El Camino


Advertisement
Spain's flag
Europe » Spain
October 12th 2016
Published: December 28th 2016
Edit Blog Post

Afsted igen




Jeg nåede lige hjem i to dage, inden jeg tog til St. Jean Pied-de-port. Det var lidt for hektisk, men jeg fik da lige sagt hej til familien og vennerne. Jeg valgte at book et hostel, inden jeg ankom til St. Jean Pied-de-Port, da jeg ikke ville risikere, ikke at have en seng, når jeg skulle ud og gå dagen efter.

Mor kørte mig til lufthavnen, det var lidt mærkeligt at skulle afsted igen så hurtigt, men det skulle nok gå. Jeg gik direkte til gaten og ventede på at kunne boarde. Flyet var åbenbart overbooket, så flypersonalet prøvede at overtale nogen til at tage med det næste fly. Stemningen ved gaten blev lige pludselig en helt anden. Da boarding gik i gang, stillede alle sig i kø. Jeg fik lige pludselig øje på en tidligere kollega i køen. Det var lidt spøjst. Det betød så også at jeg sprang nogen stykker over i køen. Det var ikke så pænt gjort, men jeg tro de overlevede.

Jeg landede i Biarritz sent på eftermiddagen. Jeg skulle med en bus fra lufthavnen til stationen, hvor jeg skulle med toget det sidste stykke til St. Jean Pied-de-Port. Der var en del andre pilgrimme med toget. Det var lidt hyggeligt, at alle begyndte at snakke med hinanden og fortælle lidt om deres grunde til at være her. Da vi kom til St. Jean Pied-de-Port, smed jeg mine tasker af på hostellet og derefter gik jeg over til pilgrimskontoret. Man skal registres som pilgrim. Efter det gik jeg i seng, det havde været en lang dag.

ca. 800 km, 32 dage




At gå hver dag, både sammen med andre og alene, var hårdt både fysisk og psykisk. Jeg er SÅ glad for, at jeg har gjort det og jeg kunne sagtens finde på at gøre noget lignende igen, men jeg var helt sikkert ikke klar over, hvad jeg havde kastet mig selv ud i!

Jeg fik så mange vabler. Mine sko var for små, i forhold til at ens fødder hæver, når man går 25 km om dagen. Jeg havde pakket alt for meget, så min rygsæk var så tung! Til sidst havde jeg lyst til at græde, når jeg skulle have mine sko på. Men på trods af det fysisk smertehelvede, så ville jeg gøre det igen.

Der er intet der slår, når du om morgen ser den fantastisk solopgang og de eneste lyde omkring dig er fuglesang. Når du kommer op til bjergtoppen og du kan se al den ny faldne sne, der får bjerget til at ligne et eventyr land. Når du går igennem skoven tidligt om morgenen og du hører uglerne, selvom det skræmmer dig fra vid og sans, så er det samtidig også bare helt fantastisk! Når du sidst på dagen når din destination og du endelig kan lægge dig ned i en seng. Når du har gået alene hele dagen og du bliver mødt af dine venner om aftenen. Glæden over at se en ven, du troede, du ikke ville komme til at se igen, men som lige pludselig dukker op på stien.

Sammenholdet mellem pilgrimmene på caminoen er helt fantastisk og kan ikke beskrives, men kun opleves! Det er også fantastisk at være en pilgrim og ikke tourist, får du bliver behandlet på en anden måde. Alle er så søde og hjælpsomme! Der er endda nogen lokale langs ruten, der har valgt at sætte hvilesteder op for pilgrimme, hvor de kan få lidt forfriskninger og et lille hvil og kun betale det, de har midler til. Det er så fantastisk.

Caminoen er en fantastisk oplevelse og jeg vil klart anbefale at gøre noget i den stil! Mit eneste råd er, at give sig selv masser af tid til at gennemføre, lad være med at have en deadline.

Advertisement



1st January 2017

YOU DID IT
Du er den sejeste jeg kender. Knus Mamma

Tot: 0.098s; Tpl: 0.04s; cc: 10; qc: 24; dbt: 0.014s; 1; m:saturn w:www (104.131.125.221); sld: 1; ; mem: 1.2mb