endelig noget ordentlig by....


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » North Island » Wellington Region
December 15th 2009
Published: December 15th 2009
Edit Blog Post

10 december 2009

Napier som ligger på østkysten, midt i vindistriktet er endelig en ordentlig by.
Nu har vi i dagevis kørt gennem små flækker der stort set kun består af en hovedgade. Det kan selvfølgelig være meget charmerende, men her i Napier er der endelig mulighed for at 2/3 af os kan komme til at SHOPPE. Imens kan jeg så bruge tiden på at gruble over at nogen kan bruge tre kvarter inde i en lille butik der kun sælger en ting, nemlig tøj….
Anyway, byen er ret flot; hele bykernen blev ødelagt i 30erne ved et jordskælv og genopbygget i Art Deco stil og med en rigtig flot strandpromenade så mens nogen købte livsfornødenheder, tog jeg et par billeder.
Vi sluttede dagen med at gå ud og spise, Hella og jeg havde nemlig 20 års kærestedag

Dagen efter rullede vi videre sydover til Wellington, regeringsby og den mest livlige af byerne i New Zealand. Her blev der osse og shoppet lidt, kørt med cable car og siddet på cafe. Kiwierne er gået i julestemning, der er juletræer og pynt mange steder - lidt underligt når man går rundt i shorts og t-shirt.
Om eftermiddagen gik vi langs havnen hen til Nationalmuseet ” Te Papa” Et super flot nybygget museum der indeholder stort set alt omkring New Zealands historie set fra begge sider, både de oprindelige indbyggere Maorierne og de senere indvandrere.
Der var osse en masse omkring naturen i og omkring landet og alt var sat meget spændende op - masser af interaktive ting for alle os pilfingre.
Det var gratis at komme ind, gratis garderobe til rygsække o.lign. så der var masser af mennesker - hvis I kommer på de kanter, så er det et must.
Bonus info: Microbryggeriet MAC ligger lige ved siden af - HopRock Pilsneren er ej ringe…..

Søndag morgen d. 13 december tog vi så færgen ned til sydøen - her skulle alting jo være større, vildere og barskere………………………vi får se………foreløbig har vi i hvert fald konstateret at Newzealændere, eller Kiwier som man osse kalder dem, er meget venlige og snakkesalige. Det er stort set umuligt at købe et frimærke eller en kop kaffe uden at man får mindst tre anbefalinger om steder man SKAL se i nærheden.
Bertil




Additional photos below
Photos: 14, Displayed: 14


Advertisement



15th December 2009

shooping juhuuuuuu Bertil da...
Hej med jer 3 Dejligt at høre at I alle 3 har det fint. Og bertil VI forstår da overhovedet ikke at du ikke kan lide at shoppe hi hi..... Det er da herligt at besøge alle de spændende forretninger :) Måske kan der godt blive lidt for mange tøjforretninger !! Men ellers ser der jo herligt ud. Kærlig hilsen fra Solbjerg

Tot: 0.105s; Tpl: 0.019s; cc: 12; qc: 48; dbt: 0.0599s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb