Killarney


Advertisement
Ireland's flag
Europe » Ireland » County Kerry » Killarney
July 23rd 2016
Published: August 16th 2016
Edit Blog Post

En lille hygge gå tur




Jeg ankom til Killarney omkring kl. 14.00, hvor efter jeg gik direkte over til mit hostel. Jeg kunne ikke tjekke ind med det samme, så jeg satte mig ud og skrev en masse postkort, det var vidst også på tide, eftersom jeg snart ville være hjemme igen. Jeg har altid været vild god til at være i god tid eller... haha

Jeg fik kastet min taske af på værelset og så gik jeg mod national parken. Jeg stoppede først ved Katedralen på vej der til. Der var dog et bryllup i gang, så jeg blev pænt udenfor. Jeg gik derefter over til nationalparken.

Da jeg går ind i parken, bliver jeg mødt af en stor gruppe mennesker. Jeg blev lidt forvirret og troede til at starte med, at man skulle betale for at komme ind, men de bevægede sig ikke rigtig væk fra stedet af. Jeg spurgte en ad, hvad det var der skete. Han fortalte mig at det var en velgørenheds gåtur, der var blevet afholdt de sidste tre eller fire år. De samler penge sammen til skovpatruljens udstyr. Den blev startet op af to forældre par der mistede deres sønner i en drukne ulykke. Det var skovpatruljen der fandt dem.

Jeg valgte at slutte mig til dem og det var jeg glad for, at jeg gjorde. Jeg gik og snakkede med et ægtepar der havde kendt drengene. De udpegede det sted drengene var blevet fundet og fortalte mig deres teori om hvad der var sket. Der er en ø midt ude i søen og de troede at drengene havde prøvet at svømme derud. Det så umiddelbart muligt ud for en dygtige svømmer, men de fortalte at understrømmen er rigtig voldsom, så det har muligvis ikke været så ligetil. Det er en rigtig trist historie, men det er en smuk måde de ærede drengenes minde.

På vej til slutmålet var der en buk, der gik lige ud foran os, for stille og roligt at fortsætte over til den modsatte side og så bare stå og kigge på os. Den var i hvert fald ikke bekymrede over, at der kom ca. 50 mennesker gående forbi den. Det var så fortryllende. Da vi alle var fremme ved målet blev der delt vand og slikkepinde ud. Alle stod lidt og slappede af inden arrangørerne tog ordet og fortalte hvorfor det var vi var her. De slap fire hvide balloner fri, der skulle symbolisere de år de havde været uden deres sønner, 19 lilla balloner, der skulle symbolisere hvad de ville have fyldt i år, hvis de stadig var i live. Alle der var til stede fik en klump i halsen og dem der kendte dem, fældede også en tåre.


Ros Castle



Jeg sov længe dagen efter og så gik jeg mod national parken igen, for jeg ville gerne have et billede af Ros Castle. Det havde jeg ikke fået dagen før, selvom vi var dernede. Jeg gik ud ad alle de små stier og på et tidspunkt, er der en ældre mand der stopper mig og peger ind i lysningen. Der stod en då med hendes to kid! Det var så vildt at opleve! Hun var ikke bange for os, hun kiggede bare lidt på os. De var så søde! Jeg kunne ikke forstå, at jeg havde været så heldig at se en buk dagen før og i dag en då med hendes kid. Det var en ubeskrivelig oplevelse!

Jeg var glad for, at jeg gik tilbage til Ros castle for det var en meget smuk gammel bygning. På vejen tilbage fra Ros Castle havde jeg lidt mere fart på, for jeg havde valgt at efterlade min taske i en busk, fordi den simpelthen var for tung, så jeg var lidt spændt på om den stadig var der. Det var den heldigvis, men hvis der var nogen der så mig, gå meget målrettet hen til den her busk, for så at tage en taske ud af den, tro jeg de har fået sig et grin. Jeg stoppede ved caféen på vej ud og fik en is, inden jeg gik tilbage mod hostellet, for at hente min kuffert. Jeg skulle videre mod Cork i dag, så det skulle nok blive sjovt.

Jeg gik over mod busstationen, for at finde ud af, da jeg var ankommet, at jeg havde kigget på den forkerte tidsplan, så jeg var en time for tidligt på den. Nåh ja, hellere for tidligt end for sent.


Additional photos below
Photos: 18, Displayed: 18


Advertisement



29th August 2016

Lovely
Nu tog jeg mig sammen til at få læst de sidste tre blog's,det var faktisk godt at vente til du var rejst igen. Love you

Tot: 1.139s; Tpl: 0.017s; cc: 11; qc: 54; dbt: 0.0131s; 1; m:saturn w:www (104.131.125.221); sld: 1; ; mem: 1.4mb