Så er jeg endelig i Kinesien!!! Det var ellers med bange anelser, jeg i går satte mig i flyveren til Paris (1. stop); da jeg forleden hørte i radioen, at franskmændene - som sædvanlig ville lave storstrejke, som muligvis ville lamme dele af flytrafikken... Uha tænk hvis de første dage I Kina skulle foregå i Frankrig! Heldigvis gik det glat hele vejen igennem. Eneste udfordring var at få sovet, men skidt - det kan jeg jo gøre i nat. Vel ankommet til Beijing satte jeg mig ind i den første den bedste taxi. Nå så kom mit kinesiske ellers på prøve. Nu er det jo i forvejen begrænset til "Goddag", "farvel", "æble", "avis", "dreng", "løbe" og "tak" - men det kan der jo også laves mange interessante kombinationer af... Heldigvis havde jeg printet den kinesiske adresse
... read more