Tempel surfing i Nara


Advertisement
Japan's flag
Asia » Japan » Nara » Nara
August 1st 2007
Published: August 20th 2007
Edit Blog Post

Daibutsuden-bygningen...Daibutsuden-bygningen...Daibutsuden-bygningen...

Verdens største træ-bygning, hvor Buddha figuren gemmer sig.
Idag var vi Nara, som ligger godt en times kørsel med "bumletog" fra Kyoto. Byen var Japans første permanente hovedstad fra år 710, men måtte afgive tronen til først Nagaoka og efterfølgende Kyoto.

Byen er lille efter japansk målestok med sine ca. 360.000 indbyggere. Den er meget overskuelig og alle seværdigheder er inden for gå-afstand fra banegården, så vi havde spændt sandalerne for at se henholdsvis Todajii- og Kasuga Taisha templerne som begge er UNESCO dekorerede. Hele området vrimler med dådyr, ligesom vi også oplevede det på Miayima-øen ved Hiroshima. I Nara er de ligeså tamme og fuldstændigt upåvirkede af de mange turister.

Todajii templet er Naras ubestridte top attraktion. Templet har en bronzestatue af Buddha, som er 16 meter høj og vejer 500 ton. Den sidder inde i "Daibutsuden" bygningen, som er verdens største træbygning og er støttet af 18 kraftige søjler, som børn og ikke altfor velvoksne japanere kan kravle igennem og måske opnå at komme til Nirvana.

Stien som fører op til Kasuga Taisha templet har 3.000 lanterner i sten og kobber, som er meget pitoreske med mosbeklædte toppe. Templet er fra år 760 og er verdensberømt i Japan for sine to årlige lanternefestivaler.

Vi fik spist frokost på McDonalds og fik derved et godt supplement til den senere tids lokale aftensmåltider. På togstationen i Kyoto bestilte vi billetter til Takayama, som vi rejser videre mod imorgen. Aftensmaden blev skyllet ned med en dessert på Starbucks - Pauline er ved at blive afhængig af Frappucinier. Men så har faren jo en undskyldning for at gå med derind, når vi passerer en Starbucks, som den lokale her i Gion-bydelen i Kyoto.

Take care!






Additional photos below
Photos: 8, Displayed: 8


Advertisement



Tot: 0.116s; Tpl: 0.01s; cc: 11; qc: 53; dbt: 0.0508s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb