Advertisement
Published: August 16th 2010
Edit Blog Post
Problemerne med RV´en var ikke overstået endnu. Da vi vågnede næste morgen i Fortuna, opdagede Steffen at vi havde et fladt dæk. Da vi ikke har noget reservedæk og AAA kun kommer ud og skifter dæk, hvis man har sådan et, var vi nødsaget til at køre til det nærmeste dækcenter. Heldigvis lå det kun få minutters kørsel væk fra vores campingplads.
Overalt hvor vi været med vores RV, har vi mødt de mest venlige mennesker - lige fra den gang hvor vi skulle have skiftet gearkasse, til olieskift, til check af dæktryk mm. Og vi blev også mødt med en (næsten overdreven) venlighed på dækcenteret. Det viste sig, at dækket ikke bare var punkteret med flækket og ikke stod til at lappe. Så vi skulle have et nyt dæk. Da dækkene er helt nye, mente folkene på dækcenteret at de muligvis var dækket af garantien. De ringede til et Goodyear dækcenter for os og forklarede situationen. De ville gerne se dækket inden de tog stilling til om skaden var inden for garantien. Og så er det her at vi blev væltet lidt rundt på gulvet. For selvom der blev brugt mere end en halv time på at finde
Roden Steffen
Redwoods har et stort men meget overfladisk rodnet ud af problemet for os, så ville de ikke have nogen betaling. Og det er ikke første gang vi oplever det. En gang kørte vi ind til en lille lokal mekaniker i Indiana, for at få tjekket vores dæktryk. Manden brugte over en halv time på at fylde mere luft i vores dæk og ville ikke have noget for det - selvom han godt vidste at vi nok aldrig kom igen. Nå, men vi kørte videre til næste dækcenter, som lagde 2 minutters kørsel nede af gaden. Her blev vi mødt med smil og åbne arme og blev hurtig vist ind på deres kontor, hvor vi bliver underholdt af en ældre mekaniker, mens en anden skifter vores dæk. Desværre var skaden ikke 100% dækket af garantien, så vi måtte punge ud med 88$ for et nyt dæk. Da vi vinkede farvel, tog vi derfra med nyt caps - en redneck cap til Steffen og en bling bling cap til Tanya og et smil på læben - amerikansk venlighed når den er allerbedst.
Efter denne lille forhindring kørte vi videre sydpå, mod Humboldt Redwood State Park, som skulle være et af de bedste steder at opleve costal redwoods, som
er de højeste træer på jorden. De kan leve i op til 2200 år, blive op til 122 meter høje og opnå en diameter på 7 meter omkring den nederste del af stammen.
Humboldt Redwood State Park´s highlight er selve køreturen gennem parken, som kaldes Avenue of the Giants - 52 km hvor træerne tårner sig op på hver side af vejen. Det var en helt fantastisk tur og når op blandt de bedste scenic drives vi har kørt her i USA. Vi gjorde holdt flere steder, hvor vi var ude og gå lidt blandt træerne og et par af dem fik også et lille knus med på vejen.
Vi havde booket to overnatninger på en campground inde i parken. Vi ankom midt på eftermiddagen og blev henvist til vores site, som lå mellem tårnende redwoods. Efter et besøg i visitorcenteret, lavede vi aftensmad og deltog i en campfire talk, hvor en ranger havde et oplæg omkring tidligere tiders logging af træerne. Det var et ret spændende oplæg der gav en god viden om træerne.
Næste dag kørte vi ud i Rockerfeller Forest, hvor vi gik den mest fantastiske tur. Det føltes som om
vi var blevet ført tilbage i tiden, til den gang hvor dinosaurerne regerede. Turen førte os gennem dele af skoven hvor der var kun var os og giganterne (og de dinosaurer der gemte sig for os…). Stilheden i skoven var magisk og det var en af de bedre ture vi har gået. Turen var 12 km lang og da vi kom tilbage til RV´en var vi lidt forkrampede i nakkerne af at kigge op hele tiden (for ikke at sige skrupsultne, da vi ikke havde fået madpakker med).
Efter denne gåtur kørte vi tilbage til campgrounden, hvor vi brugte resten af eftermiddagen på at slappe af. Om aftenen hyggede vi med bål og snobrød. Som sidste, endte det med at vi måtte lave snobrødene i mørke - vi er bare ikke for gode med den der timing!
Advertisement
Tot: 0.255s; Tpl: 0.013s; cc: 10; qc: 51; dbt: 0.1445s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb