Den forbudte by

---

I dag startede vi paa Kul bjerget, en kunstig bakke, 61 meter hoej, bygget af den opgravet jord fra voldgraven omkring Den forbudte by, og kul-asken fra kejserens husholdning, som alt sammen er koert op paa "bjerget" i trilleboere !

I kejsertiden var her adgang forbudt, fordi man fra bakken kan se ind over murene omkring den forbudte by.

Paa toppen af bjerget er der en pagode, der giver en fantastisk udsigt over kejserbyen, og vi var heldige, for vejret var usaedvanligt klart, saa vi havde optimale forhold.

Paa vejen til og fra kul bjerget, passerede vi gennem parken omkring det. Der saa vi Kinesere dyrke morgen gymnastik, tai-chi, og det de kalder social dance (vals).

Fra kul bjerget gik turen ned til den sydlige indgang til den forbudte by.

Vores plan var at starte bag fra, i haab om at vi kunne naa at se kejserens private have inden det store ryk-ind af turister startede, her kommer rigtig mange mennesker, den forbudte by er nummer to paa listen over de mest oenskede turistmaal i verdnen, kun muren er mere oensket !

Vores slagplan virkede, vi havde nogenlunde ro i haven, og efterhaanden som vi arbejdede os frem mod stroemmen, steg antallet af mennesker.

Beijing er bare ikke mig, ligegyldigt hvor du er henne, er der bare sort af mennesker, der kommer 1.000.000 turister til Beijing om dagen !

Kejser byen er 720 meter bred og 1 km lang, med den laengste aksen i nord / syd retningen, der er 4 porte, en i hver side. Hovedparten af kejserbyen er opbygget symmetrisk omkring laengdeaksen.

Fra nord mod syd, langs symmetri-aksen, kommer foerst nogle pladser adskilt af porte, saa kommer den cermonielle hovedbygning (den storste og mest prangende), og derefter bliver der flere og flere mindre og mindre bygninger til beboelse og andre praktiske formaal. Ialt er der 9999,5 rum !

Naar man forlader komplekset via den nordlige port, staar man paa Den himmelske freds plads, en enorm plads, den er paa ialt 400.000 kvadratmeter. Pladsen er fulkommen flad, med undtagelse af Maos mausolaeum.

Da Kineserne har national festdag d. 1. Oktober (der udraabte Mao, Den kinesiske folkerepublik, det fejres med 10 dages fri, og en masse fester), var de i fuld gang med at pynte pladsen, saa der var millitaer og politi over alt, Joergen siger at det er der nu altid siden oproeret i 1989.

Fra den himmelske freds plads, koerte vi ud til Song Quinglings hus. Quingling var gift med Kina's foerste praesident, og havde meget stor betydning for Kinas udvikling i tiden efter kommunisternes overtagelse af magten, hun kaldes ogsaa Kinas moder, fordi hun gjorde saa meget for landets foraeldreloese boern.

Af taknemmelighed oenskede partiet at give hende et hus, men hun naegtede gentagende gange at modtage det, til sidst meddelte de hende, at nu byggede de et hus til hende, i klassish Kinesisk stil, og at de forventede at hun flyttede in i det.

Hun boede der indtil sin doed.

Derfra gik turen ind i en af de faa resterende Hutong'er. En hutong er den boligform som de fleste beboer i Beijing boede i indtil for nyeligt, nu findes der kun et par stykker, som er beskyttet af regeringen.

En Huton et en lille usselt raekkehus, beliggende i smaa snaevre og snoede gader, lidt ligesom baggyderne i Marstel, og Aeroeskoebing, i dag er hutong'erne bare renere og paenere end dem paa aeroe.

Dagen sluttede med middag paa en restaurent, hvor den senere formand Deng og madam Song havde spist, ganske udemaerket mad, men ikke noget saerligt.

Alle dagens billeder

---

Photos

The forbidden city
View from the coal mountain, over the forbidden city.