Så er det Sydøen


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island » Greymouth
December 15th 2009
Published: December 15th 2009
Edit Blog Post

Tirsdag 15. december
Ja, så sidder vi her på en campingplads lige nord for Greymouth på vestkysten af NZ med den mest fastastiske udsigt ud over det Tasmanske hav. Bølgerne er bare 20 meter væk og udsigten er fabulous, som en anden amerikaner nok ville sige! Da jeg bare er dansker, ja så må det vel bare betegnes som MEGET SMUK.
Pladsen ligner mest af alt en kolonihave, toiletterne er ikke noget at skrive hjem om, og bruseren, ja det er en lille kabine sat op i det fælles køkken/ opholdsstue/vinterhave som er hyggelig indrettet med blomster, sofaer, bøger osv. alt sammen til fri afbenyttelse for pladsens gæster.
Der hører også en ældre hund med, at mixet race, men meget sød og venlig. Da vi lige er færdig med at spise aftensmad og er ved at gøre klar til at gå tur på stranden, kommer den til vores dør, ligger sig ned og håber på at der falder lidt mad af til den.
Vi kan selvfølgelig ikke modstå den, specielt ikke Ida, som siger både åhhh, nåhh, og nej hvor er den sød, så den bliver kløet på maven som Zitta plejer at blive det, og det har den heller ikke noget i mod. Da vi går ned på stranden går den med, faktisk er det lidt som om den viser os vejen… Hyggeligt.

Sydøen har budt på meget allerede. I går var vi i Abel Tasman naturpark, som ligger helt oppe nordvest. Vi havde valgt at bruge dagen på en hike i parken, men for at komme dertil, skulle vi sejles derud. Det var allerede fra starten en smuk tur, vejret var med os, blid sommerdag med 21 grader, lidt overskyet, men ingen regn.
Det er lidt underligt sådan at blive sat af på en strand og derfra er det på egen hånd til vi igen skulle hentes på et andet aftalt sted nogle timer senere. Turen var mellen 10 og 11 km. i kuperet terræn. Bertil var jo ovenpå, for han havde jo allerede prøvet det et par dage tidligere mens Ida og jeg lige skulle varmes op.
Lige efter hjemkomsten fra hiket valgte vi at køre mod vestkysten, hvilket vi dog ikke helt nåede, men så overnattede vi på en campingplads lige ved Buller River, som er en meget stor og brusende flod.
Dagen i dag startede med at vi kørte til Westport for at se på pelssæler, og de var søøøøde. Faktisk var der allerede ret mange unger, og vi så også en sæl som var midt i en fødsel. De ældste af ungerne var bare 1 mdr. gamle da fødeperioden startede i midten / slutningn af november måned.
Nå, men selvom sæler er søde at kikke på, og det var interessant at følge hunnen som var i gang med at føde, ja så måtte vi jo alligevel videre.
Pancake Rocks var næste stop. Endnu et smukt og fantastisk syn, men bedst havde det nok været hvis der havde været højvande.

Hilsen fra Hella




Additional photos below
Photos: 22, Displayed: 22


Advertisement



16th December 2009

Hold kæft hvor er der smukt der hus jer og i se ud til at nyde det alle mand.... Her ligger snart 20 cm sne og det sner fortsat... Dejligt :-)
17th December 2009

Hvor I da ser ud til at nyde det :)
Hold da op hvor ser det super ud...:) Her er vi sku ved at drukne i sne og kulde :( Måtte lige ud og skrave 40/50 cm sne væk fra fortorv og indkørelse, men flot ser det ud her i lille danmark, trods alt!! Vi snakkkes ved Hilsen helle og benny
17th December 2009

halløj
Halløjsa i tre Dette er så bare lige en prøve....for jeg kan åbenbart ik lige få de her kommentarer til at virke.... prøver så igen - håber det nu lykkedes. kh lotte

Tot: 0.076s; Tpl: 0.012s; cc: 12; qc: 45; dbt: 0.0411s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb