Advertisement
Published: October 22nd 2006
Plaza Grande
Den store plads foran præsidentpaladset i den gamle bydel i QuitoVi er nu i Lima, Perus hovedstad. Selvom vi kun har rejst i knap 2 uger,
er vi allerede i land nr. 3. Sådan kommer det dog ikke til at fortsætte,
for vi skal være i Peru de næste 4-5 uger.
Grunden til at vi var i Ecuador i en uges tid var at Mette har været der
før, og derfor gerne ville genbesøge et par steder og vise dem til Mads.
Da vi landede i Ecudors hovedstad ret sent, havde vi (Mette) på forhånd
reserveret et hotelværelse. Smart, rart og bekvemt - troede vi.
Stedet kendte jeg fra tidligere og jeg havde boet der flere gange, hvor
det havde været meget hyggeligt og der havde været en del gæster. Udefra
lignede det sig selv, men da vi kom ind, så det godt nok noget rodet og
uorganiseret ud. Da vi bad om et værelse med privat bad, blev vi henvist
til et værelse, som lå i et lille hus i gårdhaven, eller som de viste sig
om mogenen da det blev lyst og vi blev mere friske, det var snarere et
skur. Metaldørene mindede om nogle fra en stald, og vinduerne var også
meget simple.
Værelset
Restaurering
Der er nok at restaurere i den gamle bydel. Stilladserne ser dog ikke så solide ud. havde dog en smart funktion, som vi er sikre på nok skal komme
til Danmark når alle har fået installeret nye køkkener og fået udskiftet
hele møblementet; samtaletoilettet. En smart funktion, som gør det muligt
at tale med personen som er på toilettet; nemlig et vindue i døren. Dette
vil være særligt anvendeligt til de små københavnertoiletter, hvor man kun
kan være en person af gangen.
For at dette ikke var nok, var badeværelset ikke særlig rent eller
lækkert. Værelset var også så koldt og fugtigt, at vi sov i vores
soveposer. Vi overvejede at flytte hotel, men det var vi for dovne til. I
stedet skiftede vi til at værelse i hovedbygningen. Dette var meget større
og havde tre store senge, men den ene knirkede bare man satte sig på den,
den anden havde en madras, der var for lang til sengen og derfor buede
opad, den sidste var dog fin, men var kun en enkeltmands seng. Vi var ret
glade for at vi ikke skulle være der længe... Unægtelig en noget anden
oplevelse end i det luksuriøse Miami.
I Quito brugte vi den første dag i den nye bydel, hvor, som navnet
antyder, alle de nye
La Virgen
Her ses englen La Virgen, som står på en bakke i den gamlebydel. Herfra kan man se ud over hele Quito. huse er. Vi startede med (før morgenmaden) at gå på
det lokale marked. Her var der primært kvinder der solgte frugt og
grøntsager, men det mest interessante var nok at se de lokale som sad og
fik morgenmad ved primitive spisesteder. Menuen var den samme hele vejen
igennem: ris med kylling. Enkelte steder lå der også en hel gris med hoved
og det hele, hvor man kunne få sig en skive fra. Et solidt måltid kunne
erhverves for den nette sum af $1-2.
Vi valgte dog et mere internatinalt spisested nogle blokke væk. Her var
mange turister og det var muligt at købe en normal form for morgenmad -
inklusiv kaffe.
Ellers blev dagen brugt på at spankulere rundt i byen og indsnuse
atmosfæren, bl.a. på flere lokale markeder der solgte alt fra tøj og
smykker til barnevogne og elektronik. Quito har dog ikke ligefrem en
behagelig dunst. Luftforureningen er helt ekstrem. Det river i halsen nå
de mange busser gasser op i lyskrydsene. Og det er helt sikkert, at
partikelfiltre ikke er nået om på denne side af jordkloden. Sort røg står
ud af udstødningsrørene og selv de lokale holder sig for munden og hoster.
Det er
Udsigten fra La Virgen
Husene på bakkerne hvor de fattige i Quito bor. et alvorligt sundhedsproblem.
Om eftermiddagen blev det til et visit på Mette gamle spansk-skole.
Inspektøren, som var den samme, tog glad imod os og syntes det var rigitg
hyggeligt at få besøg af sin gamle (mønster)elev. Han fortalte at vi var
velkomne til middag om aftenen, hvor der var arrangeret en "fiesta" for
skolens elever. Det lød hyggeligt og vi dukkede op kl. 19 med et par øl
under armen. Så fik vi tortillias og talt med alle de nye elever, som
spurgte om vi var nye i klassen... Nej, ikke just. Men det var en sjov
aften hvor vi fik talt med mange andre eventyrlysnte sjæle fra resten af
verden.
Dagen efter drog vi på sigth-seing i den gamle bydel af Quito. Vi startede
ud på "Plaza Grande", hvor såvel katadralen som præsidentpaladset ligger.
De imponerende og velholdte bygninger var noget af en modsætning til den
nye bydel. Pladsen er pæn og ren og der er masser af politi. Alt sammen
for at gøre området sikkert og attraktivt for såvel befolkning som
turister. Vi sad på en bænk og nød freden og udsigten. Efter frokosten,
tog vi en taxa op på et mindre bjerg midt i Quito,
Quito
Quito ligger i en dal og breder sig ud over de omkring liggende bakker hvor en grim statue af
en engel (La Virgen) er placeret. Her var en god udsigt over byen, som
ligger omgivet af bjerge og strækker sig 13 km fra nord til syd, men kun
et par km i bredden. Lufthavnen ligger forresten midt i byen, og det
gippede noget i os da vi landede, for der var ikke mange meter ned til
boligerne før landingsbanen. Givetvis der er nogle ret billige boliger i
det område! Nå, men op langs bjergene har de fattige fundet plads til
deres intermistiske boliger. Små usle huse. De rige bor derimod i fine
villaer med store biler. Det er ikke meget forskelligt fra Danmark, men
antallet af velhavende personer er begrænset. Udvikling i Ecuador har dog
gjort, at langt flere er kommet til penge - og det er jo ikke så ringe
endda.
Den sidste dag i Quito, havde vi planlagt at tage op på Pinchincha - et
større bjerg 4.100 m.o.v., hvor der for få måneder siden var åbnet en
lift. Men ak, som de foregående dage var det skyet og diset. I stedet tog
vi endnu en dase dag på hostel og cafe, inden vi kl. 16 steg ombord på
bussen til
Ecuadorianerne
Skopudseren har travlt, det har de andre vist ikke. Mindo. Nu gad vi ikke Quitos larm og os, men ville ned i
regnskoven og have varmen.
I Mindo havde jeg (Mette) arbejdet som frivillig i regnskoven for 6 år
siden. Jeg havde hørt udviklingen og globaliseringen heller ikke var gået
forbi den lille by med omkring 1000 indbyggere.
Da jeg var der sidst, var der en håndfuld hoteller og et par cafeer, og
byen havde kun 1 telefon, som var placeret i et telefonkontor, hvorfra man
kunne ringe eller modtage opkald.
Nu er byen forandret. Der er uhyggeligt mange hoteller, faktisk føltes det
som om hvert andet hus lejede værelser ud. Indbyggerne havde også fået
private telefoner og endda mobiltelefoner og internet!!
Nå, men naturen var den samme og regnskoven lå stadig og bredte sig op af
bakkerne som omgiver byen.
Vi havde bestilt
et hotelværelse hjemmefra og det viste sig at
hotelværtens kone var søster til Javier, som arbejdede for organisationen,
hvor Mette arbejdede som frivillig. Dette gavc straks rabat og samtaler om
fælles bekendte og Danmark, som hun lige havde besøgt, da Javier nu er
gift med en dansker og bor i århus.
