Advertisement
Published: August 7th 2011
Edit Blog Post
Sunshine og venninderne
Familierne har selv brugt mange timer på at lave de smukke dragter. Dagene her i Fort Yates, i Standing Tall Sioux Reservation er ligesom resten af dagene på vores tur gået hurtigt. Vi føler, at vi på disse 10 dage her har oplevet meget – ikke nødvendigvis blot set mange forskellige ting, men også set meget af det store i det små. Paradox er fortsat det bedste ord jeg finder til at beskrive troen, vores oplevelser, og livet generelt. Det store og smukke i livet, i vores tro, i vores liv sammen med hinanden som mennesker, i at hjælpe hinanden, i at være nærværende, og det smukke ved hver kultur og tradition. Det har også været smertefuldt, at se det engang stolte Siouxfolk, som har fået taget så meget fra dem – traditioner, skikke, sprog, tro, identitet, og mange lever nu uden megen ære i deres daglige tilværelse. Her bor vi på det sted hvor Sitting Bull blev dræbt december 1890 pga. at han insisterede på at danse ”spøgelsesdansen” – en dans, som markerer håbet på, at Messias ville skabe en verden med varig fred, hvor de mægtige indianere og andre krigere vil genopstå, og hvor ingen ville kunne gøre nogen ondt længere. Medicinmændene havde fået denne åbenbaring, og for mig lyder det
Skønne børn
Klubben samler mellem 10 - 20 børn fra nabolaget, og den har kørt i ca. 2 mrd. nu. præcis som den kristne verdens ”himmel”. Tænk at denne mægtige høvding og mange andre måtte lide døden, pga. den hvide mands frygt på det anderledes og for at nogle skulle bevare håb midt i det håbløse de var udsat for.
Vi ser her fortvivlelse, frustration og den største dødsårsag for unge under 30 år er alkohol – på andenpladsen kommer selvmord. Midt i fortvivlelsen ser vi dog fortsat håb, og en skønhed uden lige – vi møder dagligt skønne og imødekommende børn der ønsker samvær og aktivitet. Også folkene her i byen hilser mere og mere, og lader os føle og mere og mere hjemme.
De sidste 3 dage har vi været alene her i huset, og vi har stået for at køre børneklubben videre. Børnene møder os dagligt fra morgenstunden af, og flere hænger ud til langt ud på aftenen. De seneste dage har vi deltaget i pow-wow, en traditionel indiansk fest med fokus på dans og sange. Det har været spændende, og skønt at se hvordan traditionerne forsøges at holdes i hævd. Der er en megen intensiv stemning når der synges og trommes igennem, hver klan/familie kommer med sine sange og rytmer til de forskellige danse.
Vi har
Rodeo
Børnene skulle lære at kaste med lasso. også haft fornøjelsen af at deltage (i bogstaveligste forstand) rodeo – hvor børnene var med i for-showet. Nabodrengen, Jesse White, som vi heppede på vandt i kategorierne kalve og juniortyreridning – sejt!
Det har også været nogle dage, hvor vi har nydt Line og Lance, og voluntørerne Jordan og Phillip fra Texas, og endda et par ekstra dage med Jennifer, som kørte turen for at være sammen med os lidt længere. Vi haft mange gode, sjove og dybe stunder, hvor vi har snakket om alt fra indianske traditioner, sydstatstraditioner, racisme, våbenlove, kost, og hvordan tro kan se ud i 2011 og i vidt forskellige sammenhænge. Særlig tak til Line og Lance, som lever et helt enkelt liv og viser stor kærlighed til området og menneskene, og som tydeligt vis er her for at lære og ikke for at nedbryde det der findes her. Vi er imponeret af jeres evne til at se skønhed alle steder
Advertisement
Tot: 0.052s; Tpl: 0.014s; cc: 10; qc: 25; dbt: 0.0276s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb