Advertisement
Published: March 25th 2007
Edit Blog Post
Kanon-sejt
Der var en der blev grebet af lidt kanon-kuller paa Jodhpurs fort! Kavli: Endnu engang er det blevet min dont at opdatere bloggen. Det bliver den sidste blog, medmindre vi keder os usandsynligt meget dagene optil d. 29. Moenster er blevet lidt smaasyg igen, forkoelet og har stadig problemer med maven. Han har i det hele taget ikke vaeret for heldig med helbredet paa turen..
Jodhpur:
Vi var ikke saa forfaerdeligt laenge i Jodhpur, men vi naaede da at se fortet og deres blaa by. Den blaa by er som saadan bare en del af den gamle bydel, hvor folk har malet deres huse blaa. Foer i tiden symboliserede det at man var fra en hoej kaste (Brahmin, den hoejeste kaste, okuperet af praester, hellige maend og andre vigtige personer), men med tiden er andre fulgt med. Det var ogsaa her vi bookede en 300 aar gammel suite, hvor en meget vigtig mand engang tilbragte sin tid naar han var i Jodhpur. Det foeles usandsynligt godt at bestille en suite, isaer naar det ike koster saerlig meget.
Diu:
Forud for Diu fulgte en af turens laengst-varende tog- og busture. ca. 24 timers rejsen i streg, hvoraf de sidste 3 timer foregik i en lokal-bus (Laes: En bus der ike ville
Solnedgang
Jah, vi har aerlig talt noget med solnedgange! Her er det Moenster der nyder den fra toppen af vores kirke-hotel. gaa igennem bilsyn og som udelukkende koerer af smaa veje med store huller i), hvor meget faa personer forstod engelsk. Men det var utroligt hyggeligt, og man faar virkelig troen paa indisk gaestfrihed tilbage efter at have siddet sammenklemt med Indiens rigtige befolkning.
Vi ankom sent til Delhi og fik et lille vaerelse oeverst oppe paa en kirke der nu er et museum. Diu var indtil 60'erne under portugisisk herredoemme, og derfor er de fleste katolske, husene er anderledes, kirkerne er hvide og det hele er meget, meget afslappet. Diu var vores ferie, et smut til hvide sandstrande, palmer og hav. Vi lejede endnu engang en scooter, som vi brugte til at udforske den 13 km. lange oe. Jeg naaede endda at styrte paa den (Der skete ikke noget, kun et par skrammer). Vi stoedte paa en samling folk fra England, Italien, USA og Irland fra vores hotel og hyggede os vaeldig meget med dem. Det kom endda saa vidt at vi efter en usandsynlig god aftenbuffet dannede en scooterbande, og fraeste ned til stranden. Og paa trods af at de fleste af de andre var mellem 30 og 40, saa gik der teenagere i dem med alt hvad det
Baade
Et baadsbyggeri naer ved en mindre strand hvor vi fraeste forbi et par gange... indebaerer af at ryge graes, koere hurtigt paa scooter og at crashe indiske bryllupper. Det er der ganske vist ikke den store udfordring i, for bare man naermer sig bryllupsoptoget bliver man straks hevet med i dansen og larmen. Sike en oplevelse.
Mumbai, med en afstikker til Ahmedabad:
Endnu en lang bus- og togtur, denne gang mod Ahmedabad, hvor vi spiste en rigtig god indisk buffet med underlige navne og endnu mere underligt indhold. Vi er dog kommet saa langt, at vi er i stand til at skelne
paneer fra
aloo og
shahi. Og videre til Mumbai, hvor vi blev snydt af vores taxichaffoer, selvom vi gjorde hvad vi kunne. Men pyt, 100 rupees er ku ca. 12 kr, saa tabet var lige til at baere. Paa trods af flere advarsler mod Mumbai, var det faktisk en rigtig laeker by. Ren (Vi saa kun 2 rotter), groen og med en masse flotte, historiske bygninger fra victoriatidens england. Det var hulens varmt, meget fugtigt men stadig en fryd at vandre rundt, isaer langs havet. Moenster proevede at finde en ballon-saelger, saa han kunne blive offer for det famoese "ballon-trick" (Mand saelger dig en pakke som skal vaere kaempe-balloner. Det viser
Diu
..i en noedeskal. Et smukt, roligt og meget hvidt sted. sig at vaere almindelige balloner, men inden laenge komer en ny ballonsaelger loebende. Han fortaeller at du er blevet snydt, men tilbyder at koebe de falske tilbage og saelge dig nogle nye. Og saadan bliver det ved, hver gang tjener ballonmaendene 10-20 rupees), men selv ballonsaelgerne holdt sieste da vi kom til "Gate og India". Meget skuffende.
Det skal lige naevnes at turen fra Mumbai til Delhi (Og som faktisk fortsate opad mod Rishikesh) var turens laengeste med ca. 1400 km. rejse. Plus ca. 300 km. fra Delhi til Rishikesh.
Rishikesh og RIVER-RAFTING!:
Paa trods af at vi kun var der i sammenlagt 2 dage, fyldte turen en del, baade paa den gode og den daarlige side. Til at starte med, saa var vi saa naive at haabe paa at natbussen var en liggebus. Pff! I det mindste koerte fjernsynet ikke. Saa ingen soevn den foerste nat. Saa haabede vi at rickshaw-foereren kunne koere os hurtigt til vores bookede hotel. Pff! Han satte os af et eller andet underligt sted, og det endte med at vi fandt et andet hotel efter at have stavret rundt i en times tid kl. altforlidt om morgenen. Ogsaa kunne man jo tro at det ville laegge en daemper paa river-raftingen.. Pff! Det var super-sjovt, med skiftende stille vand og fraadende vandmasser der skubbede vores gumibaad op og ned, i alle mulige retninger. Vores guides var unge, friske folk, og vi fik derfor lov til at hoppe ned til nogle af de fraadende vandmaser. Der er noget meget oplivende ved at befinde sig midt i saadan en rivende stroem, uden den mindste kontrol over sig selv, og det er noget der kan anbefales mod soevnunderskud. At vi saa kolapsede af traethed senere og dagen efter maatte tage den samme forbandede bus tilbage til Delhi igen, gjorde stadig ike oplevelsen mindre.
Delhi, og hvad saa nu?:
Tjah, nu er vi ved at vaere faerdige. D. 29 tager vi flyet mod Danmark, hvor vi ankommer ved en 17-tiden. Det bliver noget med havregryn, boef og rejecocktail, og for Moensters vedkommende en Club-sandwich med karry-dressing. Leverpostej for mit. De sidste par dage fjoler vi lidt rundt i Delhi og koeber stort ind og ser saa faa palader, fort og templer som muligt (-:
Advertisement
Tot: 0.126s; Tpl: 0.009s; cc: 10; qc: 48; dbt: 0.0324s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb