OMSK

---

Dette er fortællingen om vores uventet tur hjem fra Rusland.

- VI VED AT DEN ER LANG, MEN OPFORDRER ALLE TIL AT SÆTTE SIG OG LÆSE DEN. EVT GIVE DEN VIDERE TIL ANDRE……..

Vi stod på toget fra Moskva til Irkutsk fredag d. 29. juni kl. 23.

Om søndagen tænder vi så mobilen, for at få en sms fra Simon om Den lille prinsesses navn. I stedet modtager vi to sms fra min far, Tom. Den første om at det går skidt og at hun kæmper. Den anden om at hun er død. Det var selvfølgelig ikke meningen at vi skulle modtage dem samtidig, men sådan blev det.

Efter at have fået beskeden pr. sms om Leises farmor, besluttede vi lynhurtigt, at vi skulle af ved næste by, som havde en lufthavn, for derved at kunne komme til Danmark hurtigst muligt. Vi havde aftenen før i toget festet lystigt med to Irland (uhhh Claus lavede lige en kæmpe bommert og kaldte dem skotter!!!), minimum tre australier, en amerikaner, en canadier og en ung russer som kunne engelsk (hvilket var et særtilfælde ud over det sædvanlige, da ingen og jeg mener INGEN russer fatter en brik engelsk). Festen tog udgangspunkt i vodka smagning, men efter et par timer kunne ingen rigtig skelne mellem de forskellige vodka-mærker længere.

Da vi ikke vidste noget om, hvilken by som havde en lufthavn, forhørte vi os hos hende den unge russer som hed Sveda. Sveda sagde at vi kunne stå af i Omsk eller Novosibirsk. Da vi ville ankomme til Omsk kl. 14 (Moskva tid) og først kl. 21:40 i Novosibirsk (Moskva tid) valgte vi Omsk. Hun var også meget behjælpelig med at tale med togpersonalet og forklare situationen, samt med at ringe til fly selskaber for at booke flybilletter, da vi troede vi selv skulle dette. Der var dog ingen der svarede, og der var dette tidspunkt heller ikke meget forbindelse på mobil-nettet.

Cirka en time før vi stod af toget, kontaktede vi vores forsikringsselskab, da min mor-Helle sagde at de skulle/ville arrangere det hele. Hun var selv på den anden side af kloden da hendes mor døde for nogle år siden, og ved derfor hvordan det forgår. SOS (vores forsikringsselskab) ville ringe tilbage når de vidste hvad vi skulle gøre, men de støttede op omkring at vi skulle stå af i Omsk, da det var den første by med lufthavn. Da vi kom til Omsk banegård valgte vi at ringe til SOS igen, da vi ikke gad vente på, at de skulle finde ud af, hvordan vi skulle komme hjem til Danmark.
Leise ringede op, men havde lidt problemer med at forstå hende fra SOS, da Leise ikke var sine fulde fem, og da damen hun var svensker og ikke kunne give klare instrukser. Efter at Leise havde prøvet at tale med hende i et kvarters tid, gav hun telefon videre til mig, så jeg kunne prøve og se om jeg fattede hvad hun sagde. I korte træk prøvede hun at forklare os, at vi ikke skulle blive på Omsk banegård, da det ville være spild af tid, men at vi heller ikke skulle tage ud i lufthavnen. ’Vi skulle tage på by-vandring i Omsk og få noget god mad på en restaurant’. På sin vis måde kan jeg godt forstå at hun sagde det, men da vi ikke rigtig var i humøret til en by-vandring i verdens største forstad / bondesamfund, valgte vi at tage ud i lufthavnen, da det kunne være at hun ringede inden for kort tid og sagde at hvilke fly vi kunne tage. Det skal nævnes at Omsk er tre timer foran Moskva så da vi ankom til Omsk var klokken 17 lokaltid.

Omsk ligger ca. 4000 km øst for Moskva, og at der bor 1,1 mil. mennesker. Omsk lufthavn er på størrelse med Rønne lufthavn.

Vi fandt en meget lille (vil tro verdens mindste) bil. Den var helt lysegrøn og lignede et æble.
Den tænkte vi at den måtte vi bare køre i, så vi gik over til den og spurgte om hvor meget det ville koste at køre til lufthavnen, chaufføren svarede 120 rubler, hvilket vi tænkte var en rimelig pris da vi tidligere havde købt et kort med målene 3 x 3 m i udfoldet tilstand, for at se hvor lufthavnen lå henne. I Rusland bruger man ikke sikkerhedsseler, men da denne bil ikke var en Lada eller en Volga var der seler i den, og da jeg (Claus) sad på passagersædet (vores bagage og Leise fyldte hele bagsædeplads os) valgte jeg at tage selen på. Desværre havde jeg den dag valgt at tage en hvid T-shirt på og da vi steg ud af bilen, havde jeg et aftryk af en sikkerhedssele på min ellers nyvaskede T-shirt! Jeg vil gætte på at jeg var den første som havde brugt den sele 😊

Men ind i lufthavnen med os, som ikke rigtig lignede en lufthavn, nærmere en forladt fabriksbygning med ledninger hængende overalt ned fra loftet, og i den gamle Stalin-beton-byggestil. Kort sagt: grimt af H-til. Efter at været kommet ind ad døren skal man igennem en metaldetektor og bagagen bliver scannet. Ingen sagde/spurgte os på dette tidspunkt om noget.

Efter lidt tid hvor der intet var sket, kørte vi tilbage til stationen. Nu viste vi at den ikke lå langt væk og tiden skulle jo slås ihjel på en eller anden måde.

Sveda havde også været behjælpelig med at skrive en note i vores dagbog, som vi skulle give til en dame på Stationen. Den beskrev situationen og vi håbede på at få nogle penge tilbage. (Vi har bl.a. billetten fra Irkutsk til Ulan-Batar). De fattede lidt, og vi forstod da at vi ikke kunne få noget tilbage fra turen Moskva-Irkutsk. Men derudover var det som at de måske kunne hjælpe, men at vi mangle noget ”...” de ville se noget ”...” det endte med at hun skrev en besked i vores dagbog, som hun ville have at vi skulle tage tilbage til 'pigen der har skrevet det andet' (ergo Sveda) og så komme tilbage. Vi opgav at forklare at 'pigen' sad i toget mod Irkutsk.

I mellemtiden ringende SOS tilbage. Her starter forbindelsen til Michelle fra SOS, der bliver vores søde, forstående, betænksomme kontakt det næste stykke tid.
For det første sagde hun at vi selv måtte vurdere om vi ville prøve at få pengene retur, og for det andet sagde hun at hun har fundet billetter ud af Omsk i morgen. Leise får tider og numre.
Hun siger at vi selv skal bestille/hente/betale dem i Omsk, så vi tager tilbage til lufthavnen.

De gav os to flynumre, et til flyet fra Omsk til Moskva og et til flyet fra Moskva til København, så på daværende tidspunkt tænkte vi, at det ville komme til at være en let procedure at få bestilt de billetter og komme til København. Men neeej, sådan skulle det ikke være

Vi har herfra skrevet dagbog som vi blot har skrevet ind i det efterfølgende. Vi skrev dagbog bl.a. som dokumentation til forsikring og Penguin mens hukommelsen stadig var frisk.

Det skal lige nævnes at de i lufthavnen, som alle andre steder i Rusland, som udgangspunkt taler russisk til en. Det gjorde de også anden gang vi ankommer til lufthavnen. Jeg (Claus) svarede pænt på engelsk og de fire vagter fandt ud af ud at vi ikke var russere (eftersom russerne ikke kan engelsk), derfor ville de se vores pas.

Lidt om reglerne for at komme ind i Rusland:
Man skal have tre følgende ting for at være turist i landet:

• Visum til Rusland
  
• Imigrationskort
  
• En personregistrering som kan udstedes af (dyre) hoteller
  

Visumet er let at skaffe, specielt hvis man bruger et rejsebureau.
Imigrationskortet får man i flyen. Her skal det udfyldes i to eksemplarer, da de skal have det ene ved indrejsen og den anden skal afleveres ved udrejsen.
Personregistreringen arrangerede Penguin (vores rejseselskab) for os, så da vi kom til Skt. Petersborg blev denne udstedt på et hotel, som vi kørte forbi inden ankomst til det hostel, som vi skulle bo på. Den personlige invitation koster 500 rubler pr. person (svarende til 110 dkr. pr. person) og er på hundrede procent russisk, selvom det kun er folk uden russisk pas, men igen, - russisk logik og manglende engelsk kundskaber.

Det kan godt være at noget af den følgende tekst ikke er helt sammenhængende, eller klar.

2/7-’07 kl. 17:35 (Omsk tid) Omsk lufthavn
SOS havde givet os to flynumre vi skulle booke selv her i Omsk.
Vi tog til Omsk lufthavn. Nu ville manden (lufthavnssikkerhedsmanden) se vores pas og billetter. Vi sagde ”Njet” til billetter og ”kassa” mens vi pegede mod kassen, som vi troede vi skulle købe dem i. Han lod os igennem.

Ingen kan indtil videre 1 ord engelsk, og de fleste snakker russisk til os, - ingen tegn, tegninger mm.

I kassen kunne vi ikke købe dem (billetterne). Jeg (Leise) havde vist hende (billetdamen) flynumre, dato, tid (de sidste to er jeg sikker på at hun forstod bl.a. grundet kalenderen)

De var flere der snakkede sammen, og vi forstod noget om, at der var en der kunne engelsk (Angila…).

Lidt efter kommer en russisk dame der kan forholdsvis meget engelsk og hun vil gerne hjælpe.

Hun fortæller at hvis vi køber billetter her koster de mange penge og viser os en seddel kassedamen har med tallene 26000 og 30000 rubler.

Hun siger at vi skal tage til Aeroflots kontor i morgen inde i Omsk og også noget med (prøver flere gange) at vi kun kan? skal? købe de første billetter her i Omsk (vi skal have to billetter, en fra Omsk-Moskva, og en fra Moskva-CPH) mens den fra Moskva-Cph skal? vi købe i Moskva.

Mens vi sidder, kommer vagten igen og vil se pas.

Hun fortæller at vi ikke har personregistrering - hvorfor har vi ikke det? Vi forstå at vores personregistrering kun gælder til den 23.06.07.

Her er der lidt ”forvirring” vi forstår ikke helt, troede jo at vi har den, samt prøver at fortælle hvad der er sket.

De spørger bla.

• Hvorfor har i ikke personregistreret i Moskva?
  
• Bor i hos venner?
  
• En Hvor i Omsk bor i?
  

Vi spørger hvad så nu?
Hun siger at vi skal betale en bøde mellem 2000-5000 rubler, en lav bøde da 1.gangs forseelse.

Dernæst efter et stykke tid, finder hende engelsk-talende-dame ud af, som vi har prøvet at fortælle hende et utal af gange, at vi lige er ankommet til Omsk og at vi ikke har været i Irkutsk, vi er stået af toget efter nyheden og nu begynder hun at forstå. Nu begynder de at spørge om hvorfor vi ikke tager et morgenfly i stedet for et fly kl. 19, - hvor til vi kun kan sige at det var den afgang som forsikringsselskabet foreslog. Det tog også et stykke tid at prøve at forklare hende ordet ”insurance” som hun ikke lige kender til. De spørger også om hvorfor vi ikke tog til Irkutsk, hvor vi svare at dem i toget og forsikringsmanden sagde at, det skulle vi gøre. Hun forstår det vist bedre efter at vi viser tidstabellen fra toget. Leise ringer til forsikringsselskabet (taler m. Michelle) hun siger at vi skal gøre hvad der er bedst - og derved vælger vi afgangen om morgenen. Vagten er ikke så interesseret længere og jeg (Claus) går over for at købe billetter 12540 eller 12560 rubler. Som vi hæver i automat, da de ikke tager Visa, og har derfor kun billetterne som kvittering. Den engelsktalende dame hjælper os over på den modsatte side af gaden hvor der ligger et hotel, - hvor vi får fremvist to rum - hvor vi vælger det billigste af dem. Vi betaler 1600 rubler kontant og får senere en kvittering med et mærkeligt medfølgende papir. (Al kørsel fra banegården til lufthavnen er med taxa uden kvittering 120 + 300 + 200 rubler, lidt mærkeligt at beløbet kan svinge så meget for den samme strækning). Vi går på hotellets restaurant (eneste restaurant i området) klokken er på det tidspunkt ca. 21:30 lokaltid. Vi har for resten fået at vide at vi skal møde i lufthavnen kl. 05:00 men efter at hun har talt med vagten ændres tidspunktet til 04:30. På restauranten får vi bestilt 2 x suppe, en gryderet og en ret med kylling og pommes frites med hjælp fra vores lille parlør, og vores ikke engelsktalende med åbentsindede russer som kan pege i menukortet. Vi går i seng ca. kl. 23 og står op kl. 03:35 (vågner dog 03:00) for at være sikre på at være rettidigt i lufthavnen. Vi tænkte at et bad kunne være en god idé, men kun jeg selv (Claus) får et - da der kun er koldt vand. Vi er i lufthavnen lidt over fire om morgenen, og vagten er den samme fra aftenen før. Han dirigere mig (Claus) over til siden og spørger om jeg kan noget russisk - jeg ved ikke om han er idiot, men jeg kan ikke nå at lære det fra dag til anden. Efter et stykke tid peger han at jeg skal sætte mig ned over ved Leise, som sidder over ved de andre passagerer med vores bagage dvs. at han på det tidspunkt har vores pas og billetter. Der går omkring 15 min. hvorefter han peger på mig, og jeg går over til ham. Han så beder om navn og adresse og dernæst skal jeg underskrive noget - ved ikke hvad jeg har underskrevet - men turde ikke andet. Han spørger for resten mange gange om vores adresse og jeg foreslog om jeg ikke skulle skrive den til ham, men han ville selv. Efter at vi var nået til ”y” i Skydebanegade opgav han, og jeg måtte gerne få lov til at skrive vores adresse. Han sagde at vi fik en bøde på 200 rubler hver, en lav bøde da den (som han fik forklaret) kan ligge mellem 200-500 rubler. Leise gik over for at hæve 2000 rubler (lidt forinden), jeg gav ham 1000 rubler da vi ikke havde mindre. Han kunne ikke veksle og fik bossen over. Han (bossen) grinede og tog de 1000 rubler. Det var så vores første møde med korrupte Rusland! - hvad fanden sker der. Jeg går over til Leise og Leise skynder sig over til automaten for at hæve 400 rubler (lige ud), jeg prøver at forklare hende at det ikke vil nytte noget (jeg har ligesom en god idé om hvordan de tænker). Dernæst går hun over til vagten med de 400 rubler og han vender sig blot om, efter at have rystet på hovedet, hun prøver igen, men samme reaktion fra vagten.

