Tid til et lille familiebesøg


Advertisement
United Kingdom's flag
Europe » United Kingdom » England » Oxfordshire » Oxford
October 5th 2016
Published: December 23rd 2016
Edit Blog Post

Tilbage til dansk




Næste stop var Oxford og det betød, at jeg skulle bo hos Casper (min kusine Christinas kæreste). Jeg glædede mig til at tilbringe lidt tid sammen med familie. Glædede mig også til at tale dansk igen! Jeg savner det sgu engang imellem. Det er faktisk meget sjovt, for når jeg har talt engelsk i et stykke tid, kommer jeg til et punkt, hvor jeg bare gerne vil tale dansk igen. Det er nu engang bare rart at tale sit modersmål.

Casper samlede mig op på stationen og efter at have lagt min taske af hos ham, viste han mig rundt i Oxford. Jeg fik en tour af Oxford Universitet og Casper var så sød at give frokost i Oxfords spisesal. Der var en buffet og udvalget var vildt godt! Det var en vildt hyggelig spisesal. Meget engelsk, men på en god måde. Efter frokosten, gik vi en etage op, for at få en kop te. Det var vildt hyggeligt!

Casper viste mig rundt på de forskellige colleges der lå i nærheden og fortalte mig lidt om Oxford. Det er altså ikke dårligt at have en privat tour guide. Der er rigtig mange parker og en del af dem er ejet af de forskellige colleges. Der var en park der var kæmpe!! De havde endda også en flok rådyr. Det var nu meget hyggeligt. I Cambridge og Oxford er der en del kanaler og der er rigtig mange der tjener penge på at vise turister rundt via kanalerne. De kalder det ”putting” (mener det er sådan det staves). Det er ligesom gondolerne i Venedig. Det ser meget hyggeligt ud, men det er åbenbart en del svære end det ser ud til.

Vi købte ind til aftensmad og da vi havde snakket om varme kastanjer, købte Casper en pose. Det glædede jeg mig til! De smagte helt fantastisk! Jeg elsker varme kastanjer!

Dagen efter sov jeg lidt længe og gik senere på dagen rundt på må og få i Oxford. Det er en rigtig hyggelig by! Jeg må indrømme, at jeg foretrækker Oxford fremfor Cambridge. Jeg tro det er atmosfæren, jeg bedre kan lide. Det er svært at forklare, men der er i hvert fald et eller andet over Oxford, der er lidt federe end Cambridge.

Jeg havde haft to fantastiske dage i Oxford! Jeg glædede mig rigtig meget til det næste og sidste stop i England. LONDON! Jeg skulle mødes med nogle rejse kammerater! Det skulle nok blive sjovt!


Additional photos below
Photos: 11, Displayed: 11


Advertisement



24th December 2016

Oxford it is
Jep så er jeg snart ved vejs ende.....Pyh ha

Tot: 3.119s; Tpl: 0.044s; cc: 12; qc: 50; dbt: 0.048s; 3; m:saturn w:www (104.131.125.221); sld: 3; ; mem: 1.4mb