Den første morgen vågnede vi op og trak gardirnerne fra... Juhuuu... vi
Boder
Typiske boder, som sælger alt muligt. så
en grøn fugl med rødt næb. Så så vi en gul fugl og så en kolibri. Vi stod
op og da vi kom ned på hotellets terasse til morgenmad svirrede det med
kolibrier i den flotte have lige ved siden af. De fodrede nemlig
kolibrierne med sukkervand, så der var en summen af de flittige kolibrier,
som kræver utrolige mængder energi til de mange vingeslag.
Resten af dagen slappede vi af i hotelles hængekøjer, og kiggede på
fuglene. Faktisk lå vi så meget i disse hængekøjer at hotelværten
præsenterede os for nogle nye gæster, som dem, som intet værelse havde,
men bare boede i hængekøjerne.
Dagen efter skulle Mads på fisketur med en ung mand fra byen. De fangede
ca. 10 fisk, nogle karpelignende nogle, som hedder licas. Mads blev lidt
forskrækket over pludseligt at se en stor sort slange på stien, men guiden
forsikrede, at den ikke var farlig. Guiden præsterede at falde i floden to
gange, selvfølgelig til stor morskab for Mads, som ikke behøvede meget
spansk for at indikere at det var meget sjovt.
Den sidste dag i Mindo skulle vi meget tidligt op, for vi skulle på
fugletur med en lokal guide,
Slagter
Så er der diverse stykker oksekød til salg. som viste sig at være endnu en søster til
Javier. Vi gik af sted fra landsbyen kl. 6, lige da det lysnede.
Vi så hurtigt de første fugle. Guiden var emminent til at spotte fuglene i
træerne. Vi så tre forskellige tukaner, bla. den store sorte med gult næb,
som nok er den vi kender bedst som en tukan. Vi så også blå, røde, gule,
hvide og grønne fugle af spurve og mejsetypen. En enkelt spætte blev det
også til. Til sidst så vi quetzaler, som er en stor fugl, som er skinnende
grøn med en rødt bryst, en meget imponerende fugl. Vi kom også forbi nogle
køer som lå og tyggede drøv, mens hvide hejrefugle spankulerede rundt på
ryggen.
Vi prøvede også en ny attraktion i Mindo; en kabelbane tværs over en par
hundrede meter bred kløft. Vi sad i et lille bur og blev trukket tværs
over, der var godt nok langt ned. På den anden side gik vi gennem den
tætte skov ned til to vandfald. På opturen faldt guiden tilbage i feltet,
selv Mette var i udbrud!! Til guidens forsvar skal de siges, at hun var
forkølet og stigningen var stejl.
Vi kom tilbage
Marked
Her sidder de lokale og får morgenmad før dagens arbejde. Menuen i alle boderne er den samme: ris med kylling. til frokost, hvor vi fik fiskene, som Mads havde fanget,
serveret. De smagte bedre end forventet.
Dagen efter stod vi igen lige så tidligt op, (gaaab, var det ikke meningen
at vi skulle slappe af?) og tog bussen til Quito. Her stod vi af ved Mitad
del Mundo, som er et monument præis på ækvator.
Da vejret var klart og solen skinnede ulig de andre dage i Quito, kunne
man se alle de imponerende vulkaner som omgiver byen. Vi tog derfor den
nye kabinelift op i 4100 meters højde. Herfra var udsigten imponerende, vi
kunne se hele Quito og mindst 3 vulkaner med sne. Luften var ret tynd, så
vi langsomt rundt og nød udsigten.
Herefter var der kun tilbage at tage til lufthavnen og stige ind i flyet
til Lima. ¡Adios Ecuador, Buenos Dias Peru!
Advertisement
Tot: 0.082s; Tpl: 0.021s; cc: 8; qc: 24; dbt: 0.0462s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Mettes far
non-member comment
Det er nogle flotte photos
Hej Mette og Mads. Det er nogle flotte photos fra stederne af. Man bliver helt fyldt med udlængsel, når en går hjemme i Ullerup og ser så flotte billeder. Apropos den grimme engel (som vist er en gave fra Spanien til Equador). Da vi var der ville guiden kun med, når der var yderligere ledsagelse, idet hun var meget bange for overfald. Vi så dog ikke noget farligt. Mange hilsener fra mor og far.