Vi går mod en af skrankerne, men ved ikke hvilken en vi skal tage. Damen som sidder i den check-in skranke vi har valgt ryster på hovedet af os. Vi går til en anden skranke og hun ryster også blot på hovedet, men hun peger også mod en ”…” kasse af en art (information af en art).
Damen i ”…” - skranken siger en masse på russisk og vi forstår intet. Her kommer vores ”livslinje” - den ”engelsk” talende. Hun siger at vores fly er forsinket og at vi skal gå tilbage til hotellet og sove - da vi har betalt for en dag. Hun siger at vi skal være tilbage kl. 08:00. Vi siger tak, og at vi bliver her i lufthavnen.

Vi sætter os hen og får lidt mad, som vi har fra toget.

Vi håber og tror på vores dame, men kigger også selv lidt. Ved alle skranker står 818 eller 168 på et skilt opstillet bag ved dem. På tavlen kan vi se nogle andre nok flynumre med disse numre og lidt efter vises de begge på ”Gaten”???

Ingen steder ved skranken eller ”gate?” står der 374 som er vores nummer. Kun på tavlen (se billede). Her står der stadig ·374 TY 136 Moskva - 1- - 4 0400 6:15·
Klokken 06:35: Nu er der åbnet en skranke med nummer 132.

Nogle af deres beskeder i højttaleren er også på engelsk (maskine??) men indtil nu har alt omhandlet 168 og 818.

Det skal for resten siges at der intet er sket med vores registreringspapirer. Så vi tror at vi stadig er uden registrering.

Vi prøvede for resten i går inden alt dette at få pengene retur på Omsk banegård. Sveda havde skrevet en seddel.

De fattede intet af hvad vi sagde og de talte russisk til os som var vi russere. Vi manglede vist noget hun ville have…pegede på ”9.juli”.

Hun skrev noget og viste at vi skulle få hende der havde skrevet til at læse og så komme tilbage. Vi prøvede forgæves at fortælle at Sveda var på toget.

Michelle sagde at vi kunne prøve at få pengene retur hvis vi ville, - vi opgav.

Vi har for resten købt te og kaffe for 34 rubler tilsammen i lufthavns kiosken, og vi fik penge tilbage på en 50’er - dvs. at ”pøblen” godt kan, men de andre magter det ikke rigtigt. Vi er spændt på hvad der komme til at ske, de næste par timer. Lige nu vil vi bare til Moskva, hvor det hele er lidt mere systematiseret.

Klokken 08:50 (Omsk tid)
Nummeret 374 kom endelig op ved en af skrankerne og fik næsten smertefrit et boardingpas.
Så gennem paskontrollen (to vagten + en dame) den ene vagt tager vores pas og går over til et bord mens han viser os over til deres metaldetektor og tilhørende taske mm. scanner.
Vi skal af med sko, trøjer, halstørklæde mm (ligesom alle andre). Endelig igennem og hen til manden ved bordet. Han peger på datoer på vores person registrering. Ja! Vi ved at den er gal med vores registrering, vi peger ned mod den anden ende af lufthavnen vor den anden vagt var, og laver tegnsprog / dansk/engelsk om at vi har betalt. Han peger igen og efter lidt mere tegnsprog siger han ”Wait” (på russisk så nok nærmere watt, eller noget i den dur) men vi var forundrede over et engelsk ord. Han går over til en anden vagt som lidt efter kommer over til os og giver os passene, men han ”vifter” (og kun sådan som en russer kan ”vifte”) os videre - Jubi (tror jeg)

Nu sidder vi ved en gate af en slags og venter på at se vores nummer over døren.

To damer, (en kan lidt tysk) har kigget på vires boardingpas + billet og med øjne mm. sagt nej ”ikke endnu” - de er søde.
Har købt to muffins (14 rub) og to vand (40 rub) her i en lille kiosk.

P.s. har ikke tal på hvor mange gange vi har set en med mindst en ½ liter øl siden i morges da vi kom. Og det er klokken 4-9 mandag morgen. - men rigtig mange!!!
Klokken 10:20 (Omsk tid) Så flyver vi. Flyveturen tager 3 timer og 30 min.
Klokken 10:50 (Moskva tid) Så lander vi.

Ann fra SOS har ringet, vi fortæller hvilken lufthavn vi er i og at vi ikke ved hvor lang tid det tager at komme ud af lufthavnen.

Klokken 11:26 (Moskva tid):
Vi er ude, og ringer til Ann. Hun booker et fly for os fra Moskva (den internationale lufthavn) til CPH. Vi tager en taxi. Han siger 3000 rubler da det er en lang tur at køre fra den ene lufthavn til den anden. Vi siger at vi skal have en regning og han finder en seddel frem og giver den til vores chauffør.
Klokken 11:45 :
Vi sidder i taxaen (som jeg (Leise) flere gange har sagt til SOS at vi ville tage grundet det russiske offentlige og da vi kan se mange skift bl.a. til Ann ved sidste opkald)
En halvtimes tid er vi i Moskvas internationale lufthavn (Moskva har en 5-6 lufthavne, men kun én af dem er international - det siger lidt om russerne).
Vores billetter kan afhentes i SAS - kassen i lufthavnen, men den åbner først kl. 13:00 så vi spiser lidt mad og går dernæst over for at hente billetterne. Vi siger vores bookingnummer og billetdamen (som han engelsk!!!) udskriver vores billetter og giver os dem.
Køber lidt kaffe - checker ind (uden at de vil se personregistrering, nok pga. at vi skal ud af landet) - venter, køber vodka, ordner billetter/udgifter. Igen lidt kontrol når vi skal ind til vores gate, og igen dumme russere der springer køen over og faktisk måske endda fattede at de gjorde det.

Mere forsinkelse efter boarding da gaten (selvfølgelig ikke SAS, men russerne - igen). De havde lavet fejl og optalt forkert.

Klokken 14:41 (dansk tid) - nu ruller vi … glæder os.

tidligere diary=177168

---

Photos

Vores tog fra Moskva til Omsk
Det er toget til venstre

Army food
Jeg (Claus) var så heldig at få to store militærmåltider (amerikanske!) i julegave som vi kunne have med på vores tur. Det er nok det dårligste måltid vi fik i Rusland. Kommentar fra Leise: det er kun... [more]SKRIV HER

Udsigten fra togkupéen
Der er mange birketræer i Rusland. Landskabet variede fra birketræer til lidt græssteppelignende landskab.

OMSK lufthavn
Dette er den berømte lufthavn. Bare ved at kigge op, kan man se at der ikke er tale om en lufthavn af international klasse. De to gutter til højre har en fået en baltika for meget.

Vagten
Her er den dumme vagt så.... (dårlig billedekvalitet da det er taget i smug)

OMSK lufthavn
Her ses deres elektroniske tavle. De har i tidernes morgen indkodet fire sider, der så skriftes imellem. dvs at der ikke kan vises ændringer. De engelske meddelelserne over højtalerne er også lavet på... [more]SKRIV HER

Udsigten fra togkupéen
Selv om fabrikkerne som vi kørte forbi så meget faldefærdige ud, blev de alligevel benytte. På dette billede ses lidt af en fabrik.