Hahei - Opotere

---

Hej,
Saa vil jeg igen fortaelle lidt om hvad jeg gaar og laver. Tirsdag var jeg tidligt oppe, (=midt om natten) for at se solopgangen ved Cathedral Cove. Det var flot. Bortset fra nogle unge mennesker, der sov paa stranden, var det kun mig. Jeg saa i oevrigt en sjov fugl. Fuglene her er nogle helt andre arter, end dem vi har der hjemme. Fordi NZ var isoleret i saa mange aar, har det udviklet helt sin egen flora og fauna. Moa, den stoerste af de ikke-flyvende fugle, kunne blive 3,5 m hoej og veje 200 kg. Den er jeg dog kommet lidt for sent til at moede. Den uddoede, da maorierne kom.

Nu hvor jeg har rejst i nogle dage, begynder jeg saa nogenlunde at faa de rigtige ting med hjemmefra om morgenen, men det kan stadig nemt vaere at jeg slaeber rundt paa det, jeg manglede i gaar, mens det, jeg har brug for i dag, ligger paa hostelet. Da jeg skulle til Cathedral Cove, huskede jeg, at jeg havde taenkt, at jeg skulle have en lommelygte eller en pandelampe med fra Danmark. Det havde jeg vist glemt igen. Det gjorde nu ikke saa meget, for siden jeg havde gaaet turen sammen med Edith eftermiddagen forinden, vidste jeg, at stien var jevn, og der var ikke taettere bevoksning end at jeg kunne se hvor den var.

Jeg fik ingen billeder, der viste de lys roede farver, der var paa himlen, da solen stod op, men jeg fik nogle, der viser klipperne farvet roede af den opadstigende sol. Coromandelhalvoeen er opstaaet ved et vulkansk udbrud (7-8 millioner aar siden) De hvide klipper, der danner kystlinjen i dag, bestaar dels af vulkansk aske. De er meget poroese. En 2-3 finger-tyk "sten" kan knaekkes som et stykke kridt.

Om eftermiddagen var jeg ved Hot Water Beach, hvor der er varme kilder. Hot Water Beach er en af de turistattraktioner man skal besoege, fordi det goer alle de andre. Det er ikke saa meget ved at komme der, men man kan vinge det af paa sin liste. 2 km nede ligger der en klippe der er 170 grader varm. Den opvarmer grundvandet, og kilderne, der kommer op, holder 60-65 grader. Ved hoejvande ligger kilderne ude i havet, men naar tidevandet er ude, kan man grave sin egen pool. Det ryger fra sandet paa skovlen, saa man skal fylde havvand i for at kunne suidde i sin pool, og man skal passe paa, at man ikke braender foedderne. At det ikke er nogen stor oplevelse skyldes, at kilderne kommer op i et begraenset omraade, maaske 100 kvadratmeter. I loebet af de fire timer, tidevandet er ude, kommer der flere hundrede mennesker, der har ambitioner om at grave sit eget badekar... Heldigvis kendte jeg betingelserne, inden jeg kom der, men jeg saa rigtig mange skuffede ansigter.

Som badestrand var det en farlig strand. Der var kun en lille del af stranden, hvor det var forholdsvis sikkert at bade. Der var livreddere, der holdt oeje. Mange boern forsoegte at surfe paa smaa firkantede braet. Det skal nok passe, at det er vanskeligt at laere, men jeg kan godt see, hvorfor det er tillokkende. De er flotte, saadan nogle boelger. I gaar havde livredderne skrevet, at boelgerne var 1m hoeje.

Maorierne har vaeret gode til at sejle, for at komme fra Tahiti og hertil. Hahei er ioevrigt navngivet efter kano-masteren Hei, der kom hertil omkring 1400. Hans stamme levede her frem til 1820, hvor de blev udryddet af en nordlig stamme, der havde erhvervet skydevaaben. Jeg taenkte paa ham, da jeg stod ude i boelgerne. Jeg ville ikke engang have kunnet faa en kano paa vandet.

Vejen og omraadet ud til Hot Water Beach lignede mange landeveje, som jeg husker, de saa ud, i Norge for 20 aar siden. Der var enkelte palmer, men meget af bevoksningen var "importeret" og graessmarkerne og indhegningerne virkede kendt.

Vejerne i NZ er forholdsvis smalle, stejle og med mange sving. Jeg synes biler og busser koerer staerkt.

Nu er jeg i Opoutere. Et helt fantastisk sted. Der er vandrehjemmet, en campingplads, 2 huse, et fuglereservat og 5 km strand 😊 😊 😊 Jeg har sat Wangamata paa kortet, fordi Opotere ikke "findes." Jeg kom hertil paa tommelfingeren. Der koerer ingen bus i omraadet Det var lidt kringlet, selv om der kun var maaske en times koersel, var jeg oppe at koere med fem forskellige. Alle, der kendte Opotere, sagde, at det kunne jeg glaede mig til. Vandrehjemmet ligger i en gammel skolebygning. (Der maa vaere noget mere landsby et sted, men den har jeg ikke fundet endnu) Jeg ankom ved middagstid.

I eftermiddags var jeg ude at bade og gaa en tur langs stranden. Boelgerne slaar haardt. Da jeg gik ud i vandet, "forsvandt" bunden pludseligt. Den faldt en halv meter. Saa kom der en boelge og loeftede mig op, hvor jeg kom fra. Sejt. Noget af stranden er indhegnet, for at beskytte fugleredene, men fuglene var over det hele. En gang, hvor jeg kom for taet paa, sagde de til, men de virkede ellers ikke saerligt bange. Man kan laese paa skilterne hvilke fugle der er, hvor mange reder og aeg de har, og hvor mange unger der er kommet, saa selv om man, som mig, ikke ved noget om fugle, er det meget spaendende at se.

Der ligger en flot lille oe. Bjaergene er eroderet til huler, der er "stablet" ovenpaa hinanden. Jeg tror, det er, min favoritoe indtil nu.

Jeg er lidt spaent paa, om jeg skal sove alene i nat. Sidst jeg kiggede, var der ikke andre. Nu vil jeg gaa og finde ud af det.

---

Comments

[JH]

Kaere Karin Det er nogle fine rejsebeskrivelser du sender "hjem", det er næsten som vi selv er med på turen.

[Nikolaj]

Du skriver så meget..
.. så jeg må hellere komme med en kommentar jo :) Jeg er godt nok overrasket over hvor meget du får skrevet ned, havde måske regnet med at det ville blive til 5-6 opdateringer i løbet af hele turen. Men det er rigtig fedt at læse om, hvad du laver dernede! Det får mig lidt til at føle, at jeg ikke rigtig selv opdaterede detaljeret nok, da jeg var afsted.. ;) Opotere lyder godt nok som et spændende sted! Bare dét at du tomlede med 5 forskellige derud siger jo en del. Det må være lidt eventyr-agtigt :) Nå, jeg vil slet ikke skrive så meget som dig, bare sige at jeg læser med, og er glad for at du oplever så meget! Hvis du skal have en opdatering på tingene herhjemme, svinger temperaturen omkring 0 (ved ikke hvorfor det ALTID er vejret man fortæller om først??), og så har jeg fri-uge nu, inden jeg skal til eksamen mandag den 24. Har stadig ikke fået nogle karakterer. I dag har jeg været på job og købt ravplugsi Silvan, så hvem ved, måske får jeg hængt billeder op snart :) Du må have en fortsat god rejse mor! Jeg glæder mig til næste fortælling! Knus

[anonymous]

Hej Karin jeg vil lige sende en hilsen fra lille Danmark nærmere bestemt din kollega Birgit. Her er sneen ved at smelte og det er faktisk som om at foråret er lige om hjørnet ,hvad det helt sikket ikke er endnu. jeg synes det er så fantastisk og spændende at læse i din dagbog hverdag,det er næsten som at være der sammen med dig. Jeg glæder mig helt vildt til du kommer hjem igen med billeder og en oplevelse rigere ,men pas nu rigtig godt på dig selv til vi ses igen.Knus og Kram Birgit