk. Amanda var lidt bekymret for, om de nu kunne få morgenmad, når familiens spanskkyndige ikke var med. Hen på eftermiddagen gik vi ud på stranden og fandt hullet fra aftenen før, og nu kunne vi så tage lidt billeder. Nede i brændingen fandt vi et par døde nyklækkede unger.
Vi tog et par dage til Palo Verde. Det største sumpområde i Costa Rica. Der var meget varmt og umanerligt mange myg, men meget flot og et lidt andet landskab end hvad vi ellers havde set. Langt hen ad vejen gav det jo mindelser om Vejlerne eller nogle af vore nye søer her i Himmerland, så der var lidt hjemligt strejf over det.
Herfra kørte vi nedad for at tilbringe de sidste par dage ved stranden. Vi var også forbi en bjergby ved navn Zarcero, der havde det mest syrede parkanlæg, hvor alt muligt mærkelig var klippet ud af taksbuske. I kan jo selv bedømme ud fra billedet.
Sidste dag i Alajuela var vi i en zoologisk have med Costa Ricanske fugle og dyr, det var en glimrende afrundig på vores tur.
Turen hjem gik hurtigt. Specielt de fire timer i transit i Miami var dog en opvisning i bureaukrati på et højere plan. Man skulle udfylde immigrationspapirer, have taget fingeraftryk plus irisscanning og hive al bagagen af båndet, for 10 minutter senere at lægge det på igen, og så i øvrigt forlade landet 4 timer senere. Til gengæld nåede vi dog at få en burger i burgerens hjemland. Det havde vi forsømt første gang. Og vi mindedes den nyere danske sangskat, for der er jo råb og skrig og skrål i så´n familierestaurant. Vi nåede Kastrup til tiden, og det var jo dejligt, dog manglede den ene rygsæk. Den dukkede op dagen efter, og aldrig har en rygsæk lugtet så godt. Til gengæld var flaskerne med kaffelikør smadrede.
Til
De klarede det ikke.
Vi fandt to døde nyklækkede læderrygskildpadder i vandkanten. slut vil vi endnu engang takke for de mange hyggelige beskeder, vi har fået undervejs på turen. Det har været dejligt at se, at vi ikke var helt glemt.
Og endeligt glædelig jul og godt nytår til jer alle.
Advertisement
Tot: 0.128s; Tpl: 0.012s; cc: 11; qc: 52; dbt: 0.0618s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb