Advertisement
Så gik turen endelig ind til San Francisco, det var lidt med blandede følelser for mit vedkommende, da jeg ikke er til for mange mennesker på det samme sted. Jeg har det bedst med at jeg kan sparke ud til siden uden at ramme en bagi, men SF var på trods af det en absolut god oplevelse.
Vi tog båden som lagde fra i gå afstand fra RV parken og som sejlede ind til centrum af SF, vi stod af lige foran en af endestationerne for for den gamle type "Cable cars", der er tre kategorier, dem der ligner en bus og får strøm fra en wire ovenover, den næste type er sporvogne som også får strøm fra oven og endelig de rigtige, som tager fast i et kabel nede i en rende i vejen. Betjeningen af de rigtige ser meget sindrig ud med et håndtag der der bremser og et håndtag som tilsyneladende regulerer hvor meget der gripes fat i kablet nedenunder. Meget underholdende at se på - jeg tror dog ikke at Anne har opdaget noget som helst og har nok heller ikke intentioner om at finde ud af hvordan, men sådan er vi jo så forskellige.
Vi måtte
selvfølgelig have en tur op over Market Street, oha de har godt nok ikke fået det ret godt ud da de lavede byen. Faktisk opdagede vi at alle biler havde vendt forhjulene ind mod fortovet, så hvis bremserne skulle svigte ville den bare køre ind og læne sig op ad kantstenen.
Vi nåede et godt stykke op før vi hoppede af, for ikke at komme for langt væk. Så gik vi tilbage (ned af Market street) til Chinatown her havde de alt fra sure tæer til dårlig mave, men vi købte ikke noget af det. Vi endte nede ved vandet, hvor vi fulgte det om imod Fishermans Wharf, det var meget turistpræget, men sådan skal det jo nok være. Vi endte omme ved Hyde Street hvor vi tilfældigt mødte en Irer som var taget til SF for 7 år siden og nu havde startet en service hvor man blev kørt over Golden Gate og tilbage for 10 usd. Da manden var flink og jeg kunne overtale ham til at give rabat tog vi med over på den anden side, det var en meget lærerig og underholdende tur, som absolut var pengene værd, selv uden rabat.
Bagefter gik vi rundt på
må og få og kom lidt uden for der hvor de havde beregnet at turisterne kom, de skal ikke få det indtryk at Danskerne er helt forudsigelige.
Ved 16 tiden tog vi færgen hjem igen, dog havde kvinderne ikke fået stabiliseret sit indkøbsstofskifte så vi var ude at se på en sportsforretning, som vi havde fundet dagen i forvejen, så de kunne få ro i deres sjæl.
I morgen rykker vi igen teltpælene op og drager imod Yosemity hvor vi vil holde 4 juli sammen med resten af Amerika.
Advertisement
Tot: 0.18s; Tpl: 0.024s; cc: 11; qc: 57; dbt: 0.06s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
David
non-member comment
Charger
Ahhh, jeg husker lige en scene fra filmen Bullit, som vi jo alle kender, hvor Steve McQueen i sin Mustang (Pthuj) bliver forfulgt af en Charger, igennem San Fransiscos gader. Har i set nogen slæder?