Så er der atomkraft

---

Vi har tilbragt en nat i Arco og er kommet godt i gang, vejret har været noget bedre end vi oplevede det i McCall. Ungerne nyder at de kan skifte mellem bilerne, så det er lidt af et kunststykke at sørge for at alle er med.



Bilen vi har lejet denne gang er en 34 fods bil med diesel motor, det er forholdsvis eksotisk med diesel, selv om man slet ikke ville have overvejet at lave sådan et 7 tons apperatur med benzin i Danmark så er det unormalt her. Den bil som Ann og Bob har (som er med os), er større og kører med en V10 benzin motor. De har så også nået at tanke da vi stadig havde en halv taknk tilbage. Nu skal det retfærdigvis nævnes at vi ikke har konstateret hvor stor vores tank er, men det er tvivlsomt at den er større end vores.

Bilen bærer præg af at den har været udlejnings bil i lang tid og i væsentlig større grad end andre biler vi har lejet viser tegn på brug. Det tog næsten en time at inspicere den og få noteret alle skrammer og buler.



Første stop var EBR-1 som sædvanligt en amerikansk forkortelse, men det betyder Experimental Breather Reactor. Det er det første anlæg i verdenen som som faktisk producerede strøm på baggrund af atomkraft. Anlæget har været lukket ned siden 1964 og blev erklæret som national landmark, det vil sige at der ikke må ændres på det og skal vedligeholdes.

Det var meget interessant at man kunne følge hele processen og kunne komme tæt på både reaktor kernen og resten af værket.



Udenfor er der opstillet et par maskiner, hvor man har forsøgt at lave atomdrevne jet motorer. Forsøget gik fint og det lykkedes faktisk at få jet motorene til at virke. Det man egentlig gør er at man i stedet for at bruge jet brændstof til at tilføje energi, bruges der kernekraft til formålet. Det eneste problem er at de vejer 200 tons og fylder mere end et lille hus. Et lille in mente er også hvis et fly med atom motor skulle finde på at skvatte ned så var det måske ikke så sikkert at styrte ned med en aktiv reaktor.



Derefter kørte vi til Dillon i Montana, det var en flot tur derop. Det var delvist igennem ørken og delvist igennem bjerge. Vi kom sikkert til pladsen efter ca. 250 km. Heroppe er der lidt længere mellem ditten og datten. F.eks. så bruger man ikke koder på WIFI i Dillon og vores nabo er næsten kun både og fiskestænger.

---

Photos

Samling af gruppen
Gruppen samles uden for EBR-1 inden vi går på ekspedition

I kontrorummet
Mikkel og Anne ser efter om kontrolpanelet er i orden

Anne som generatorfører
Anne er ved at finde ud af hvordan man styrer turbinen og generatoren

Maskinhallen
Et blik ud i EBR's maskinhal

Jet motorer
De famøse nuklear jet motorer

I Dillon
Her er vi kommet til Dillon og har parkeret ved siden af vores redneck naboer.