Advertisement
Published: February 13th 2007
Edit Blog Post
The Peacock Show
Jeps. Man skulle nok have vaeret der, og hvis i nogle sinde kommer forbi, soerg for ikke at misse det. Kavli: Saa er vi, i skrivende stund, kommet til Indien, mere praecist Patna. Da vi planlagde rejsen skraemte vi min mor med at ville tage et sted hen hvor der var en fandens masse kriminalitet og doede politikere i vejgroeften. Og gaet hvad, vi er her nu... (Men her er ingen politikere)
Chitwan Nationalpark
Moenster: Chitwan var godt. Vi tog paa en af pakkerejserne som inkludere tre dage, hvilket egentlig ikke er helt tre dage, men mere halvanden dag, og det var jo ikke nok for os, saa vi blev et par dage til. De foerste par dage gik hurtigt, da programmet var fuldt belagt. Foerste aften stod det paa kultur, serveret paa fad. Hvilket vil sige at vi satte os til rette og saa en masse mennesker (og en enkelt paafugl) hoppe og danse rundt.
Kavli: Hvilket vil sige at de indfoedte folk, indianerne eller Tharu'erne, i omraadet viste folkedanse fra gammel, gammel tid. Dagen efter tog vi en tidlig og meget fredfyldt kanotur nedaf floden, ankom til junglens udkant (Vi boede i en by: Sauraha, lige udenfor junglen, og vi maatte betale hver eneste gang vi tog derind) og gik rundt i et par timer. Og saa
Naesehorn i oejenhoejde
Som sagt ser de ret vilde ud naar man staar saadan nede paa jorden uden noget hegn. et vildt naesehorn! Det var en ret intens oplevelse; man staar fuldstaendig ubeskyttet og er meget stille (Moenster: Eller.. det troede vi i hvert fald man skulle vaere, men vores glade guide synes da at vi skulle have nogle bedre billeder, hvorefter han begyndte at staa og raabe op saa naesehornet ville kigge hen mod os..). Naesehorn kan vaere meget farlige, og der er flere der er blevet slaaet ihjel af dem, saa vi var en smule nervoese. Ellers saa vi for det meste fugle og aber. Om eftermiddagen tog vi en tur ind i junglen paa elefantryg, og saa endnu flere naesehorn (Denne gang paa sikker afstand). Elefanternes lugt kamouflerer vores, saa det er lettere at se dyrene.
Moenster: Nemlig, saadan nogle naesehorn er ret vilde. Tanken om at de to tons tunge dyr, med et ret stort horn paa naesen kan loebe 40 km/t, goer det en smule vildere. Naar man saa har faet at vide at man enten skal kravle op i et trae, eller loebe i zig-zag, er det jo fedt, at man staar i noget meget hoejt graes (ca. 2-3 meter), og kun kan foelge stien som gaar lige ud...!
Men det var jo
Elefantsafari..
Selvom det maaske ser meget behageligt ud, gaar de ret akavet, saa det foeles ikke helt saa godt. hurtigt overstaaet, saa i stedet for at tage til Kathmandu, sov vi laenge, og da det var for sent at tage ud i junglen, maatte vi jo se efter andre ting. Et par andre turister, havde vaeret ude ved 20.000 soe (ja, det skal vaere i ental) og der tog vi saa ogsaa ud. Nu var der ret langt, saa vi lejede en motorcykel, og efter 5 min. kursus gik det derud af. Nu var det jo ikke en rigtig motorcykel, mere saadan en lidt stor knallert, men det gik nu hurtigere end cykel. Vi fandt derud efter et par afsmuttere, og med hjaelp fra alle vi moedte.
Kavli: Vi regnede ikke med at se noget, da soeen er en slags park, med masser af mennesker som "chiller ud" der. Men paa vejen hjem igen saa vi daelme endnu et naesehorn, godt paa vej ind paa stien hvor vi koerte. Huh. Det var ret komisk. Og noget af det mest fantastiske ved Chitwan var Basanti, hunelefanten som boede faa meter fra vores hytte. Jeg var henne og fodre hende, ride paa hende og bade med hende. Hun gjorde virkelig indtryk, sikke et dyr! Maaske fordi elefanter er saa hulens
Den eneste tiger...
Den eneste tiger vi fik set, den var taget til fange... intelligente. Ellers er der langt ned fra saadan en skabning! Det var lidt svaert at sidde paa hende, da de ikke bruger saddel, og saadan en elefantryg bevaeger sig en hel del. Men det lykkedes at komme hel ned igen, selv da vi var ude og bade og Basanti pludselig begyndte at rulle og paa siden med elefantfoereren og mig stadig siddende paa ryggen! Der blev jeg en smule nervoes, men naaede at komme af inden jeg blev klemt under hende.
Moenster: Ja, Chitwan var et super dejligt og stille sted. Om end der var usandsynlig mange chikader, men det var nu meget hyggeligt. Og der var stjerner, massere af stjerner, dog lykkedes det os aldrig at finde karlsvognen 😞.
Naaede ogsaa at faa spillet en omgang nepalesisk bob, som lidt ligner vores, man bruger bare nogle fladere brikker, og bruger fingrene til at skyde med i stedet for en stav. Det goer det en hel del svaerere, men det lykkedes mig da alligevel at vinde et par gange.
Naeste stop Indien
Graenseovergangen
Kavli: Tjah, der er ikke det vilde at sige om det. Vi koerte lang tid i bus for at komme til graensen, fandt en cykelrickshaw
To oel paa et bord
Jeps, to oel paa et bord, en flod og en solnedgang. og sad saa ellers i koe mens det regnede. Uden laetag. Oev. Paa den indiske side, hvor vi skulle registrere os, ville paskontrolsmanden med det imponerende overskaeg have lidt penge af os. Se, nu vidste vi at det var gratis at krydse graensen, sa vi sagde: "Naeh..", han sagde at vi kunne give ham nogle danske penge, vi sagde: "Naeh..", han sagde "Okay!" og vi fortsatte over graensen. Han maa absolut vaere den foerste der proevede at snyde os.. Sikke et tegn!
Moenster: At vi saa hverken havde nogle indiske rupees eller danske kroner paa os, goer jo heller ikke den store forskel.
Vi var kommet til Raxaul, og magen til klam by skal man nok lede laenge efter. (Kavli: For fanden der var ulaekkert! Jeg har dedikeret en hel side i min rejsedagbog til at beskrive hvilket moeghul den er!)
Den viste sig heller ikke fra sin paene side efter saadan en gang regnvejr, og der var ingen restauranter, eller noget. Kun gadehandlende, daek-forhandlere og motorcykel vaerksteder, og en enkelt biograf. Da vi ikke havde lyst til at blive i denne by, gjorde vi det eneste mulige, nemlig koebte en nat (sove) bus billet. Bussen afgik kl. 21
Stor knallert..
Meget mere kan den vist ikke blive til. , 6-7 timer efter vores ankomst. Saa vi ventede og ventede, vi kunne desvaerre ikke naa i biffen, saa vi ventede lidt mere.
Kavli: Ogsaa koerte vi ellers til Patna, ankom kl. 4 om morgenen. Det havde ogsaa regnet her, saa der var mudder overalt. Efter at hyre endnu en langsom cykel-rickshaw (Maaske vi skulle holde os fra dem?!) fandt vi endelig det hotel vi gerne ville bo paa. Men manden der sov paa trappen, deres form for en slags porter, informerede os om, at der var fuldt. Det var der ogsaa ved siden af.. og ved siden af. Se, jeg tror de bare ikke gad at staa op, for vi tjekkede i dag, og der var ledige vaerelser.. Tsk. Naah, vi fandt et hotel, og selvom der lugter underligt og de vaekker os alt for tidligt, ringer op til vaerelset i tide og utide, er der TV og det er rimeligt billigt.
Advertisement
Tot: 0.113s; Tpl: 0.01s; cc: 10; qc: 48; dbt: 0.047s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Onkel Jens
non-member comment
Elefantridderen Katrine
Hej i globetrottere, vi sidder hos Erik og Grethe og kigger jeres travelblog. Villiam og Frederikke er meget imponeret over din elefantridetur. Kan du ikke tage den med hjem ? Nå mange hilsner fra os alle og hils ligene.