Yellowstone


Advertisement
Published: July 12th 2010
Edit Blog Post

Så stod menuen endelig på Yellowstone, vi havde fået tilbagelagt de ca. 1600 km fra Flagstaff til Jackson i løbet af to dag uden de store sværdslag, dog undtaget ved Salt Lake City, der var både mange biler og meget vejarbejde, men vi kom igennem uden det større problemer. Man må se i øjenene at der er mere plads, også på landevejene herovre.
Men vi fandt jo vores dybt overpristagendedebanditters campingplads, 92 usd for en overnatning, det plejer at lige på 40 usd. Men familien stod og truede med død og meget andet hvis ikke jeg fandt noget med internet forbindelse, så jeg måtte bare betale og se glad ud, for det hjælper ikke at være sur over det.
Nå men det er et overstået kapitel nu, vi kørte fra Jackson, igennem Jackson Hole og imod sydindgangen til Yellowstone. Jackson Hole, et meget mondænt skisportssted, som efter sigende skulle have indvirket på vores campingpriser, det så godt nok også ud til at være et lækkert sted, men der skal nok samles en ordentlig stak penge før det skal afprøves.
Men turen ud til syd indgangen var den ene imponerende stykke natur efter det andet, det er så uvirkeligt at de har plads til at lægge så store landområder hen til naturbeskyttelse. Af de virkelig interessante ting vi så var bison, bjerge og prærie - så langt man kunne se.
Vi har så her i dag kørt rundt og set på syd/vest siden af Yellowstone, det er også en imponerende natur. Det mest imponerende var dog "Old Faithfull" en geyser som "sprutter" hver halvanden time. Det er dog ikke retfærdigt kun at nævne den, da der mange andre imponerende ting her, hvis man er til naturen.
Vi har været inde og reservere plads de næste to dage ude i selve Yellowstone, mellem bjørne, elge og andre smådyr, så det bliver spændende, men desværre er der ingen internet, så vi vil være lidt fortabt for omværdenen igen et par dage.Senest onsdag begynder vi så at sætte næsen imod Boise igen. Det er lidt uvist om vi tager det i et hug eller om den bliver delt i to, det kommer lidt an på hvordan det hele går det næste par dage, hvor vi skal ud at se på bjørne og spruttene svovlkilder.
I dag er vi på en campingplads lige uden for Yellowstone, som har alle de ting der gør livet lidt lettere, Hook-up afløb osv., men som også koster en mindre formue.
Lige nu sidder vi og nyder aftenen temperaturen her omkrig syvtiden er ca. 22 c og meget tilpads, Anne skriver i sin dagbog, Mads er lidt rodløs og Ida har fået lov til at bruge Annes computer, så hun er uden for rækkevidde.


Additional photos below
Photos: 12, Displayed: 12


Advertisement



14th July 2010

Så, så Peter- jeg troede du var blevet mild, ydmyg og venlig af at være i det store land. Jeg har nu problemer med min mail. Jeg kan ikke sende eller besvare mail. Der kommer et skilt og siger at servercertifikatet er udløbet d. 12.06.2010 kl. 11.21.- Jeg håber du kan gøre noget ved det, hurtigt når du kommer hjem. Tak for sms, vi er glade for at I stadig har det godt, og glæder os til I kan skrive igen. Palale har givet Birthe jeres blok-adr. Birthe sagde at "det var en betingelse for at hun ville sende julekalender til Anne!!! Knus fra mig. (og jeg vil ikke ud at gå på den vej!!).

Tot: 0.158s; Tpl: 0.012s; cc: 13; qc: 61; dbt: 0.0562s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb