Advertisement
Straddie - lørdag d. 24 - 27.
Lørdag pakkede vi kuffeterne og tog efter en køretur på en times tid færgen til North Stradbroke Island, en tropisk ferieø lidt syd for Brisbane. Det var ligesom at være tilbage i tiden, hvor man ventede på færgen ved Storebælt!! Vi havde lejet to villaer, en til os fire og en til Andrew, Sue og Mario. Skønt område med stranden kun 100 m. væk. Det eneste mærkelige var at villaen var opdelt i to afdelinger, en med stue, børneværelse, badeværelse og køkken og et anden seperat del bestående af forældre soveværelset. Ind i mellem de to afdelinger var der en dejlig terrasse med grill.
Den første dag lavede vi ikke så meget, vi spiste frokost og ungerne fik sig en lang lur og derefter smuttede vi ned for at se stranden inden det blev mørkt. Om aftenen spiste vi på restaurant og det var den dag.
Søndag tog vi, efter pandekager til morgenmad, afsted til Blue lake. Der stod at afstanden til søen fra parkeringspladsen var 5,2 km tur/retur. Men da vi havde gået i en halv time, var ungerne trætte og sultne, så vi vendte om mens Andrew, Sue og Mario
fortsatte videre til søen. Det havde taget dem yderligere 20 min. For at nå hen til søen. Efter ungernes lur, gik vi på stranden, stor succes - Alexander elsker sand og vand og Emmeline var endda uden for picnictæppet en enkelt gang.
Om aftenen grillede vi og da ungerne var blevet lagt i seng, spillede vi Yatzy. Bettina vandt første omgang, mens Mario vandt anden omgang ... knebent!
Mandag stod den på strandtur ... endnu en gang stor succes. Alexander rullede sig i sand for så at gå ud i vandet og bade. Emmeline nærmede sig vandet et par gange, men nøjedes i det store hele med et par spande vand i behørig afstand fra vandet.
Efter luren gik vi en tur ved Point Look-out, utroligt flot udsigt. Og så sluttede vi lige turen af med et besøg på legepladsen og en is!
Efter aftensmaden og sengelægning, spillede vi Scattergories, et spil hvor man får en liste over 12 kategorier og et bogstav som de ting man skal kunne nævne, f.eks. berømthed, ting man kan købe i en lejetøjsforretning etc. Det var lidt af en udfordring på engelsk, men sjovt var det.
Tirsdag var det tid
at tage hjem. Vi pakkede og kørte til Brown Lake, hvor vi spiste frokost inden vi skulle have færgen tilbage, vi fik også lige sendt alle vores postkort. Vel tilbage igen i Brisbane, skulle der pakkes. Af uvisse årsager, havde vi fået rodet lidt rundt i datoerne og heldigvis gik det op for os at vi skulle hjem onsdag og ikke torsdag, men vi fik pludselig travlt med at få købt de sidste gaver og småting til turen.
Advertisement
Tot: 0.126s; Tpl: 0.013s; cc: 11; qc: 49; dbt: 0.0795s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb