Flyveturen


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » New South Wales » Sydney » Kings Cross
December 25th 2013
Published: January 4th 2014
Edit Blog Post

Taskerne er pakket, passet er fundet frem, lidt Australske dollars er der fundet frem, vejrudsigten tjekket og det sidste stykke juleand sidder stadig mellem tænderne. André og Morten er klar til afgang fra Kastrup 25. december.



Turen går i første omgang til London hvor der er et mindre stop på 7 timer og 35 minutter............. Heldigvis var er en lounge i Heathrow som kunne benyttes til drinks, snacks, lækre toiletfaciliteter mv. Den fik ikke for lidt........



Turen fra London går over Singapore, hvor flyet skal tankes - både for brændstof men også for et par passagerer som gerne vil med os til Sydney.



Selvfølgelig skal vi da have nudler når vi er i Singapore og det er også dét den 1,5 times pause går til. Rigtig lækker mad....... Eller ja.... Lækker mad... Eller.... Bare MAD!

Det var nu ikke så meget fordi vi var sultne - det var måske bare mere muligheden for at sige vi har spist nudler i Singapore. Forplejningen på flyet fejler såmænd ikke noget. British Airways kan godt finde ud af at lave mad.



Så først 13 timers flyvning til Singapore, 1,5 times pause, og så den sidste smuttur på 7,5 timer til Sydney. Hvilket selvfølgelig ikke var noget problem på det tidspunkt!!



Under hele turen sad André inderst, Morten i midten og et tilfældigt kvindemenneske i overhalingpositionen mod midtergangen.

Når man sidder så tæt i så mange timer, finder man hurtigt ud af forskellige ting om hinanden. Hvor har man gået i skole, hvem kender hvem og hvorfor, hvor skal vi hen, vil Niels Peter hente os i lufthavnen, hvis ikke - er han så ikke bare en doven idiot, hvornår skal vi spise igen, hvorfor var der ikke ketchup til morgenserveringen, hvorfor er der ikke nogen der har opgraderet os til businessclass og HVEM FANDEN HAR PLACERET ANDRÈ MOD VINDUET NÅR HAN HAR EN BLÆRE SOM EN TØS?????????

Vi skulle i løbet af de 20 timers flyvning, ryde kabinen, slå bordet op, rejse os og vente på André som skulle tisse.... Og kun gud ved hvad der sker ude på det toilet.... Sådan et besøg kunne sagtens tage en 8-10 minutter, selvfølgelig men sikkerhedsbælteskiltet var tændt og 12-14.000 mennesker stod i kø - men André skulle jo tisse og det skal der være plads til.



Efter denne flyvetur blev der opfundet et nyt begreb - “jeg skal ud og lave squats”.... Hvilket betyder: “jeg skal ud og s***e”. Begrebet kom af at Morten, under flyveturen, lavede squats ude på toilettet på flyet med den trange plads som der nu var. Men benene skal jo holdes igang!



Under samme tur stillede André også det intelligente spørgsmål “Hvad er det for et dyr som er på Pumas logo?*



Well..... 33 timers rejse efter, er vi i Sydney, nærmere Kings Cross hvor NP (Niels Peter) venter på os på en cafe (ja, han var en stor doven idiot som ikke hentede os i lufthavnen). Her sad han og nød en latte... Ja... Og så fik vi en omgang morgenmad. Yderst delikat!



Resten af dagen brugte vi på at se på byen - vi var forbi Operaen, vi fik købt nye sko alle sammen og vi fik tjekket ind på vores hostel. En meget speciel oplevelse for nogle af os - Morten har aldrig boet på en så alternativ måde.. Det var bestemt en oplevelse.



Om aftenen fik vi nogle øl og sad og hyggede på hostellets bar/cafe/hvad fanden det nu end var og vi smuttede så i seng efterfølgende.

Advertisement



Tot: 0.135s; Tpl: 0.01s; cc: 10; qc: 48; dbt: 0.0819s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2; ; mem: 1.1mb