Advertisement
Published: March 30th 2018
Edit Blog Post
Under vores ophold i Siem Reap havde vi fået kontakt til en lokal farm ved navn OrgankikH, hvor planen var, at vi skulle være frivillige i en uges tid for at komme lidt tættere på befolkningen, samt derudover at lære lidt om landbrug og organisk dyrkning i Cambodia. Farmen vækkede vores interesse, da den hævdede at have et permakulturelt aftryk, og dette er jo især spændende med henblik på indflytningen i Permatopia til sommer. Manden bag projektet var en franskmand ved navn Olivier, som pga. Lua tilbød os at sove i hans netop færdigbyggede turistbungalow, der var udstyret med eget bad og toilet til en meget billig pris Bungalowen var åben på den ene side, og fra sengen havde man udsigt udover de tilstødende marker, og fra badet kunne man om aftenen beundre den smukke stjernehimmel med frit udsyn opadtil. Dette var lidt luksus i forhold til de andre frivillige som måtte ”nøjes” med en åben sovesal.
Stedet var helt fantastisk, og det var dejligt igen at være uden for storbyen og langt væk fra de de store turistfælder. Vi startede lige på og hårdt, da vi ankom midt på dagen, og startede første ”arbejdspas” med at lave mudderpølser, som
skulle bruges til at bygge en væg til de frivilliges sovesal (se billeder). Stort set alle bygningerne på farmen er lavet af mudder, blandet med henholdsvis hø og risskaller, og dette var en del af det permakulturelle og organiske aftryk i forhold til at bruge materialer, der allerede var til stede. Vi hentede vand fra et lille vandhul på farmen og blandede dette med jord gravet op fra jorden i en stor balje. Pølserne blevet lavet ved at dyppe en bunke hø ned i mudderet og gnide mudder i alle revner og sprækker, så den til sidst blev til én lang pølse. Både mor og far blev sat i gang, og Lua skulle også prøve og gik trods lidt skepsis i starten med til at tage et lille mudderbad i baljen. Dagen sluttede af med en omgang fodbold de frivillige imellem på farmens fodboldbane.
Opholdet blev en slags ”helle” fra turistlivet, og det var fedt at være ”nede på jorden” og hjælpe til med noget, som for os virkede som et meningsfuldt projekt. Olivier, hans Cambodianske kone Darin og deres to drenge startede projektet op for 3 år siden, på det der dengang bare var en bar mark. Projektet
var i starten et led i at komme tættere på Darins familie, som bor lige ved siden af, men da hendes familie tog afstand fra projektet pga. flere ting (bl.a. Oliviers permakulturelle metoder og de langsigtede mål som projektet krævede), besluttede de sig at projektet skulle handle mere om at være foregangsmænd for den lokale befolkning i forhold til at lave bæredygtigt landbrug. Perspektiverne på længere sigt er bl.a. at bruge stedet som ”community center” for lokalbefolkningen til læring og sociale arrangementer for børn, og derudover at tiltrække turister i deres flotte bungalows som led i at sætte fokus på ”Øko turisme” udover selvfølgelig at dyrke deres mange forskellige afgrøder, frugter og ris som sælges på markedet i Siem Reap. Stedet er hovedsageligt drevet af de frivillige kræfter, som kommer og bor på farmen i korter eller længere perioder, samtidig med at de hjælper til med diverse opgaver i farmen og lokalområdet.
Hovedprojektet under vores ophold var at lave mudderpølser til væggene i sovesalen. Projektet var spændende at følge med I, da en af de frivillige var uddannet arkitekt fra Israel og derfor blev brugt til at lave tegninger til væggen. Vi fulgte mere eller mindre processen fra tegnebrættet
til den færdige væg stod klar. Den daglige styring blev benhårdt ført af Oliviers kone Darin, og de frivillige skiftedes mellem at lave pølser i mudderbaljen og murer pølserne på væggen ovenpå et bambusskellet en efter én. Kreative løsninger blev taget i brug under byggeprocessen, og Darins bror, som også boede og arbejdede på gården, lavede f.eks. lynhurtigt et stillads ud af brædder så pølserne også kunne sættes op øverst oppe. Stilladset ville nok ikke leve op til de danske regler for byggesikkerhed men det virkede 😉
Lua har generelt set ikke været så glad for at blive båret af andre end hendes mor og far, men på farmen endte Lua med at føle sig så hjemmevant, at hun til sidst overgav sig til både Darin og hendes brors kone, som efter flere dages ihærdige forsøg for vinde hendes opmærksomhed tilsidst fik lov til både at made hende og tage hende på tur til hønsehuset. Derudover hjalp hun til, så meget hun kunne med de praktiske opgaver og hjalp bl.a. mor og far med at bære mursten på plads og køre trillebør (det meste af tiden blev dog brugt oppe i trillebøren som styrmand mens hun råbte: ”FUT FUUUUUT”).
Det var utroligt spændende og lærerigt at være på farmen, og vi følte alle, at vi ved opholdets slutning havde fået noget værdifuldt med videre, og at vi samtidig var kommet en tand tættere på Cambodia og dets befolkning.
Advertisement
Tot: 0.084s; Tpl: 0.02s; cc: 11; qc: 51; dbt: 0.0414s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb