Advertisement
Published: February 8th 2012
Edit Blog Post
Efter en tur i den behagelige natbus ankom vi til Pakse. En lille by, hvor der egentlig ikke var noget at se.Det mest spændende var, at vi "kom til" at købe nogle Pringles med smag af seaweed. Det kan IKKE anbefales. Heldigvis var formålet med Pakse ikke at se byen, men at komme ud og opleve junglen. Vi købte en 2-dages tur hos Green Discovery, det samme firma vi var ude og ro i kajak med.
Turen indebar hiking, zip-lining, overnatning i treetop-hytter og via ferrata (staves??). Alt vil blive forklaret. Vi var en del af et hold på 8 personer, som indebar en nordmand, en australier, en israeler, en tysker og to franskmænd. Alle sammen på vores alder eller lidt ældre.
Turen startede med halvanden time i minibus, hen til en lille landsby, hvor de lavede en masse kaffe. Her fik vi udleveret, hvad man nok vil kalde klatreseler, en hjelm og en bremsepind. Vi blev også tilbudt regnjakker, men alle i gruppen takkede pænt nej - som om det kommer til at regne, vi var jo i tørsæsonen! Det skulle vi komme til at fortryde
Vi havde tre guider. En, der hed Pet/Piet, som kunne tale en smule
engelsk, og så to andre, Mr. Ham og Mr. Lee, som ikke kunne tale engelsk.Så gik turen ellers ind i junglen. Først mindede det mest om en normal skov, men det blev hurtigt tættere og tættere og gik meget op og ned. Turen var egentlig ikke så slem, men det at gå i junglen er dog alligevel udfordrende. Så nåede vi til første zip-lining. Det er grundlæggende "bare" en svævebane, hvor man hænger i sit seletøj, som sidder fast i en form for trisse oven på en stålwire, som udgør svævebanen. De første var ikke så lange, måske 10 og 20 meter. Man starter på en platform i et træ, og svæver så over til en ny platform. Her er der så enten en ny zip-line eller en lille trappe ned, så man kan gå videre til næste platform. I nogle tilfælde skulle man lave "abseiling", altså fire sig ned fra platformen, til en platform længere nede. Dette var ofte 20-30 meter, man skulle ned.
Desuden havde man en bremsepind, en pind med et lille v i enden, som man kunne bremse sig med ved at presse den ned mod stålwiren (se billede). Ved nogle zip-lines var dette meget nødvendigt,
zip-line
En af de andre tror jeg ved andre slet ikke.
Zip-lines'ne blev længere og længere, og den længste var 450 meter lang!! De lange lines gik oftest over en dal, så man havde rigtig god udsigt. Dette var en helt igennem fantastisk oplevelse, og vi fik heldigvis lov til at prøve dem flere gange. På den allersidste tur, spurgte vores guide, om jeg (Peter) havde lyst til at prøve "superman". Jeg anede ikke, hvad det var, men jojo, det skulle jeg da. Han hægtede mig så fast i ryggen, så jeg hang med maven nedad, og ham lidt længere bagved. Og så ellers ud på 450 meter!
Den første dag gik med små ziplines hen til hytterne. Små er måske så meget sagt da de var mellem 20-200 meter lange, så nogle var ret små og var hurtigt overstået, andre var rimelig lange. Efter to eller tre ziplines begyndte det dog at regne. Og med regne, mener jeg at det stod ned i stænger. Åbenbart er tørsæson ikke noget man arbejder med i regnskoven, for det regnede helt ekstremt i to timer. Det betød at vores taske, som vi selvfølgelig ikke havde pakket regntæt, var gennemblødt på 10 min. Vi havde heldigvis en lille plasticpose
Hotel
Udmærkede senge med myggenet og sovepose. Og udsigt. vi kunne komme vores kamera ned i og under et håndklæde så det ikke blev alt for vådt. Eftermiddagen gik med at zipline i regnvejret til vi kom til lejren omkring kl. 16:30. Lejren består af 6 huse med plads til 2 personer placeret i nærheden af hovedbygningen. Hovedbygningen var et par bænke og et ildsted under et tag. Der var en køkkenhytte ved siden samt et toilethus. Her brugte vi tiden med at tørre tøj og varme os til aftensmaden kom. Aftensmaden bød på to retter, nogle rå forårsruller fyldt med ris, forårsløg, nogle krydder urter og til Pedes store glæde, koriander. Dertil blev serveret peanutsauce. Smagte fantastisk.Næste ret var dampet ris med kold kylling, kartofler (et særsyn i denne del af verden) samt nogle tomater og agurker. Ganske udmærket.Vi fortsatte aftenen med at sidde og snakke og høre på Piet fortælle historier på et yderst gebrokkent engelsk. Hvad han manglede i engelskkundskaber havde han i midlertid i karisma og vi endte stadig med grine ganske heftigt. Det skal også indskydes, at der på den modsatte side af dalen, var en masse aber, der hoppede rundt i træerne.
Da man befinder sig ude i regnskoven, er flodvand/regnvand den
Casper
"Hey, jeg skal i seng nu. Derfor tager jeg lige mit seletøj på, så jeg kan komme over til mit hus" eneste kilde til drikkevand. For at vi ikke skulle blive syge af det, blev alt vand kogt. Det var fint nok. Bortset fra, at det kom til at smage af røg. Ikke ligefrem den bedste måde at slukke tørsten på, når man er træt efter en laaaang gåtur i junglen, som ikke bare er varm (når det ikke regner), men også har ekstrem høj luftfugtighed.
Man sov i 2-mands-hytter. Hytter, som er placeret omkring 30 meter over jorden i et træ, som man så skal bruge en zip-line for at komme hen til og væk fra igen. Det er nærmest en overdækket platform med to senge, og så et lille badeværelse. Og så ellers noget af en udsigt ud i junglen. Virkelig vildt at sove på den måde ude i junglen - under et myggenet, selvfølgelig!
Næste dag startede med et langt trek hen til de to lange zip-lines. Den ene 450 meter og den anden 320 meter. Vi prøvede begge et par gange, og fik optaget nogle nogenlunde videoer, som vi nok skal prøve at få vist på et tidspunkt.
Efter frokost gik turen tilbage mod landsbyen. Dvs. en lang gåtur og så via ferrata. Via ferrata er
Lige inden
Lige før den lange zip-line en form for klatring, hvor man går/klatrer på nogle stier, som er lavet i forvejen - lodret op af bjergsider. Der er så banket nogle metalbøjler ind i bjergsiden, som man kan holde fast i. Samtidig sikrer man hele tiden sig selv ved hjælp af to reb med karabinhager, som man på skift flytter videre på en sikkerhedsline. Det gik både lodret op af bjergsiden og vandret hen af den, om hjørner og op af en mudderskrænt. Det skal også lige indskydes, at det midt i det hele begyndte at styrte ned. Ikke desto mindre var det en fantastisk oplevelse at hænge på en bjergside med udsigt ud over junglen.
Vi kom derefter tilbage til Pakse, hvor vi overnattede endnu en nat, før turen gik videre til Don Det, en ø i området kaldet 4.000 Islands.
Advertisement
Tot: 0.072s; Tpl: 0.014s; cc: 9; qc: 50; dbt: 0.0394s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb